Revolutionerne i Egypten, Tunesien og den igangværende konflikt i Libyen har åbnet investorernes øjne for den risiko der kan være forbundet med investering i de nye markeder. Frygten for at en dominoeffekt vil sprede sig i mellemøsten og Nordafrika er fortsat tilstede, efter at vi indenfor få måneder har set protester i lande som Algeriet, Yemen, Jordan Bahrain og Iran.
Når man vælger at investere i de nye markeder er det oftest ud fra en forventning om højere afkast, og den effekt det giver at sprede investeringerne, ikke blot på de udviklede økonomier, men også på de nye markeder. Investering i de nye markeder medfører dog også særlige risici, såsom valutakursudvikling, forskelle i de finansielle rapporteringsstandarder, samt i flere tilfælde også et helt andet niveau af politisk risiko end vi kender fra de vestlige lande. Netop de politiske forhold er kernen i de uroligheder vi har været vidne til i mange af de mellemøstlige lande i starten af året, hvor befolkningerne i flere tilfælde på det kraftigste har demonstreret for mere demokrati.
De nye markeder lokker
Det er tydeligt at se hvad der trækker investorerne til dette markedssegment. Når investorerne kigger på de nye markeder ser de lande med boomene økonomisk vækst, og muligheder som ikke findes tilsvarende i de udviklede lande. I de sidste mange år er investorerne også blevet fyrsteligt belønnet for deres interesse i de nye markeder, i form af solide afkast på deres investeringer.
Som begivenhederne på det seneste har vist os, må investorerne dog ikke glemme den risiko der unægtelig er forbundet med investering i sådanne markeder. Et kig på fortidens op- og nedture kan være en god påmindelse om hvordan det kan gå. Det giver særlig god mening på de nye markeder, hvor investorerne alt andet lige har ringere kendskab til økonomiske, politiske og sociale forhold.
Ser vi på verdens største økonomi USA, så har landet oplevet mange nedture gennem tiderne, af varierende styrke og længde, dvs. den tid det tager inden markedet er tilbage i niveauet fra før nedturen. Den værste nedtur i USA var den der satte gang i Den Store Depression, hvor aktierne tabte mere end 80 pct. af deres værdi, hvorefter det tog mere end 12 år for markedet at komme igen. I nyere tid har vi nedturen i 2001, hvor aktierne faldt 45 pct., og først kom igen i 2006, samt selvfølgelig finanskrisen fra 2007-2008 hvor aktierne faldt mere end 50 pct., og endnu ikke har genvundet det tabte.
Alvorlige nedture har vi set i alle dele af verden. Kendte internationale eksempler kunne være krisen i Asien i 1997 og den russiske finanskrise i 1998. Tabellen her på siden illustrerer antallet af nedture i de nye markeder siden 1988. Latinamerika har oplevet flest nedture, men har samtidig det laveste gennemsnitlige tab pr. nedtur, og har været hurtigst til at komme igen af alle regioner. Asien og fjernøsten har derimod oplevet færre, men mere alvorlige og langvarige nedture der har taget tid at komme sig over.
Nedture ikke til at undgå
Nedture er en del markedets cyklus, og udspringer af mange forskellige grunde. Sommetider genvinder aktierne deres værdi igen hurtigt, mens der andre gange går en rum tid før de når tilbage til udgangspunktet. Det er ofte set, at en nedtur efterfølges af en periode med stærke afkast, som dermed giver investorerne en falsk følelse af tryghed. Der er ingen der med sikkerhed kan forudsige nedture på aktiemarkederne, og derfor er det essentielt at kende historien, stabiliteten og styrken i den region hvor der investeres. De nye markeder opfattes oftest som meget volatile. Altså som markeder med store udsving, der er bedst egnet til langsigtede investorer, der kan tåle de potentielt store udsving. De nye markeder er ikke et must i porteføljen for alle investorer, men så længe man er opmærksom på risikoen, kan de nye markeder fint bruges i en porteføljesammenhæng, og på sigt forhåbentlig løfte det samlede afkast.
| Nedture på de globale markeder | ||||||
| Urolige perioder, 1988-2010 | ||||||
| Antal nedture | Største fald | Gns. fald | Gns. varighed af nedture i antal måneder | Gns. antal måneder inden det tabte er genvundet | ||
| De nye markeder | Asien | 3 | -73% | -57% | 25 | 64 |
| Europa | 5 | -75% | -53% | 15 | 27 | |
| Fjernøsten | 3 | -76% | -58% | 25 | 67 | |
| Latinamerika | 7 | -61% | -37% | 5 | 19 | |
| Udviklede markeder | Internationale aktier | 3 | -56% | -45% | 21 | 32 |
Kilde: Morningstar
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
