DSV-topchef efter dollarsmæk: "Vi er ikke sat i verden for at spekulere i valuta"

Facebook Twitter LinkedIn

Den lave dollarkurs gør ondt på DSV. Men det får ikke speditørgiganten til at ændre praksis, når det gælder afdækning mod valutaudsving. 

Sådan lyder det fra DSV-topchef Jens Bjørn Andersen. I første kvartal måtte virksomheden justere sin omsætning med -544 mio. kr., hvilket skyldes den negative påvirkning af omveksling fra dollar til kroner. Fra første kvartal 2017 til nu er dollarkursen faldet med 13 pct. 

"Hvis dollarkursen havde været den samme som sidste år, havde vi tjent 65 mio. kr. mere. Det er selvfølgelig noget, vi kan se. Vi begynder at kunne se afslutningen på valutamodvinden, men det kommer til at vare det meste af andet kvartal. Derefter bliver sammenligningsgrundlaget markant bedre," siger Jens Bjørn Andersen og fortsætter:

"Hvis en mand i USA tjener 10 mio. dollar, skal vi måle ham på det. Hvis det samlede beløb bliver 10 mio. kr. lavere, når det omregnes til danske kroner, er det svært at holde ham op på det. Vi måler altid vores enheder i lokal valuta, og det tror jeg, markedet har forståelse for."

Læs mere her.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

 

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser