Spred risikoen med flere aktivklasser

Flere aktivklasser i porteføljen vil ofte reducere sandsynligheden for unødvendige store kurstab

Facebook Twitter LinkedIn

Et velkendt og gammelt ordsprog går på, at man ikke skal lægge alle æg i samme kurv. Ideen med ordsproget handler om at sprede risikoen og minimere tabsrisikoen.  Taber man kurven bliver alle æg med stor sandsynlighed ødelagt. Hvis man derimod havde fordelt æggene i flere kurve, ja så ville man være bedre stillet.

Risikospredningen reducerer risikoen for katastrofale tab og når det handler om opsparingen gør de samme mekanismer sig gældende. Man skal ikke blot købe én aktie, men derimod mange. Man skal heller ikke nøjes med én sektor eller region, men i stedet brede sine investeringer ud på flere. Man bør også se ud over aktierne, og investere i andre typer af værdipapirer som fx. obligationer. Hvordan den endelige portefølje skal se ud afhænger af den enkelte investors præferencer m.m.

Undgå irrationelle beslutninger

Derudover bør man tænke langsigtet og undgå irrationelle beslutninger. Det skyldes ikke mindst, at mange ofte baserer investeringsbeslutninger på baggrund af kortsigtede afkast. Det vil betyde, at man efter en periode med flotte afkast på fx aktiemarkedet vil købe mere af det som allerede er steget mest. Man vil med andre ord overvægte aktiver, som måske netop er toppet.

Det var faktisk hvad mange danske investorer gjorde op til finanskrisen. De var fulde af optimisme og øgede andelen af risikable aktiver, hvilket betød at mange blev ramt unødigt hårdt da krisen tog fart. Dengang var den gennemsnitlige aktieandel 53 pct., mens den i dag er faldet til på 36 pct. Det er en anelse under det historiske gennemsnit på 40 pct.

Mange bliver omvendt nervøse, når markederne falder og ofte ender det ud med salg af risikable risikofyldte aktiver til fordel for mere sikre investeringer. Her vil man risikere at misse det rebound, der traditionelt kommer i kølvandet på større kursfald.

Et godt udgangspunkt er derfor at have flere aktivklasser i porteføljen, som giver en fornuftig risikospredning. Her vil det være optimalt at tilføje aktiver med kursbevægelser som kun i mindre grad minder om kursudviklingen i ens eksisterende portefølje.

Danske statsobligationer og globale obligationer med høj kreditkvalitet kan som risikospredende aktiver i forhold til aktier fint komplementere porteføljen. Guld er en anden aktivklasse med begrænset eller negativ korrelation til aktier. Mens aktier, ejendomme og råvarer er risikofyldte aktiver, så betragtes kvalitetsobligationer og fysisk guld som sikre investeringer. Når investorer strømmer ud af markedet i frygt for kursfald er det altid for at trække penge ud af markedet, men i stedet placere dem i sikre havne. Pengene strømmer altså netop ind i mere sikre obligationer og guldbarrer. 

Sådan er porteføljen sammensat

Den typiske danske investor har i øjeblikket investeret 55 pct. af porteføljen i obligationsfonde, 36 pct. i aktiefonde og den resterende andel er primært i balancerede fonde med både aktier og obligationer.

Selvom danske obligationer fylder mindre og mindre i porteføljen er det stadig en dominerende aktivklasse i en typisk dansk portefølje. 25 pct. er nemlig fortsat allokereret til fonde med danske stats- og realkreditobligationer. High yield obligationer og obligationer fra højrentelande udgør nu hver ca. 10 af porteføljen. Investment grade er ca. 5 pct.

Blandt aktiefonde udgør globale fonde 15 pct. af porteføljen, emerging markets 5 pct. Danske, europæiske og amerikanske aktier hver knap 4 pct.

Porteføljerne tilbage i tiden

Spørgsmålet er hvordan en typisk dansk portefølje så ud lige op til finanskrisen. Man kan diskutere, hvornår den egentligt begyndte, men stemningen på aktiemarkederne vendte i sommeren 2007. Siden foråret 2003 og frem til juli 2007 steg globale aktier 87 pct. svarende til 16 pct. om året. Herefter begyndte kursfaldene så småt og tog siden hen til i styrke.

En typisk dansk portefølje bestod dengang af 53 pct. aktier og 43 pct. obligationer. Der var altså en overvægt af aktier og tilsvarende undervægt af obligationer i forhold til porteføljesammensætningen i dag.

Globale aktiefonde havde dengang en allokering på 22 pct. af porteføljen. Forholdsmæssig er det samme andel af aktieporteføljen som i dag. Det samme gør sig gældende med emerging markets- og danske aktier. Procentuelt var der dengang flere af disse aktier, men det skyldes først og fremmest en højere allokering til aktier. Derimod udgør europæiske en mindre andel af porteføljen i dag, hvorimod amerikanske aktiefonde er øget en anelse.

Selvom danske obligationsfonde er blevet frasolgt i stor stil i den senere tid, så udgør de faktisk en relativ større andel af obligationsporteføljen i dag sammenlignet med op til finanskrisen. Af obligationsporteføljen er deres andel i dag 45 pct. mod 41 pct. dengang. High yield obligationsfonde fylder også mere i porteføljen nu. 10 pct. i dag mod 6 pct. dengang. I sommeren 2007 bestod næsten en tredjedel af obligationsporteføljen af højrentelande. Det er ikke længere tilfældet eftersom andelen nu er nede på 17 pct.

Som allokeringen mellem aktivklasserne har udviklet sig siden finanskrisen er der ingen tvivl om at den typiske danske portefølje i dag er mere defensiv end dengang. Det kan tyde på, at risikovilligheden er blevet mindre oven på de gedigne kursfald som fulgte med krisen. Hvis man har en portefølje, der afspejler ens afkastkrav, risikovillighed og evne samt andre relevante faktorer, så bør nogle bump på vejen ellers ikke give anledning til de helt store justeringer.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark

© Copyright 2022 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings