Rederierne inden for transport af tørlast forbliver nogle af de mest volatile aktier blandt aktierne som Morningstar løbende følger tæt. Kursudviklingen påvirkes i høj grad af fragtraterne inden for tørlast, og indekset Baltic Dry Index, der måler fragtraterne er et glimrende bevis på at bølgerne går højt inden for tørlast.
Siden aktiemarkedernes lavpunkt i marts sidste år har tørlast-aktierne ikke helt kunne følge trop med den generelle udvikling på aktiemarkedet. Det ændrer dog ikke ved Morningstars brancheanalytikeres opfattelse af, at tørlast aktierne, som de har analysedækning på, ikke er specielt billige.
Fragtraterne kom stærkt tilbage i slutningen af 2009 og fragt af tørlast blev igen profitabel for de fleste rederier. Raterne er dog stadig langt fra de niveauer, som blev set en overgang i 2008. Mange af rederierne har oplevet forbedrede finansieringsvilkår i takt med at kreditmarkedernes tilbagevenden til mere normale forhold. Vores analytikere er endnu skeptiske og mener at en fortsat overkapacitet på markedet for tørlast vil lægge en dæmper på indtjeningen efterhånden som 2010 skrider frem.
Stigende antal skibe?
Det er vores analytikeres opfattelse at sandsynligheden for rederiernes annulleringer af allerede bestilte skibe til tørlast er aftaget. Det peger i retning af, at et stort antal nye skibe vil blive søsat og verdens flåde af tørlastskibe vil vokse markant. Nogle af disse skibe står nok over for fortsatte skibsværftsforsinkelser – omkring en tredjedel af de planlagte leverancer i 2009 er blevet skubbet til i år. Den massive annulleringsrate i niveauet 30-40 pct. som flere markedsaktører forudså for et år siden synes ikke længere så sandsynlig qua forbedrede fragtrater og finansieringsmuligheder.
Sidste år blev kun omkring 6 pct. af registrerede skibsordrer annulleret. Det var lavere end vores analytikeres forventninger, der lå i niveauet 10-20 pct. Så selv med yderligere forsinkelser vil den samlede fartøjskapacitet stige betydeligt.
Kinas næste træk
Med udbudssiden mere forudsigelig end tidligere, bliver prognoserne på efterspørgselssiden ganske essentielle også. I løbet af de sidste mange år har Kina drevet det meste af efterspørgslen efter tørlast på grund af landets tilsyneladende umættelige appetit for jernmalm, en vigtig råvare i stålproduktionen.
Et comeback til den globale økonomi vil skabe fornyet efterspørgsel efter stål til byggeri og infrastruktur-projekter, og Kina vil uden tvivl spille en rolle, da det er verdens største stålproducent.
Selv om landets nyligt annoncerede stramning af pengepolitikken stadig vil give mulighed for en solid økonomisk vækst, mener vores analytikere, at én-cifret vækst i efterspørgslen ikke vil modsvare en tocifret vækst i udbuddet af tørlastskibe. Det hæmmer udnyttelsesgraden for rederierne.
Seneste data fra Kina tyder på, at landets import af jernmalm faldt markant i januar fra december sidste år. Prisforhandlinger med australske og brasilianske minearbejdere vil sandsynligvis føre til yderligere udsving i den månedlige import, men vores analytikere tror ikke på, at det høje niveau fra december 2009 er bæredygtigt.
Kortsigtet usikkerhed intakt
Selv om det langsigtede scenarie er pessimistisk, mener vores analytikere, at bølgerne også vil gå højt på kort sigt. Den aktuelle overbelastning af havne vil fortsat være en kritisk faktor i betragtning af den store mængde af skibe i ordre og begrænsede forventninger til havneforbedringer. Desuden har udviklingen i andre råvarepriser såsom mineraler og kul øget priskonkurrencen for mindre skibe. Det er sandsynligvis en kortvarig faktor, men illustrerer glimrende den hastighed priserne kan ændre sig med.
Ifølge vores analytikere vil Indiens jernmalm eksportafgift, som rygtes at være i intervallet 15-20 pct., også få betydning for branchen. I sidste ende kan det få Kina til at flytte sin import til Brasilien fra Indien – hvilket er en længere rute. Dermed reduceres kapaciteten af fartøjer, hvilket er positivt for rederierne inden for tørlast. På den anden side er Kina og Brasilien igen begyndt visse forhandlinger af jernmalmsomkostninger, hvor Kina vil reducere importen fra Brasilien i et forsøg på at afskrække mineselskabet Vale fra at øge priserne på råvaren. Denne dialog kan have skadelige virkninger på fragtraterne, og vores analytikere forventer på kort sigt at usikkerheden vil fortsætte.
D/S Norden
Blandt danske aktier er D/S Norden det selskab, som har mest med tørlast fragt at gøre. Omkring 30 danske aktiefonde har investeret i aktien og Alm. Brand Invest Danske Aktier og ATP Invest Danske Aktier tror mest på rederiaktien med knap 4 pct. af formuen investeret i selskabet. I år er den steget godt 10 pct. og er altså kommet pænt fra start i år modsat tørlastindekset Baltic Dry, der er faldet små 9 pct. siden årets begyndelse.
Klik på billedet for større visning
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
