Pandora overrasker positivt - væksten lander på 9 pct

Facebook Twitter LinkedIn

Opdateret 8.06 Pandora maner investorernes bange anelser om et skidt første kvartal i jorden. Smykkegiganten ligger lige over hvad analytikerne havde ventet på langt de fleste parametre i regnskabet.

Pandora kommer ud af første kvartal med en omsætningsvækst på 9 pct. til 5159 mio. kr. fra 4740 mio. kr. i samme kvartal sidste år. Analytikere havde ifølge Ritzau Estimates regnet med en vækst på 8 pct. og en omsætning på 5120 mio. kr.

Til sammenligning var væksten i samme kvartal sidste år på 33,6 pct., men siden da har Pandora bl.a. lukket 700 butikker i USA, og derudover var første kvartal i 2016 positivt påvirket af ekstra leveringer til forhandlerkæden Jared, som opgraderede sit salgsareal dedikeret Pandora. 

USA bakker 7 pct

Derfor går omsætningen i USA som ventet tilbage. Det gjorde den med 7 pct., men renset for butikslukninger og engangsleverancen til Jared ville væksten have været nogenlunde flad, skriver Pandora i regnskabet.

Læs mere her

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

 

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser