Er socialt ansvarlige og bæredygtige investeringer dyrere?

Social ansvarlighed og bæredygtige investeringer behøver ikke koste mere end traditionelle investeringer.

Bæredygtighed, høj etik, moral og ansvarlighed fylder for mange mere i dag end tidligere. Den generelle befolkning er i voksende grad bekymret over forandringerne i klimaet, udfordringer for miljøet og følgevirkninger heraf. Virksomheders behandling af ansatte og sociale ansvarlighed er også noget, der i stadig højere grad fanger opmærksomheden i befolkningen.

Når ansvarligheden knyttes op på investeringer er betegnelsen ’Environmental, Social & Governance’ –eller blot ESG. ’E’et dækker over virksomheders håndtering af miljømæssige udfordringer som fx effekten på klimaet, CO2-udledning, luft- og vandforurening, energiudnyttelse og affaldshåndtering. ’S’et omfatter virksomheders håndtering af sociale udfordringer som fx produktsikkerhed, databeskyttelse, overenskomster og værdikæden i virksomheden. ’G’ er områder som bl.a. bestyrelsessammensætning, ledelsesaflønning, lobbyarbejde, politiske bidrag, bestikkelse og korruption.

Især kvinder og yngre investorer fremhæver ESG som et område de vil inddrage i investeringsmæssige overvejelser og beslutninger. For mange er interessen værdibaseret. De vil investere i selskaber med aktiviteter som stemmer overens med deres egen opfattelse og holdning til etik og ansvarlighed. En bekymring for nogle investorer kan dog være prisen. Er bæredygtige investeringer dyrere end traditionelle investeringer, der ikke eksplicit inddrager bæredygtighed i beslutningsprocessen? Morningstar i USA har set nærmere på, hvorvidt det er tilfældet eller ej.

Sammenligning af omkostningsprocenter
En meget enkel tilgang til at afdække spørgsmålet er en direkte sammenligning af omkostninger for bæredygtige versus ikke-bæredygtige investeringsfonde. Sidstnævnte behøver som sådan ikke være særlig ikke-ansvarlige eller ikke-bæredygtige fonde – betegnelsen dækker blot over dem uden eksplicit ESG-mandat.

For at foretage denne øvelse sammenlignes omkostninger i fonde inden for hver Morningstar Kategori, der er registreret som ”socialt bevidste” i Morningstars database, op mod alle øvrige i kategorien. Indeksfonde udelades for at opnå et mere præcist billede, idet hovedparten af ESG-fondene (+90 pct.) er aktivt forvaltede.

Tabellen på siden viser resultatet ved et ligevægtet gennemsnit af omkostningsprocenterne. Tabellen omfatter syv Morningstar Kategorier med mindst 20 forskellige ESG fondsklasser. Kolonner angiver gns. omkostningsprocent for de to grupper i hver kategori samt antallet af fondsklasser i parentes.

For alle kategorier med undtagelse af balancerede fonde er omkostningerne i gennemsnit lavere for ESG fonde end for ikke-ESG fonde. Det er positivt, men sammenligningen inkluderer alle typer af fondsklasser lige fra klasser til institutionelle investorer, klasser uden provision og fondsklasser med betaling for distribution og rådgivning. Det lavere gennemsnit kan derfor blot være resultat af, at ESG-fonde udbydes med færre dyrere fondsklasser på grund af målgruppe og salgskanal.

Omkostninger baseret på formuevægtet gennemsnit, hvor fondsklasser vægtes proportionalt med deres størrelse, giver en bedre ide om hvad investorer reelt betaler i omkostninger. Resultatet fremgår også af tabellen og viser et noget anderledes billede, idet ESG-fonde er dyrere i alle kategorier – på nær én – end ikke-ESG fonde.

Morningstar Omkostningsniveau
En anden vinkel at anskue spørgsmålet på, som samtidig tager hånd om ovennævnte uhensigtsmæssigheder, er Morningstar Omkostningsniveau, der måler hvor billig eller dyr en fond er i forhold til andre fonde med samme karakteristika. Omkostningsprocenten for hver fondsklasse rangeres i en relevant gruppe (fx large cap fonde uden tegningsprovision eller small cap fonde med provision) i intervallet 1 (billigst) til 100 (dyrest). Hver fondsklasse tildeles derefter et niveau baseret på rangeringen, der spænder fra lav (20 pct. billigste) til høj (20 pct. dyreste). Denne tilgang giver mulighed for en direkte sammenligning af fonde og fondsklasser fra forskellige kategorier og distributionsstrukturer.

Resultatet af denne tilgang er ligeledes vist på siden og 40 pct. af ESG-fondsklasserne har omkostninger i enten over middel eller gruppen høj, mens 37 pct. er under middel eller lav. Det er en lille hældning til den dyrere side, men kun en lille én. Beregnes i stedet et ligevægtet gennemsnit af alle rangeringer ender snittet på 52 (fra 1-100), hvilket er lidt mere end gennemsnittet for ikke-ESG fonde (49). Rangeringen af det formuevægtede gennemsnit er lavere, da investorerne generelt foretrækker og investerer mere i billigere fonde og fondsklasser end de dyre, men igen ligger ikke-ESG fonde en tand lavere.

Hvad er konklusionen af denne analyse? Fonde med ESG mandat tyder på at være lidt dyrere end andre fonde, men forskellene er ikke store. Der er flere logiske forklaringer på resultaterne. De fleste ESG fonde er ikke voldsomt store, og dermed endnu ikke i stand til at nyde godt af stordriftsfordelene, der traditionelt opstår i fonde med større formuer. Fonde med ESG mandat vil som regel også have ekstra omkostninger til at udøve aktionærrettighederne med det formål at rykke virksomheder i en positiv retning. Men selv med disse faktorer in mente er ESG fondene ikke meget dyrere end alternativerne. Der er masser af billige ESG muligheder for investorerne, herunder et stigende antal bæredygtige ETF'ere.

ESG Fonde

Om forfatteren

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark