Bundlinje brager frem i Sydbank - har tjent 500 mio

Facebook Twitter LinkedIn

Opdateret kl. 08.42 - Landets fjerdestørste bank, Sydbank, er kommet ganske pænt ud af årets første tre måneder. 

Det viser Aabenraa-bankens netop offentliggjorte kvartalsrapport, hvor resultatet før skat lander på 574 mio. kr. mod 363 mio. kr. i samme periode sidste år. 

Efter skat lyder overskuddet på 447 mio. kr. mod 283 mio. kr. i første kvartal sidste år. 

"Det er meget tilfredsstillende at kunne konstatere en fremgang i resultatet efter skat på 164 mio. kr. i forhold til samme periode i 2016. Det er forbedringen i handelsindtjening, nedskrivninger og beholdningsresultat, der skaber fremgangen i resultatet," lyder det fra Karen Frøsig, adm. direktør i Sydbank. 

Samtidig sætter banken 75 mio. kr. af til digitalisering af banken og etablering af en ny realkreditplatform. 

"Der er grund til forsigtig optimisme, når vi kigger ind i resten af 2017. Bankens kunder har det generelt godt økonomisk. I 2017 sætter Sydbank yderligere fart over tiltag, der styrker vores forretningsmodel til gavn for kunderne og medarbejderne. Det betyder blandt andet, at vi ekstraordinært har afsat 75 mio. kr. til digitalisering af banken samt etablering af en ny realkreditplatform," siger Karen Frøsig. 

Læs mere her

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

 

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser