Investeringsforeninger med gearing

Derudover er mange måske bekymrede for udsigterne til stigende renter og lavere obligationskurser, men man bør stadig påskønne obligationernes egenskaber såsom stabile rentebetalinger og den risikospredning som man opnår med danske obligationer i porteføljen. De er nogle af de mest sikre værdipapirer man kan få fingre i, og giver dermed en god stabilitet i porteføljen.

Renterisikoen

Et centralt nøgletal ved valg af obligationer og obligationsfonde er renterisikoen. Her kommer nøgletallet varighed ind i billedet. Det er et estimat over, hvor meget man kan forvente at vinde eller tabe, hvis renteniveauet ændrer sig. Fx vil man med en obligationsfond med en varighed på 5 år og rentefald på én pct. forvente at vinde fem pct. i kursstigning på fonden. Omvendt vil fonden falde i kurs ved rentestigninger.

Jo længere løbetid på obligationerne, typisk des større varighed. Varigheden kan dog blive negativ, hvis obligationen er ekstrem konverteringstruet. For nogle fonde vil nøgletallet være mere retvisende end for andre, ligesom beregningsmetoden kan variere.  Obligationer eller fonde med høj kreditkvalitet som fx danske stats- og realkreditobligationer vil være blandt dem hvor varigheden er mest anvendelig.

Danske obligationsfonde

Morningstar kategoriserer fonde med fokus på danske obligationer i tre kategorier efter varigheden. De mest sikre – dvs. dem med kortest varighed – placeres i kategorien DKK Korte Obligationer. Dem med længst varighed findes i DKK Lange Obligationer.

Fondene i kategorien korte danske obligationer er kendetegnende ved stabile afkast. Varigheden for kategorien er i niveauet 2. Alle kalenderår siden 1988 er endt med positive afkast for kategorien, og det er blevet til 5,6 pct. om året siden dengang. Over de senere år er afkastet faldet en anelse til niveauet 3,1 til 3,5 pct. i årligt afkast. 2013 blev med et afkast på 1,14 pct. kategoriens laveste kalenderårsafkast siden opstarten for 25 år tilbage. I kategorien har enkelte fonde undervejs budt på negative afkast. Det var bl.a. tilfældet i 2008, hvor en eksponering til bl.a. kreditobligationer bidrog negativt til årsafkastet. Det værste tab i 2008 blev 3,6 pct., mens kategorien som helhed steg 3,5 pct. det år.

I kategorien med lange obligationer er billedet stort set det samme – bare med lidt mere elastik. Varigheden er aktuelt 5,7 og siden 1988 er det blevet til 6,2 pct. i afkast om året. Fem kalenderår har budt på negative afkast – det største tab var i 1994. I det år tabte fondene i snit 4,1 pct., mens tabet i hvert af de fire øvrige kalenderår var mindre end 1 pct. Sidste år blev målt på afkastet kategoriens sløjeste år siden netop 1994.

Kan ikke låne, men må gerne geare

En af mange gode egenskaber ved en traditionel investeringsforening er, at fondene ikke må låne penge til at investere for. Sådan en praksis er typisk forbeholdt hedge fonde og andre mere eksotiske fonde, hvor gearing og investering for lånte midler er en integreret del af strategien. Trods forbuddet mod at låne penge er det alligevel muligt for investeringsforeningerne at geare investeringerne – dvs. investere for et større beløb end det investorerne er kommet med. Investeringsforeninger kan nemlig geare deres eksponering via finansielle instrumenter på ikke-dækket basis på op til 100 pct. af formuen. Med andre ord, hvis medlemmerne er kommet med 1 mia. kr. kan investeringsforeningen investere op til i alt 2 mia. kr.

Nogle få hjemlige investeringsforeninger gør brug af denne mulighed i fonde til private investorer. Største aktør er Nykredit Invest og i mindre grad Jyske Invest. Gearingen sker især i fonde med fokus på danske stats- og realkreditobligationer. Ifølge Morningstars oplysninger er den højeste aktuelle gearing blandt danske fonde Nykredit Invest Lange Obligationer Akk., hvor gearingen er på 59 pct.

Mulighed for et merafkast, men også flere risici

Det er formodentligt via såkaldte repo’er at finansieringen opnås. Det er et finansielt instrument som i denne sammenhæng kan anvendes af porteføljeforvalteren til at opnå en typisk kortsigtet finansiering ved at konvertere værdipapirer til kontanter. Herved kan investeres for mere end det investorerne er kommet med og så længe finansieringen er billigere end forrentningen af kapitalen er det en god forretning.

Risikoen er omvendt at stiger renterne, så risikerer fonden at tage et større tab end hvis blot det var investorernes penge som fonden havde investeret. Denne risiko kan bl.a. reduceres ved, at løbetiden på finansieringen matcher løbetiden på investeringen. Hvis finansieringen fx er placeret på et aftaleindlån vil den primære risiko være modpartsrisikoen – dvs. at banken, hvor pengene er placeret, går bankerot. Nogle vil måske mene at denne risiko er begrænset, men finanskrisen viste at selv store banker kan gå ned. Jyske Invest placerer den opnåede finansiering på aftaleindlån.

I fx Nykredit Invest Korte Obligationer Akk. investeres den opnåede finansiering i obligationer. Fondens varighedsbegrænsning er tre år, men porteføljen indeholder flere obligationer med mange år til udløb. Det er fx obligationer med 5 pct. i kuponrente og udløb i 2041. Sådanne obligationer er konverteringstruet og har trods de mange år til udløb en kort varighed, og kan derved alligevel indgå i porteføljen. Nykredit-fonden har modsat Jyske Invest ingen modpartsrisiko, men renterisikoen er alt andet lige betydelig større her. Der er dog adskillige måder at ændre renterisikoen på – fx ved brug af futures, swaps o. lign.

En yderligere risikofaktor kan opstå hvis positionerne skal lukkes ned før tid – fx som følge af større tilbagesalg i fondene. Hvis positionerne ikke lukkes ned vil gearingsprocenten i fondene øges, og kan de kun lukkes på mindre gunstige betingelser vil det ramme afkastet negativt.

Trods et mindre gunstigt rentescenarie bør danske obligationer fortsat være en del af de fleste private investorers porteføljer. De danske foreninger byder på et pænt udvalg i aktivklassen, men vær opmærksom på, at ikke alle griber det ens an.