Stabilitet i fokus

Aktieinvestering og stabilitet er ikke noget der umiddelbart går hånd i hånd, Nordea Invest Stabile Aktier har dog fået det til, at gå op i en højere enhed.

Facebook Twitter LinkedIn

På det danske fondsmarked findes mere end 60 forskellige fonde med et globalt investeringsfokus. Resultaterne og strategierne er spænder vidt og det kan være svært, at gennemskue hvordan fondene adskiller sig fra hinanden. Vi ser nærmere på det globale flagskib fra Nordea Invest, der med 5 mia. euro forvaltet under strategien er lidt af sværvægter.


Nordea Invest Stabile Aktier
Tilbage i 2006 etablerede Nordea Invest en ny fond med navnet Stabile Aktier under ledelse af porteføljemanagerne Claus Vorm og Robert Næss. Afdelingens overordnede målsætning for det dengang nye produkt var – og er fortsat - at levere et langsigtet afkast, som trumfer det generelle marked, men med en lavere risiko. Som navnet antyder er der altså tale om en fond med et overordnet mål om at skabe stabile afkast med få udsving.

Strategien effektiviseres som en kombination af en bred kvantitativ tilgang krydret med et kvalitativt islæt, hvor forvalterne forsøger at udnytte en ineffektivitet i markedet. Der benyttes intet benchmark og managerne kan som udgangspunkt vælge frit på alle hylder fra det globale aktiemarked. En egenudviklet matematisk model screener det globale aktiemarked for aktier som er særligt stabile. Screeningen er bygget op omkring regnskabsdata og kun selskaber med mindst fem års data kan komme i betragtning. Modellen screener for stabilitet i selskabernes indtjening, udbytter og generelle økonomiske nøgletal. Den brede screening foretages en gang i kvartalet, og typisk er der omkring 350 aktier, der opfylder stabilitetskravene og som altså er mulige investeringsemner. Ofte er der kun få ændringer på denne liste fra kvartal til kvartal, da aktierne der er sluppet gennem nåleøjet alle har udvist stor historisk stabilitet.

Ambitionen er en portefølje på omkring 100 aktier, hvor det der typisk adskiller aktierne i prospectlisten fra dem i selve porteføljener den aktuelle prissætning. Et eksempel på en aktie fra listen der ikke er nået til porteføljen er Novozymes. Aktien har historisk leveret stærke afkast og præsteret en solid indtjeningsvækst. I den egenudviklede matematiske model scorer aktien derfor højt, når det kommer til stabilitet. Forvalterne vurderer dog at aktien er for dyr på nuværende tidspunkt, da den nuværende pris er baseret på vækstforventninger tilpas langt ud i fremtiden til, at usikkerheden bliver for stor.

Ugentligt foretages en monitorering af porteføljen og prospectlisten, hvor de aktier fra porteføljen, der aktuelt har mest støj, tages frem sammen med de mest attraktive aktier fra prospectlisten. Støjen der gør, at porteføljens aktier tages op til revision vil typisk være ændringer i forventninger til en given aktie fra en eller flere af de ledende analytikere fra de store finanshuse – noget som også indgår i den kvantitative model. Ugentligt tages der altså stilling til om de aktier med den stærkeste investeringscase fra prospectlisten skal erstatte en eller flere af de aktier med mest støj fra porteføljen. Samtidig indgår det selvfølgelig også i overvejelserne hvordan en evt. ny investering passer ind i den samlede portefølje.


Porteføljens sammensætning
Dykker man ned i fondens portefølje i dag kontra før finanskrisen er det tydeligt at definitionen på en typisk stabil aktie har ændret sig. Da fonden startede op tilbage i slutningen af 2006 var den største sektoreksponering til Finans, der udgjorde mere end 20 pct. af porteføljen, mens sundhed og Informationsteknologi kun udgjorde ubetydelige andele. I dag er der byttet godt rundt på sektoreksponeringen så Finansaktierne kun udgør ganske få pct., mens porteføljens dominerende positioner nu er indenfor sundhed og informationsteknologi. Det overordnede fokus på at finde frem til de mest stabile aktier resulterer altså i, at der over tid kan være ganske store forskelle på hvilke aktier der investeres i.


Risiko og afkast
Siden slutningen af 2006 hvor fonden startede op er det blevet til et gennemsnitligt årligt afkast på 0,3 pct. imod verdensindeksets -1,9 pct. Fonden har typisk leveret de bedste resultater sammenlignet med verdensindekset i år med mest uro på finansmarkederne. Omvendt halter Stabile Aktier typisk efter det generelle marked, når stemningen er mere positiv. I 2008 da det så værst ud tabte fonden eksempelvis kun halvt så meget som verdensindekset med et afkast på -23 pct. kontra -39 pct. I 2009 derimod da aktierne der havde tabt mest i 2008 kom igen, steg fonden 19 pct. mod 30 pct. i indekset. I 2010 lå fonden igen lidt under indekset, men kigger vi på afkast ÅTD i hvad der må beskrives som et nervøst markedet, ligger den igen pænt foran, og er blandt de bedste aktiefonde i år. Risikoen i fonden er også lavere end det generelle marked uanset om vi ser på 1, 3 eller 5 år.

Med sine resultater siden start lever Stabile Aktier ganske fint op til sit mål om stabilitet. Strategien har vist sit værd, særligt i 2008 hvor fonden leverede stabilitet, da finanskrisen for alvor trak tænder ud blandt aktierne, men også i 2011's svære marked. Prisen for denne stabilitet er, at når det først går op, så kan det være svært at følge med markedet. Er man ude efter øget stabilitet til porteføljen, og gerne vil bevare muligheden for det afkast der følger med aktieinvestering, er det bestemt værd at kigge nærmere på Nordea Invest Stabile Aktier

Klik på billedet for større visning


Nordea Invest Stabile Aktier - Merafkast i forhold til verdensindekset

Kilde: Morningstar Direct.

*Grafen viser fondens akkumuleret merafkast i forhold til verdensindekset siden start i slutningen af 2006. Fonden rammes i 2007 af sine positioner i finansaktier, men leverer efterfølgende stærke afkast under nedturen i 2008, og i det nærvøse marked i år.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Thomas Fleron Hansen  

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser