Den Europæiske Centralbank forventes bredt at sænke indlånsrenten med yderligere 0,25 procentpoint til 2 % den 5. juni, hvilket vil være den ottende rentenedsættelse i en lempelsescyklus, der muligvis nærmer sig sin afslutning. Beslutningen kommer på baggrund af lysere økonomiske udsigter for euroområdet trods den fortsatte usikkerhed som følge af den amerikanske præsident Donald Trumps handelstold.
Michael Field, Morningstars chefstrateg for det europæiske aktiemarked, siger, at inflationen i eurozonen er under kontrol.
"I modsætning til USA, hvor der, hovedsageligt på grund af trusler om told, er stor risiko for en genopblussen af inflationen, føler centralbankerne i Europa, at de har et godt greb om den. Inflationen i euroområdet ligger i øjeblikket på kun 2,2 %, hvilket er tæt på bankens mål på 2 %, hvilket giver ECB mulighed for sikkert at tage endnu et skridt i retning af lavere renter."
Inflationen i euroområdet forventes at være faldet til under 2 % i maj ifølge tal offentliggjort den 3. juni.
De nuværende renter i euroområdet giver centralbanken stor kontrol, tilføjer Field.
"Herfra har den mulighed for at sænke eller hæve renterne betydeligt for at håndtere skiftende økonomiske forhold. Det kan den ikke gøre, når renterne er på nul eller endda 4 %."
Hvad er ECB's vigtigste rentesatser?
Pr. 23. april er ECB's tre vigtigste rentesatser:
Indlånsfacilitet: 2,25 %
Hovedrefinansieringsrente: 2,40 %
Marginaludlånsfacilitet: 2,64 %
Er ECB's renteforlængelsescyklus ved at være slut?
Markederne ser i stigende grad juni-nedsættelsen som det næstsidste skridt i den nuværende lempelsescyklus.
Swapmarkederne har næsten fuldt ud indregnet en nedsættelse på 0,25 procentpoint den 5. juni, mens forventningerne til en tredje nedsættelse i september ligger på lidt over 50 %. Overnight index swaps indikerer en lavere sandsynlighed for en nedsættelse den 24. juli, det næste møde efter juni.
Ulrike Kastens, seniorøkonom hos DWS, forventer, at ECB vil sænke renterne med 0,25 procentpoint i juni og igen i juli, før der holdes pause.
"Vi ser plads til endnu en nedsættelse efter juni, men luften bliver tyndere herfra, da inflationen aftager og vækstraterne stabiliserer sig," siger hun.
"Pengepolitikken er klart ikke længere restriktiv. Udlånet er i fremgang, måske mindre for virksomhederne, men vækstraterne er pæne i ejendomssektoren. Dette viser, at renterne ikke længere er en hindring."
I modsætning til de nuværende markedsforventninger ser analytikere hos den tyske bank Helaba en midlertidig pause i lempelsescyklussen efter en nedsættelse i juni med stor sandsynlighed for en længere fase med uændret pengepolitik.
"I anden halvdel af året vil ECB sandsynligvis gå over til en afventende holdning. Mens markederne indregner en yderligere rentenedsættelse (i juli), taler den annoncerede overgang til en mere ekspansiv finanspolitik imod yderligere pengepolitisk lempelse," siger bankens analytikere.
Der er også voksende uenighed i ECB's styrelsesråd. Robert Holzmann, chef for Østrigs centralbank, har argumenteret for at holde renterne uændrede indtil mindst september. Han hævder, at styringsrenten allerede har nået et neutralt niveau, som han ansætter til mellem 2,5 % og 3 %. Isabel Schnabel, medlem af direktionen, advarer også om, at for tidlige rentenedsættelser kan puste til inflationen i lyset af handelsspændingerne.
I modsætning hertil sagde François Villeroy de Galhau, chef for den franske centralbank, i en tale den 27. maj, at normaliseringen af politikken "sandsynligvis ikke er afsluttet" og understregede, at svag erhvervsaktivitet og faldende inflation berettiger en fortsat lempelig politik.
Hvad betyder handelsspændingerne med USA for euroområdets økonomi?
Med den amerikanske præsident Donald Trumps trusler om en told på 50 % på varer fra EU – nu udsat til 9. juli – er handelspolitikken blevet en væsentlig kilde til makroøkonomisk usikkerhed.
Men i første kvartal af 2025 voksede euroområdets BNP med 0,3 % i forhold til det foregående kvartal, hvilket var lidt over forventningerne på 0,2 %. Tyskland, euroområdets største økonomi, overraskede også positivt med en vækst på 0,4 % sammenlignet med en konsensusprognose på 0,2 %. Drevet primært af den tyske finanspolitiske vending forventer økonomer hos Berenberg, at væksten i eurozonen vil stige moderat fra 0,8 % i 2024 til 1 % i år, 1,4 % i 2026 og 1,5 % i 2027.
ECB vil sandsynligvis revidere BNP- og inflationsprognoser
Da eurozonens økonomi har vist større modstandsdygtighed end ECB tidligere havde forventet, vil centralbankens økonomer sandsynligvis revidere deres BNP-prognoser opad i deres kvartalsprognose den 5. juni. I deres seneste prognose fra marts forudsagde ECB's medarbejdere en vækst i euroområdets BNP på 0,9 % for 2025, ned fra 1,1 % ved mødet i december, og 1,2 % for 2026, sammenlignet med 1,4 % i prognosen fra december.
Ulrike Kastens fra DWS siger, at disse skøn er for konservative: "Vækstudsigterne for euroområdet er forbedret takket være finanspolitiske stimuli og tegn på normalisering i produktionscyklussen. Mange virksomheder havde opbygget lagre. Derudover er eksportforventningerne igen ved at stige trods usikkerheden om tolden."
Stigningen afspejles i PMI-indeksene for fremstillingsindustrien i eurozonen, som steg til det højeste niveau i 33 måneder, nemlig 49,4 i maj fra 49,0 i april, men stadig under den grænse, der adskiller kontraktion fra ekspansion.
Efter de stærke tal for 1. kvartal forventer DWS nu en BNP-vækst i eurozonen på 1,1 % i 2025, hvilket er en opjustering fra den tidligere prognose på 0,9 %, og 1,4 % i 2026.
Kastens forventer også, at ECB's økonomer vil nedjustere deres inflationsprognoser fra 1. kvartal.
Foreløbige data for Frankrig viste, at inflationen i maj faldt til 0,6 % på årsbasis, hvilket var langt under forventningerne. FactSet-konsensusprognoserne viser, at den samlede inflation falder til 1,9 % i maj, mens kerneinflationen også falder til 2,3 %.
Kan euroen afløse dollaren som global valuta?
I lyset af voksende bekymring over den amerikanske finanspolitik og geopolitisk uforudsigelighed søger globale investorer i stigende grad alternativer til den amerikanske dollar. Dollaren er stadig den førende globale valuta og tegner sig for omkring 58 % af valutareserverne, men dette tal er faldende, hvilket tyder på en potentiel ændring i det internationale monetære system. Euroen indtager andenpladsen med cirka 20 %.
ECB's formand, Christine Lagarde, kaldte dette et potentielt "globalt euro-øjeblik".
I en tale den 26. maj sagde hun, at det skiftende globale landskab giver euroen en chance for at styrke sin internationale rolle – et skridt, der kan bidrage til at sænke låneomkostningerne og gøre euroområdet mere økonomisk modstandsdygtigt. "Euroen vil ikke automatisk vinde indflydelse – den skal fortjene den", sagde hun.
Lagarde fremlagde tre søjler til at styrke euroens internationale rolle: opretholdelse af fri handel bakket op af stærkere sikkerhedssamarbejde, økonomisk styrke understøttet af dybere og mere likvide kapitalmarkeder og et stabilt retligt rammeværk.
"Vi skal styrke vores retlige fundament ved at forsvare retsstatsprincippet og ved at stå sammen politisk, så vi kan modstå pres udefra," sagde hun.
Hvordan påvirker rentenedsættelser investorerne?
Aktiemarkederne har tendens til at stige ved forventede rentenedsættelser. Michael Field fra Morningstar siger, at en nedsættelse af indlånsrenten til 2 % vil give aktiemarkederne i Europa et yderligere løft på et afgørende tidspunkt, hvor erhvervslivets og forbrugernes tillid er lav.
På obligationsmarkederne betyder faldende renter lavere afkast, hvilket presser obligationskurserne op. Lavere renter gør også eksisterende obligationer, især dem der allerede er udstedt i en periode med høje renter, mere attraktive med hensyn til afkast.
Samtidig vil renterne på bankkonti sandsynligvis falde, hvilket vil være til skade for sparere. De renter, som sparere modtager, afhænger hovedsageligt af indlånsfaciliteten, som fastsætter den rente, bankerne modtager for at indsætte penge i ECB fra dag til dag. Låntagere drager derimod fordel af lavere renter, da forbrugergæld og realkreditlån bliver billigere.
Hvornår er de næste ECB-møder i 2025?
24. juli 2025
11. september 2025
30. oktober 2025
18. december 2025
Forfatteren eller forfatterne ejer ikke aktier i nogen af de værdipapirer, der er nævnt i denne artikel. Læs mere om Morningstars redaktionelle politik.
