Folkemødet 2025: Centrale emner for investorer

Europæisk resiliens og uafhængighed

På Folkemødet 2025 blev det tydeligt, at Danmark og Europa bevæger sig mod større teknologisk, økonomisk og politisk autonomi. Dette var et centralt emne på tværs af talrige debatter – både dem, som involverede politiske aktører, og i lige så høj grad dem med ledere fra den private sektor. Debatterne bar præg af en ny europæisk selvforståelse, hvor uafhængighed fra USA og andre stormagter ikke blot er ønskværdig, men nødvendig.

På den samfunds- og politiske scene var der generelt en klar og tydelig tone: Danmark og Europa skal tage handling. Blandt de danske politiske ledere var der bred enighed om mange konkrete initiativer, som skal fremme det politiske samarbejde og bane vejen for betydelige investeringer i det danske og europæiske forsvar. Det centrale budskab var, at vi i Danmark og Europa skal øge vores uafhængighed fra stormagter som USA og Kina samt være modstandsdygtige over for den russiske trussel.

Her blev ESG-debatten også inddraget som argument for investeringer i forsvar. Nogle politiske aktører argumenterede for, at forsvarsinvesteringer i dette lys bør omtænkes, og at ESG skal udvides med et “D”, så det hedder ESG+D. D’et skal repræsentere ‘Defense’ eller ‘Democracy’ og dermed en ny måde at tænke ESG på i krigstid, hvor forsvar bliver en etisk investering, nemlig en måde at forsvare de demokratiske institutioner og samfund på.

Blandt en række debatter med topledere fra Danmarks største virksomheder blev resiliens fremhævet som en øget strategisk prioritet. Det blev blandt andet fremhævet af topdirektørerne, at der er fokus på teknologi, forsyningssikkerhed, cybersikkerhed og robusthed i værdikæderne. Det blev understreget, at virksomhederne i høj grad ser på modstandsdygtighed i forhold til de globale markeder og den turbulens, de har oplevet den seneste tid. Derfor er den strategiske agenda præget af beslutninger om, hvordan man sikrer en diversificeret og resilient forretning, som kan håndtere de omvæltninger, som blandt andet tariffer, krig og generelle politiske spændinger på den globale scene har medført.

Trods disse udfordringer for den private sektor udtrykte et flertal af toplederne en generel, forsigtig optimisme og så muligheder i en stærkere og mere selvstændig europæisk økonomi.

ESG Agendaen

På Folkemødet 2025 blev det tydeligt, at ESG fortsat er en central prioritet for både institutionelle investorer og pensionskasser. ESG er ikke blot et tillæg til investeringsstrategien, men en integreret del af den og bliver set som en strategisk drivkraft for langsigtet værdiskabelse. Særligt var der blandt flere større investorer fokus på transition gennem aktivt ejerskab og engagement, som blev fremhævet som en tilgang, der gør det muligt for investorer at påvirke selskaber direkte og dermed bidrage til reel transformation, frem for blot at ekskludere virksomheder fra porteføljer. Samtidig blev det understreget, at ESG ikke står i modsætning til afkast, tværtimod ses det som en vej til at sikre både økonomisk og bæredygtig værdi. Dog var afkast stadig kernefokus for de fleste aktører.

I forhold til reguleringen inden for ESG-feltet blev der udtrykt bekymring for, at tempoet i EU’s regulering, særligt med hensyn til rapporteringskrav, er gået meget hurtigt og risikerer at skabe administrative byrder, som kan fjerne fokus fra den reelle effekt. I den forbindelse blev der reflekteret over balancen mellem rapportering og reel impact, og det blev understreget, at ansvaret for at holde ESG-agendaen i centrum er delt mellem politikere og investorer.

Men for at ESG skal forblive en drivkraft i investeringsbranchen, ser pensionskasserne det som deres ansvar fortsat at levere produkter og løsninger, der gør det attraktivt og relevant for deres kunder at vælge bæredygtige investeringer. Derfor blev behovet for et solidt og pålideligt datagrundlag fremhævet som afgørende, både for store og små aktører, for at kunne træffe meningsfulde og effektfulde investeringsbeslutninger. Hertil blev især S’et, altså det sociale aspect, fremhævet som en udfordring, da målinger på disse faktorer kan være sværere for investorer at vurdere og anskue, fordi målbarheden ikke altid er åbenlys.

Kunstig intelligens

Slutteligt var kunstig intelligens (AI) i stor fokus i mange debatter. Dette tema blev bragt op i diverse sammenhænge og blev ofte set med positive øjne på grund af de muligheder, teknologien i øjeblikket giver, samt dem, den kan give vores samfund og virksomhedernes konkurrenceevne. Jeg deltog i en række debatter, hvor især lederens rolle i at fremme og skabe værdi gennem AI var i fokus.

Først og fremmest blev det fremhævet, hvordan den hurtige udvikling inden for AI har medført krav om nye færdigheder hos ledere i virksomheder og organisationer. Teknologien blev ofte sat i relief til de egenskaber, som ledere enten besidder eller mangler for at kunne inddrage AI på en meningsfuld og værdiskabende måde.

Her blev træning og oplæring, eller upskilling, ofte nævnt som en central del af vejen til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne i Danmark gennem AI. Det blev fremhævet, at der i denne forbindelse er brug for upskilling både i toppen af ledelsen og blandt mellemledere. Erfaringer fra flere debatdeltagere viste nemlig, at der ofte opstår udfordringer ved implementering af AI, både i virksomheder og offentlige institutioner, fordi mellemledere længere nede i hierarkiet mangler de nødvendige kompetencer til at opnå den ønskede værdi fra teknologien.

Ligeledes blev det understreget, at for at skabe den konkurrenceevne, som AI kan medbringe, er det altafgørende, at ledere i virksomheder og organisationer sikrer en strategisk overensstemmelse mellem teknologien og virksomhedens overordnede retning. Her blev det især nævnt, at fokus på kerneprocesser og kundecentreret værdiskabelse er helt afgørende, frem for blot at fokusere på øget effektivitet.

Folkemødet som informationskilde

Overordnet set var og er Folkemødet en mulighed for ikke blot at opleve en række spændende debatter og møde store personligheder fra politik, interesseorganisationer og forretningsverdenen, men også for at få en dybere indsigt i, hvad der rører sig i vores samfund i øjeblikket. Med dette folkemøde oplevede jeg netop, hvordan nogle af vores mest prominente problematikker anskues, og i hvilken retning vi i Danmark bevæger os, hvilket giver en forståelse for, hvordan det kan påvirke markederne, samfundet eller blot os som individer. 

Bemærk venligst, at denne artikel er baseret på mine personlige oplevelser fra folkemødet 2025 og ikke nødvendigvis afspejler faktuelle forhold.