Euroens styrke

Facebook Twitter LinkedIn

De europæiske markeder har klaret sig bedre end Wall Street, og euroen har vist en stærk udvikling. Sådan kan maj opsummeres. Ser man bort fra volatiliteten, hvilket skyldtes dønningerne fra USA, sluttede de europæiske markeder med begrænsede tab med et tab på 0,6 pct. i på det toneangivende spanske indeks og et minus på 4,8 pct. på det italienske, Mibtel, der led den største tilbagegang.

I Danmark tabte afdelingerne i kategorien ’Euroland Large Cap – Aktier’ 4,5 pct., mens kategorierne ’Europa Large Cap – Aktier’, ’Europa Mid Cap – Aktier’ og ’Europa Small Cap – Aktier’ tabte henholdsvis 3,6 pct., 3,5 pct. og 3,4 pct.


Stemning og markedet

Europa fortsætter med at være blandt de foretrukne markeder hos investeringsforeningerne. Ifølge Morningstars European Fund Trends fra maj svarede en ud af fem, at det europæiske marked vil klare sig bedst de næste 12 måneder – selv om dette er et fald fra tidligere 34 pct. i april. Europa er dog stadig foretrukket frem for USA, blandt andet på grund af den lavere prissætning og den mindre vægt i den plagede TMT-sektor (Tech – Media – Telekom).

Der er dog fortsat tvivl om styrken i det økonomiske opsving. Mens data i de seneste uger fra Amerika har bekræftet, at opsvinget er på vej derovre, står signalerne i Europa i kontrast. I Tyskland er den indenlandske efterspørgsel svag, mens forventningerne til et opsving i Frankrig er større.


Prognose

Mens de forskellige indeks er faldet, har euroen oplevet en stor styrkelse og nåede sit højeste over for dollaren i 17 måneder 0,949. Selv om den seneste fremgang kan forklares med den relative svaghed i dollaren, så forudser de europæiske porteføljemanager – i følge Morningstars European Fund Trends – opsving eller ej, at euroen vil fortsætte sin fremgang. 82 pct. mente i maj, at euroen ville være den stærkeste af alle verdens hovedvalutaer.

En styrket euro vil hjælpe udenlandske investorer i regionen. Danske investorer vil på grund af fastkurs-politikken ikke drage nytte af dette, men omvendt vil danskeres investeringer i andre regioner være negativt påvirket negativt af valuta-udviklingen.

ECB’s pengepolitik er, som markedet har forventet det, uændret. Centralbanken fastholdt senest sin rente og gentog sine bekymringer om inflationsrisikoen i eurozonen. Trods et renteniveau, der af mange findes forkert, har banken således udskudt en eventuel justering.

Denne kommentar er skrevet af Germana Martano, der er Morningstars redaktør i Italien.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Morningstar Danmark Editor  .

© Copyright 2022 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings