Morningstars inddeling af alle investeringsfonde i kategorier er først og fremmest til gavn for private investorer. Formålet med kategoriseringen er at gøre et stort komplekst fondsmarked så overskueligt som overhovedet muligt via den bedst opnåelige kategorisering af de enkelte fonde.
For eksempel kan man ikke bare uden videre sammenligne fonde, der investerer i vesteuropæiske aktier med fonde, der investerer i østeuropæiske aktier, på trods af, at begge dele hører til i Europa. For selv om en enkelt fond sagtens kan præsentere ganske imponerende høje afkast, er det ikke nødvendigvist sikkert, at fonden reelt set har gjort det godt. Derfor er det vigtigt at holde investeringerne op mod andre investeringer af samme art, da det er mere end svært at sammenligne afkast fra fonde med forskelligt investeringsunivers at investere ud fra.
Det hjælper altså ikke blot at holde afkastene op i luften, hvis ikke man har noget at sammenligne med, men man kan altså heller ikke sammenligne hvad som helst. For at skabe bedre overblik over investeringsmulighederne for private investorer har Morningstar igennem lang tid været blandt de absolut førende på området for kategorisering af fonde.
Udgangspunktet for kategoriseringen er fondenes faktiske investeringsstrategi og derved opnås det bedst mulige uafhængige sammenligningsgrundlag for alle. Sammenlignes der korrekt, vil den private investor stå med en række sammenlignelige fonde og dermed vil valget mellem den ene eller den anden fond kunne gøres på et korrekt grundlag. Og dermed vil det være nemmere at finde frem til ægte kvalitetsfonde på et fair grundlag.
Kategoriseringen understøtter Morningstars overordnede vision om at hjælpe investorerne til at træffe bedre investeringsbeslutninger på et uafhængigt grundlag.
Løbende revision
Morningstar reviderer løbende kategoristrukturen og fondene i hver kategori for at sikre, at kategorierne opfylder investorernes behov og til stadighed er i tråd med de overordnede hensigter med kategorierne. Ved udgangen af april foretager vi en justering af kategorierne med danske obligationer, som er nødvendig for at hensigterne bag kategoriseringen fastholdes.
Det primære sigte for de nuværende tre kategorier med danske obligationer er fonde, der investerer i danske obligationer for de penge, som investorerne er kommet med. Over de senere år har vi observeret to tendenser for et mindretal af fondene i de nævnte kategorier, som afviger fra dette, og fører til grumsede og farvede sammenligninger.
Den ene er, at et mindretal af fondene i de omtalte kategorier gearer investorernes formue, så der investeres for større beløb end det investorerne har investeret i fondene. En god egenskab ved en traditionel investeringsforening er, at de ikke må låne penge til at investere for. Sådan en praksis er typisk forbeholdt hedge fonde og andre mere eksotiske fonde, hvor gearing og investering for lånte midler er en integreret del af strategien.
Trods forbuddet er det alligevel muligt for investeringsforeningerne at geare investeringerne – dvs. investere for et større beløb end det investorerne er kommet med. Investeringsforeninger kan nemlig geare deres eksponering via finansielle instrumenter på ikke-dækket basis på op til 100 pct. af formuen. Med andre ord, hvis medlemmerne er kommet med 1 mia. kr. kan investeringsforeningen investere op til i alt 2 mia. kr. Det er primært fonde fra Nykredit Invest, der benytter sig af denne investeringstilgang med gearede investeringer.
Derudover observerer vi en anden tendens, hvor udenlandske obligationer, såsom fx spanske, italienske og portugisiske obligationer, inkluderes i porteføljen. Sådanne obligationer indebærer typisk andre karakteristika end dem, der kendetegner traditionelle danske stats- og realkreditobligationer. Det er fortrinsvist – men ikke afgrænset til – fonde fra Nordea Invest, der inkluderer obligationer fra udenlandske udstedere i porteføljen.
Begge observerede tendenser mindsker investorernes mulighed for at foretage meningsfyldte sammenligninger, idet kategorierne i øjeblikket indeholder fonde med forskellige investeringskarakteristika. Investorernes mulighed for at sammenligne korrekt på nøgletal som afkast og risiko blandt fonde i kategorierne reduceres, og de observerede tendenser påvirker også tildelingen af fx Morningstar Ratings.
Nye kategorier
Fra maj vil Morningstar have fire kategorier med overvejende fokus på danske obligationer. Udover en sondring og opdeling baseret på obligationsvarigheden udskilles fonde, som også investerer i obligationer fra ikke-danske udstedere eller gør brug af lånefinansierede og gearede investeringer, fra dem med fokus på danske obligationer.
Der vil være to kategorier for fonde udelukkende med fokus på danske obligationsudstedere og som ikke gearer investorernes formue. Der vil ligeledes være to kategorier for fonde – som udover danske udstedere – også investerer i obligationer fra udenlandske udsteder eller gearer formuen. Der kan således være mere fleksibilitet i investeringsstrategierne for fonde i sidstnævnte kategorier. Fondene fra Nykredit Invest og Nordea Invest vil blive placeret i kategorierne sammen med de øvrige fonde, der efter Morningstars vurdering ikke opfylder kriterierne for at være i en af de to førstnævnte kategorier.
Fondshusene vil – alt andet lige – gerne have flere og flere investorer. Derfor forsøger man ofte at sælge sig selv på det bedst mulige grundlag, også selvom det måske er æbler og pærer som sammenlignes. Netop derfor er uafhængigheden af en meget vigtig karakter. Morningstar leverer denne uafhængighed. Her gennemføres kategoriseringerne til gavn for den private investor på en uafhængig basis for at skabe det absolut bedste grundlag til at foretage investeringsbeslutninger på.
