Velkommen til det nye Morningstar.dk! Læs mere her om ændringerne på siden og hvordan vores nye funktionaliteter kan hjælpe dig med at opnå succes med dine investeringer. X

Obligationer for alle

Er obligationer blot en støvet investeringsform der primært henvender sig til det ældre publikum, eller kan alle reelt have gavn af obligationer i porteføljen?

Nogle investorer, særligt den yngre del, betragter det at investere i obligationer som værende lidt kedeligt, og måske på grænsen til det støvede. Sådan behøver det dog ikke at være, og langt de fleste, ung som gammel, kan faktisk have gavn af at have en hvis andel af porteføljen investeret i obligationer. Obligationer er jo heller ikke bare obligationer, der findes et utal af forskellige typer, som giver vidt forskellige muligheder i porteføljen.

Alle investeringer bør som sådan betragtes ud fra en afkast/risiko tankegang, og det er også derfor der kan argumenteres for, at selv yngre investorer kan have gavn af at investere en mindre del af porteføljen i obligationer. Selv en mindre andel af eksempelvis statsobligationer i en aktieportefølje, giver et forholdsvist stort fald i porteføljens overordnede risiko. Et simpelt eksempel kunne være en ren aktieportefølje, der suppleres med 10 pct. obligationer, så aktie/obligationsandelen bliver 90/10. Porteføljens risiko er nu realt sænket med 10 pct., samtidig med at det samlede forventede afkast blot falder med en halv til en hel procent. I den skitseret situation skal investoren gøre op med sig selv, om et højere forventede afkast på en halv til en hel procent, er en ti procent højere risiko værd. Jo mere obligationsandelen øges, desto mere vil det selvfølgelig gå ud over afkastet, en mindre statsobligationsandel i porteføljen giver dog forholdsvis meget sikkerhed for pengene.


Mange forskellige

Som nævnt findes der flere forskellige obligationstyper, der langt fra alle opfører sig ens. Er målet at fjerne risiko fra en portefølje ved at bringe en obligationsandel i spil, er det de forholdsvis stabile stats- og realkreditobligationer, der hentydes til. Indenfor disse obligationstyper er der dog også visse overvejelser man bør gøre sig. Er man i disse tider ude efter en meget stabil obligationsinvestering, så er det forholdsvis stats- og realkreditobligationer med kortere varighed man bør kigge efter. Det skyldes at det forventes at vi indenfor en overskuelig tidshorisont vil komme til at opleve stigende renter. De lange obligationer er mere følsomme over for ændringer i renteniveauet end de korte, overfor kursen her i højere grad påvirkes negativt i forbindelse med en rente stigning.

Obligationsverdenen rummer dog også andre mere farverige obligationer, der i porteføljesammenhæng bedre kan sammenlignes med aktier. En sådan obligationstype er eksempelvis de såkaldte High Yield bonds, eller højrenteobligationer. Til forskel fra statsobligationer, der i ordets forstand er udsted af staten, er disse højrenteobligationer udsted af børsnoterede eller private selskaber. Rent sikkerhedsmæssigt er der en markant forskel på om en obligation er udsted af en stat, eller af et selskab, og deraf også en stor forskel på det afkast man kan forvente at modtage, ved de to investeringer. En obligations pålydende rente fastsættes generelt ud fra udstederens kredit rating, desto højere en udsteders kredit rating er, desto lavere rente er det nødvendigt at betale for at låne penge.

Da disse højrenteobligationer er udsted af selskaber, opfører de sig langt hen ad vejen på samme måde som aktier. Som obligationsinvestor i et selskab, er man dog bedre stillet end aktionærerne hvis noget skulle gå helt galt, og virksomheden eksempelvis skulle gå konkurs. Obligations ejere står nemlig højere på listen når et eventuelt konkursbo gøres op.

Udviklingen under finanskrisen giver et klart billede af højrenteobligationernes sammenlignelighed med aktier. 2008 bød på store tab, hvor enkelte obligationsfonde tabte omkring 45 pct. af formuerne. Til gengæld kom de, som aktierne, stærkt igen i 2009 hvor mange fonde leverede et afkast på mere end 50 pct., og enkelte sågar nåede op over 75 pct.


Brug dem til reserven

Hører man til dem der kun interesserer sig for aktieinvestering, kan man måske alligevel have gavn af obligationerne i visse tilfælde. En af verdens mest kendte investorer, Warren Buffet, har engang udtalt at du skal være grådig når de andre er frygtsomme. For at du kan tillade dig at være grådig når de andre er bange, eksempelvis i forbindelse med en større nedtur på aktiemarkedet, kræver det at du har en reserve, så du kan gå ud og købe op i aktierne når de er billige. Aktier købt efter store fald i markedet, eller under en recession har alt andet lige bedre mulighed for at give høje fremtidige afkast, end aktier købt under normale omstændigheder. I den sammenhæng kan statsobligationer være et godt sted at opbevare denne reserve, i mange tilfælde vil man endda kunne få lidt ekstra afkast, da statsobligationerne ofte stiger når aktierne falder markant, da investorerne søger mod sikre papirer.

Hvem der bør investere i obligationer er i høj grad op til den enkelte investor, og dennes temperament. Har man en meget lang tidshorisont og er man indstillet på at der kan komme markante rutsjeture i ens samlede porteføljeværdi undervejs, kan aktier sagtens være en løsning. Langt de fleste vil dog kunne sænke risikoen i porteføljen uden at det for alvor går ud over afkastet, og vil dermed have gavn af en hvis andel af obligationer i porteføljen.

Om forfatteren

Thomas Fleron Hansen