Tegn på optimisme i USA

Fortsat aktiefremgang på baggrund af positive økonomiske nøgletal kendetegnede november, men der er stadig en række bekymringer i markedet

Facebook Twitter LinkedIn

Positive økonomiske nøgletal i USA har lagt en dæmper på frygten for en såkaldt ”double dip”-recession (hvor økonomien går i recession, oplever kort vækst og derefter trækker sig sammen). Alligevel leder de finansielle aktører fortsat efter sikre tegn på en stærk vækst i den kommende tid.

De tre toneangivende amerikanske indeks er alle steget siden starten af november. Det brede S&P 500 har vundet cirka 2 pct. til 921 den 2. december. IT-aktierne og telekommunikation viste de største fremgange med stigninger på 10 og 3 pct.

Dow Jones, blue chip-indekset, har vundet 2,5 pct. siden starten af november. Det nåede den 27. november op på 8932, men er siden da faldet lidt tilbage til 8743 på grund af dårlige selskabsnyheder fra blandt andet AOL Time Warner. Selskaber annoncerede i denne uge, at indtægterne fra e-handel og reklamer hos America Online, Internet-delen, vil blive halveret i 2003 i forhold til i år.

Nasdaq-indekset med alle TMT-selskaberne og biotekvirksomhederne er siden starten af november steget med 6 pct.

Til sammenligning er de danske afdelinger i de to nordamerikanske investeringsuniverser, ’Nordamerika Large Cap – Aktier’, steget med 4,7 pct. de sidste 30 dage, mens ’Tech Media Tele – Aktier’ har vundet 13,5 pct. den seneste måned.


Bedre end ventet

Den amerikanske økonomi voksede hurtigere end ventet i tredje kvartal. Væksten i bruttonationalproduktet blev revideret op til 4 pct. fra tidligere 3,1 pct. Det er en god trøst til de investorer, som frygter, at den amerikanske økonomi igen er på vej mod recession.

Forbrugertilliden steg også i november i både The Conference Boards og Michigan Universitets målinger. Samtidig steg produktiviteten ligeledes hurtigere end hidtil anslået i tredje kvartal, viste nye tal. Stigningen var på 5,1 pct. mod tidligere 4 pct.

Alligevel var investorerne skuffede, da Institute for Supply Management i en rapport fastslog, at selv om fremstillingssektoren oplever vækst, så har den endnu ikke krydse linien mellem indskrænkning og ekspansion.

WorldCom indgik i november forlig med det amerikanske finanstilsyn, SEC; i bedrageri-sagen mod selskabet. Aftalen gøder jorden for, at selskabet kan bevæge sig væk fra konkurs. SEC er i sig selv fortsat uden en chef siden Harvey Pitt trådte tilbage.


Grund til bekymring

Selv om økonomien ser ud til at være i bedre form, er der stadig en række forhindringer på vejen til et reelt opsving og langsigtet aktiefremgang. De månedlige arbejdsmarkedstal, som offentliggøres den 6. december, vil få en stor indflydelse på aktierne. Også forbruget op til højtiden vil blive fulgt nøje. Tegn på forværring kan stoppe den seneste tids fremgang i aktierne.

Samtidig er investorerne bekymrede for situationen i Irak, som USA har truet med krig og risikoen for terror-angreb – især efter de seneste to tilfælde i Kenya. Alligevel diskuterer eksperterne om de seneste måneders fremgang er tegn på, at bear-markedet er overstået eller ej.

Denne kommentar er skrevet af Phoebe Davison, der er skribent hos Morningstar i London.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Morningstar Danmark Editor  .

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser