Aktier: Nye rekorder i sigte inden vigtigt nøgletal

Facebook Twitter LinkedIn

Det toneangivende danske aktieindeks, C20 Cap, kan starte fredagen på nye rekordniveauer, men meget af dagens interesse vil være rettet mod den amerikanske jobrapport, der offentliggøres kl. 14.30.

Beskæftigelsestallene fra USA's regering ventes at vise en tilgang af 182.000 arbejdspladser uden for landbruget i maj. Lander tallet deromkring, vil det ifølge de fleste iagttagere være et stort skridt på vejen mod en renteforhøjelse fra USA's centralbank ved næste møde midt i juni.

C20 Cap-indekset steg torsdag 0,2 pct. til rekorden 1156,54, og siden da fortsatte opturen i USA, hvor der også var rekorder i de toneangivende indeks. Fredag morgen byder også på positiv stemning på de asiatiske markeder og i handlen med futures i Europa.

Selskabsmæssigt kan der komme fokus på A.P. Møller-Mærsk af tre grunde. Dels er fredag dagen for den ugentlige status for fragtraterne på containermarkedet. Dels kom der sent torsdag nyt pres på olieprisen, så den er tæt på det laveste i tre uger. Og dels fortæller Robert Uggla, chef for Mærsk-familiens holdingselskab, at Mærsk-koncernen ikke har været god nok til at udvikle nye forretningsområder.

Vestas og Dong Energy kan også blive inddraget i historien om præsident Donald Trumps opgør med FN's klimaaftale fra Paris, som han vil trække USA ud af.

Læs mere HER:

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

 

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser