Ingen undslap i 2021 pandemiens vedvarende indvirkning, selv når vi kigger på listen over årets bedst præsterende aktier.
På listen over 2021’s største vindere (aktier), der er dækket af Morningstars analytikere, var BioNTech (BNTX) og Moderna (MRNA). BioNTech toppede Morningstars dækningsliste med et afkast på 237,8 % (alle afkast i denne artikel er i USD), mens Moderna er steget 164,6 % som vores sjette bedst præsterende aktie. Investorer kvitterede for firmaernes effektive mRNA-vacciner mod coronavirus, hvor en række nye COVID-19-varianter, forsætter med at forlænge den igangværende pandemi.
Udsvingene i både firmaernes aktiekurser og vaccinelagre er steget markant i de seneste tid på grund af usikkerhed om den langsigtede efterspørgsel efter vacciner, samt fremkomsten af Omikron-varianten. BioNTech og Moderna handles nu 40 % lavere end deres 52-ugers højeste priser. Når det er sagt, så anser Morningstar-analytiker Karen Andersen begge selskaber som værende for højt prissat, selv ved de seneste priser, hvor BioNTech handles til en 55% højere kurs end fair værdi og Moderna til en 74% højere kurs.
I et år, hvor aktierne er steget omkring 25 %, dominerede energi, teknologi og økonomisk følsomme forbrugeraktier listen over de bedst præsterende aktier. Det omfattede selskabet Antero resources (AR) der udvinder olie- og gas, som steg 212,1 %, og halvlederproducenten Synaptics (SYNA), som steg 171,9 %.
Energi, teknologi og cykliske forbrugeraktier dominerede i 2021
Udrulningen af vacciner gav grobund for økonomisk genåbning rundt om i verden, inden Omikron-varianten efterfølgende lagde en dæmper på udviklingen. Den økonomiske udvikling i 2021 gav derfor det hurtigste opsving fra en recession i amerikansk historie, hvilket banede vejen for, at mange konjunkturfølsomme sektorer har kunne vokse hurtigt.
Teknologi, energi og cykliske forbrugeraktier udgør mere end halvdelen af de bedst præsterende aktier på vores dækningsliste sidste år (en komplet liste over de 25 bedste aktier kan findes i bunden af denne artikel).
Energiaktier dominerede vores liste, mens olie løb med hovedparten af afkastet. Sektoren fik et samlet afkast på 48,3 %, delvist takket være en stigning i oliepriserne på 41 %. Antero Resources steg 212,1% i år. Range Resources (RRC) steg 167,2 %, og Continental Resources (CLR) 165,1 % i år. Devon Energy (DVN) er steget 157,2%, mens Marathon Oil (MRO) er steget 126%.
Blandt disse bedst præsterende aktier ser Morningstar-analytikere kun værdi i to af aktierne: Range Resources, som handles til en rabat på 36 % i forhold til den fundamentale værdi, og Marathon Oil til en rabat på 22 %. De resterende aktier anses for at handle til deres værdiansættelse.
Teknologiaktier fortsatte deres stærke udvikling i fjerde kvartal af 2021. Synaptics (SYNA) er førende med en stigning på 171,9% i år. Halvledervirksomheden Nvidia (NVDA) har et afkast på 112,5 %, mens ON Semiconductor (ON) er gået op med 86,2 %. Alle tre virksomheder anses for at være overvurderede og handles til en 27 % højere pris eller mere i forhold til deres værdiestimat.
Verden fortsætter med en stigende afhængighed af cloud-baserede instrumenter og ressourcer, og virksomheder, der leverer sådanne tjenester, havde en stærk vækst i 2021. Cybersikkerhedsselskabet Fortinet (FTNT) er steget med 122,5 %, mens netværksløsningsudbyderen Arista Networks (ANET) ) er steget 84,9 %. Fortinet handles til en 16 % højere pris i forhold til værdiansættelsen, mens Arista handles til en 41 % højere pris.
Cykliske forbrugeraktier fik et stort comeback i år. Mens detailsalget i USA, der er faldet i de seneste måneder, er kommet sig kraftigt efter lave tal under pandemien og er steget med 16,1 % sammenlignet med et år siden.
Bath & Body Works (BBWI) førte blandt detailaktier med et afkast på 127,8 % i år, efterfulgt af Macy's (M), som steg 112,2 %, og Dick's Sporting Goods (DKS), som er steget 90,6 %. Kun Bath & Body Works er fortsat undervurderet blandt disse topaktier og handles i øjeblikket til en 20 % lavere pris end værdiansættelsen. Macy's anses i øjeblikket for rimeligt værdsat, mens Dick's Sporting Goods anses for at være 47 % overvurderet af Morningstar-analytikere.
På bilsektoren er Ford Motor (F) den bedst præsterende. Ford Motor har mere end fordoblet sin aktieværdi med et afkast på 132,7 % i år. Aktien nød godt af, at selskabet øgede sit årsresultat to gange i de seneste kvartaler, udover at genindføre udbytte. Virksomheden anses for fair værdiansat til seneste priser.
Artiklen er oversat fra engelsk og er oprindeligt udgivet den 21/12/2021 på morningstar.com