I udlandet favoriserer investorerne i stigende grad de såkaldte passive – og typisk billige – investeringsfonde. I sådanne fonde er strategien simpel med ambition om afkast på linje med markedsafkastet i et givent marked, fx europæiske, globale, amerikanske aktier eller sågar forskellige obligationsmarkeder.
Modstykket til denne strategi er fonde, hvor investorerne ikke vil nøjes med markedsafkastet, men i stedet vælger aktive forvaltere. Her vil fondsforvalterne typisk ’stockpicke’ værdipapirer, som de har særlig stor tiltro til, og fravælge dem de forventer vil klare sig dårligere end markedet generelt. Den aktive strategi er typisk dyrere end den passive, fordi det kræver flere ressourcer til analyse af værdipapirer, research m.m.
Den aktive investeringstilgang er kommet under pres i senere år. Dels er investorer generelt blevet mere prisbevidste og pilen peger i retning af større transparens på omkostningssiden, men presset skyldes nok også aktive fondes egen manglende evne til at indfri investeringsmålsætningen. I hvert fald er der typisk flere aktive fonde med afkast lavere end markedsafkastet end der er fonde som slår markedet.
Samtykke til cookies