Hører du til blandt dem, der for tiden ligger søvnløs om natten på grund af den seneste uro på de finansielle markeder, så er det nærliggende at drage to umiddelbare konklusioner 1) Du har den forkerte fordeling mellem aktier og obligationer i din portefølje og 2) Du har intet lært af finanskrisen, der prægede markederne tilbage i 2008.
For faktum er imidlertid, at når der er betydelig usikkerhed på finansmarkederne med store kurssvingninger, så handler især private investorer irrationelt – dvs. med følelserne – i stedet for at bevare overblikket og tænke langsigtet. Resultatet er at den typiske investor langt fra opnår det afkast, som ellers lå lige til højrebenet.
Eksempelvis var afkastet på det amerikanske S&P 500 indeks 11,2 pct. om året i 20 år i perioden 1988 til 2007. Men den typiske amerikanske fondsinvestor fik ikke 11,2 pct., men derimod beskedne 4,5 pct. Det er langt mindre end halvdelen af hvad S&P 500 præsterede og forskellen skal forklares ved irrationelle og grådige investorer, som jagter kortsigtede afkast. Det er endda selvom de fleste investorer i virkeligheden er langsigtede. Når kortsigtede afkast jagtes, så køber man oftest det der er steget mest. Derudover sælger man de aktier eller fonde, som er faldet mere end det generelle marked. Men det er altså en dårlig ide, og den typiske investor er ikke kommet i mål med den manøvre.
Ud af markedet?
Peter Lynch, en legendarisk investor, udtalte på et tidspunkt, at langt flere penge er blevet tabt af investorer, som har forsøgt at forberede sig på markedskorrektioner eller forsøgt at forudsige korrektioner end de penge der er blevet tabt som følge af selve markedskorrektionerne.
Dermed ikke være sagt, at nogle investorer ikke har held til at gå ind og ud af aktiemarkedet på gunstige tidspunkter. Men grafikken her på siden understreger risikoen ved at forsøge sig med manøvren. Over 20 år fra 1989 til 2008 gav S&P 500 indekset 8,4 pct. i årligt afkast. Hvis man som investor blot missede de 10 bedste børsdage over perioden ville ens årlige afkast være reduceret til 4,9 pct. Missede man derimod de 30 bedste handelsdage ville man med nød og næppe have plus på kontoen. Hvad man ville have forrentet sin formue med, hvis man havde været ude af markedet på flere gode børsdage, ses med al tydelighed på grafikken.
Altid bump på vejen
Investorer, der ser tilbage på de forgangne årtier vil erfare, at der igennem årene er opstået adskillige bump på vejen, som har forpurret udviklingen på aktiemarkederne. Der har været stagflation, oliekrise, Black Monday, den asiatiske krise, Argentinas kollaps, internetboblen, terrorhandlinger og flere krige undervejs. Til trods for disse voldsomme hurdler, der gang på gang har skabt uro på de finansielle markeder, er det alligevel lykkedes aktiemarkederne at genvinde fatningen og komme tilbage på sporet.
Morgendagens vindere
Så lad være med at bruge tiden på at gå ind og ud af aktier eller fonde ud fra hvad du ser i nyhederne eller læser i aviserne. Brug i stedet energien på at sammensætte din portefølje, så den afspejler dine afkastforventninger og risikovillighed, og juster så i øvrigt kun porteføljen, når den er kommet ud af trit med dit udgangspunkt.
Det er ikke kun fordelingen mellem aktier og obligationer, der er interessant. Fx klarede Small Cap aktier sig bedre end de allerstørste selskaber i en længere periode op igennem det seneste årti. Derimod kom de dårligere igennem finanskrisen end fx flere veletablerede og markedsførende selskaber, selvom de også faldt. Under Finanskrisen faldt også flere obligationstyper kraftigt i værdi, mens visse statsobligationer blev voldsomt efterspurgt og kurserne derved steg. Så brug også tiden på at få sammensat en fornuftig portefølje af investeringsforeninger, som går på tværs af de overordnede aktivklasser. Så behøver du heller ikke spekulere på, hvilke værdipapirer der bliver morgendagens vindere. For med stor sandsynlighed har du dem allerede i porteføljen.
Spar mere op
De fleste af os sparer nok op til pensionen, men uanset hvad der spares op til, så har hovedparten af os i sidste ende kalkuleret med et vist minimumsbeløb, når målet er nået og pengene skal bruges helt eller delvist. Og når aktierne falder og dermed ikke gør det hårde arbejde for os, så er der kun en nærliggende vej tilbage, nemlig at spare mere op, så hullet kan lukkes. Fordelen ved at købe op, når kurserne falder, er at der betales mindre for værdipapirerne. Så en disciplineret opsparingstilgang – også i nedgangstider, selvom det kan være svært – vil sandsynligvis forrente disse investeringer langt bedre.
Det seneste årti viser også at begrebet lang tidshorisont har fået en ny betydning. Det globale aktiemarked mangler stadig at passere toppen fra sommeren 2000, dengang hvor it-boblen bristede. Normalt definerer man 5 til 7 år, som lang tidshorisont, men det bør måske i virkeligheden være væsentligt længere. For yngre investorer betyder det knap så meget, men er man oppe i årene, er en høj aktieandel ikke nødvendigvis sagen.
Klik på billedet for større visning
Klik på billedet for større visning
