7 gode investeringsbøger til begyndere.

Vil du tilegne dig mere viden om investering? Tjek nogle af disse bøger ud.

Michael Schramm 24/03/2022
Facebook Twitter LinkedIn

bøker

At lære om økonomiske begreber kan føles overvældende. Bare at finde ud af, hvor man skal starte, kan være udfordrende. Hvis du søger efter investeringsbegreber på internettet, vil du sandsynligvis ende med en alfabetsuppe med komplekse økonomiske termer.

Det kan være bedre at starte med en bog skrevet af eksperter på en gennemtænkt måde,  som forklarer økonomiske begreber og investeringsemner på en klar og forståelig måde. Sådanne ressourcer kan hjælpe dig med at indse, at investering ikke behøver at være overvældende eller kompliceret. Her er syv bøger, der er gode udgangspunkter. (Foretrækker du podcasts? Så kan du tjekke denne liste ud).

The Intelligent Investor: The Definitive Book on Value Investing, af Benjamin Graham

Benjamin Graham er kendt som faderen til værdiinvestering. Han underviste Warren Buffett, et moderne investeringsikon. Hans bog giver en ramme for evaluering af en virksomheds værdi baseret på økonomisk værdi og ikke på kortsigtede handelsteknikker. Graham definerer mange vigtige investeringsbegreber i bogen, såsom "margin of safety" (sikkerhedsmargin på dansk), som er et vigtigt begreb i Morningstar aktievurdering.

Den reviderede udgave indeholder kommentarer fra The Wall Street Journals klummeskribent, Jason Zweig, som kontekstualiserer og moderniserer teksten. Med Zweigs kommentarer til hvert kapitel er bogen tæt på 500 sider – hvilket er en del, dog giver bogen en grundig introduktion til investering.

A Random Walk Down Wall Street: The Time-Tested Strategy for Successful Investing, af Burton Malkiel

Graham kan lære dig, hvordan du evaluerer en virksomhed, mens Burton Malkiel forklarer, hvorfor det måske ikke hjælper dig. Princeton-økonomen hævder, at markeder demonstrerer effektivitet, fordi folk analyserer en virksomheds værdi. (Effektivitet betyder, at en virksomheds aktiekurs afspejler dens nuværende værdi, og prisen vil ændre sig, når ny information ændrer en virksomheds værdi.) Malkiel anbefaler, at man tjener på markedets afkast i stedet for at slå det, hvilket han overbevisende hævder er godt nok.

Bogen udkom første gang i 1973, men opdaterede udgaver har tilføjet mere moderne emner. Dette inkluderer børshandlede fonde og investeringsteknikker, såsom smart beta (som Morningstar kalder "strategisk beta").

The Little Book of Common Sense Investing: The Only Way to Guarantee Your Fair Share of Stock Market Returns, af John Bogle

Investeringsikonet John Bogle døde den 16. januar 2019, men han efterlod sig en imponerende arv: Han revolutionerede investeringsforeningsindustrien og var en utrættelig fortaler for investorer. Han var en pioner for indeksfonden, som gjorde det muligt for investorer at diversificere deres eksponering mod aktiemarkedet til en meget lav pris, hvilket hjalp dem med at beholde flere af deres hårdt tjente penge i egen lomme. Hans bog forklarer, hvorfor lave gebyrer har en væsentlig indflydelse på afkastet. Den behandler også spørgsmål som middelværdikorrektion og skatteomkostninger.

Morningstar's 30-Minute Money Solutions: A Step-by-Step Guide to Managing Your Finances, af Christine Benz

Selvom du forstår det grundlæggende ved investering, kan du have svært ved at inkludere det i din privatøkonomi. At udføre dem i overkommelige trin kan vise sig at være udfordrende.

Det er det smukke ved denne bog. Morningstars direktør for privatøkonomi, Christine Benz, deler økonomisk planlægning op i små stykker, som alle kan klare. Du starter med basale ting, såsom at vurdere din nettoformue og skabe et organiseret system, og derefter mestrer du efterhånden flere avancerede områder, såsom pensionsinvestering, opsparing til uddannelse og ejendomsplanlægning.

Hvis du vil kombinere det grundlæggende ved investering med specifik rådgivning, er denne bog en god mulighed.

The Essays of Warren Buffett: Lessons for Corporate America, af Warren Buffett

Mange anser Warren Buffett for at være den bedste moderne investor. Han er blevet berømt som administrerende direktør for Berkshire Hathaways, en stilling han har haft i over 50 år. Berkshire Hathaway investerer i virksomheder af høj kvalitet med et stærkt vækstpotentiale. Men Buffett køber kun sådanne virksomheder, når de sælges med en attraktiv sikkerhedsmargin (tip fra hans mentor, Benjamin Graham). Dette gør Buffett til en ekstrem aktievælger. Under hans ledelse har Berkshire Hathaways vækst i høj grad overgået S&P 500, hvilket er et klart bevis på hans succes.

Hvert år skriver Buffett et brev til Berkshire Hathaways aktionærer, og alle offentliggøres på virksomhedens hjemmeside, så alle kan læse dem. Buffett skriver på en enkel, ligetil måde, der er overkommelig for investorer på alle færdighedsniveauer, og så er han oven i købet ofte meget sjov. "The Essays of Warren Buffett" væver Buffetts essays sammen til en sekventiel og sammenhængende bog.

The Bogleheads' Guide to Investing, af Taylor Larimore, Mel Lindauer og Michael LeBoeuf

Rådene fra The Vanguard Groups grundlægger John Bogle afspejles i denne omfattende guide til investorer på alle færdighedsniveauer. Bogen, som er opdelt i 23 korte og letlæselige kapitler, indeholder praktiske råd og udforsker mange aspekter af investering. Den dækker alt fra hvordan du vælger den økonomiske livsstil, der passer dig bedst, til hvordan du balancerer dine følelser for virkelig at mestre dine investeringer. Guiden giver også eksterne ressourcer og anden information til de læsere, der ønsker at dykke dybere ned i nogle af de emner, der er dækket af de mangeårige Bogleheads.

Bogleheads er navnet på fanskaren af investorer, der ærer John Bogle og hans råd og lever efter en filosofi om at "lægge vægt på at starte tidligt, leve under sine evner, regelmæssigt spare op, bred diversificering, enkelhed og overholde sin investeringsplan uafhængigt af markedets betingelser. " Medlemmerne har aktive diskussioner om økonomiske nyheder og teorier i et separat forum.

I Will Teach You to Be Rich, af Ramit Sethi

Rådgiver og The New York Times bestsellerforfatter Ramit Sethi skitserer et seks ugers program, hvor 20- til 35-årige kan lære de fire søjler i personlig økonomi: bank, opsparing, budgettering og investering. Sethi deler sine strategier for, hvordan man fjerner studielån og gæld, hvordan man finder en balance mellem besparelser og udgifter hver måned, og hvordan man forbereder sig på køb af et hus eller en bil. I det seneste nummer inddrager han også historier fra læserne, samt indsigt i investeringspsykologi. Sethi stræber efter at vise investorerne, hvordan de kan foretage investeringer, der vil vokse med dem og deres mål, og hvordan de kan bruge deres penge på de ting, de ønsker, uden at føle skyld.

 

Artiklen er oversat fra norsk og er oprindeligt udgivet den 17/01/2022 på morningstar.no

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Michael Schramm  Michael Schramm is a Data Journalist for Morningstar.

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser