Morgendagens vindere!

De nye markeder kommer ud af 2009 som året vindere, i flere tilfælde med trecifrede afkast, men bliver årets vindere også fremtidens?

Facebook Twitter LinkedIn

2009 synger snart på sidste vers, og det er dermed tid til at gøre status over året, der nok bedst vil blive husket for finanskrisens skygger, der begyndte at lysne. 2009 har været et godt år på aktiemarkederne, helt generelt har aktier og virksomhedsobligationer haft gunstige vilkår, og mere specifikt er det gået rigtigt stærkt på de nye markeder.

Når der tales om de nye markeder, er det ofte de fire lande der tilsammen går under betegnelsen BRIK der henvises til. Forkortelsen BRIK dækker over, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, der tilsammen råder over en stor del af både verdens naturressources samt muligheden for med lave omkos

tninger, at udføre arbejdstunge produktionsopgaver. Selvom vi kalder landene for de nye markeder, er investering i disse dele af verden ved at være en aktivklasse med mange år på bagen. Som det ses af tabellen har flere af de bedste performere en lang historik, mange har holdt deres ti års jubilæum, og enkelte er sågar tæt på de tyve.

Rent afkastmæssigt er der flere af fondene, der år til dato er steget med mere end 100 pct. I toppen af tabellen ligger Sydinvest BRIK, der med investering i de fire BRIK lande har leveret et afkast på hele 108 pct. siden årets start. Generelt præges toppen af tabellen da også af fonde med fokus på netop disse fire lande, med enkelte undtagelser.

De nye markeder var blandt de hårdest ramte i 2008, og det har selvfølgeligt en afgørende rolle i det stærke comeback vi har set i år. Som oftest fungerer det på den måde, at det der falder mest når markedet er negativt, også stiger mest når markedet igen bliver positivt, hvis ellers de fundamentale forudsætninger er på plads. I forhold til den fremtidige udvikling på de nye markeder, findes der en række faktorer der bidrager positivt til fremtidsudsigterne, også når det umiddelbare comeback er overstået.


Også fremtidens vindere

De nye markeder vil de kommende år have flere strenge at spille på, og der er ikke umiddelbart noget der taler imod, at de skulle kunne fortsætte den historiske udvikling med høj økonomiske vækst. Finanskrisen ramte de vestliges landes vækst hårdest, hvilket efterlod de nye markeder i en gunstig position, til hurtigt at komme af sted igen, når først økonomien får rystet det sidste krise af sig.

Herhjemme har vi tit hørt om den voksende ældrebyrde der kan give vores velfærdssamfund udfordringer. Det er imidlertid ikke kun i Danmark, at vi i de kommende år skal finde en løsning på den udfordring. En uheldig alderssammensætning er noget hele den vestlige verden kommer til at slås med i de kommende år, og dette er noget der kan tvinge den økonomiske vækst ned i gear. I store dele af de nye markeder er situationen dog en anden. For det første er der her en højere andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder på nuværende tidspunkt, samtidig med at udviklingen i denne andel også vil være stigende de kommende år. Alt andet lige betyder det flere hænder til at løfte byrderne, og bidrage til den fortsatte økonomiske vækst.

Også på gældssiden står de nye markeder generelt stærkere end de vestlige lande, da forbrugeren ikke er forgældet i samme omfang som vi har set det i vesten, hvor forbrugsfesten inden den finansielle krise, har efterladt mange med betydelig gæld. Alt andet lige bevirker dette at forbrugerne i de vestlige lande vil have en større tendens til at spare op de kommende år, mens forbrugerne i de fleste af de nye markeder i stedet kan øge forbruget, som vi i vesten gjorde for år tilbage.


Samfund på et tidligere stadie

Som forbrugere i vesten kan de fleste af os nikke genkendende til at vi generelt har det godt, vi har alt det nyeste tekniske isenkram, og stort set alle har både mobiltelefoner og bærbare computere. På mange områder kan man derfor sige at de vestlige markeder er mættet i forhold til en lang række produkter. Det betyder at en udbyder eller producent der skal ud og sælge sit produkt, faktisk skal ud og stjæle kunden, da denne i de fleste tilfælde allerede har et tilsvarende produkt. Alt andet lige er det noget lettere at sælge et produkt til en ny kunde, i forhold til at skulle overbevise eksisterende kunder, om at de skal udskifte deres produkt. Dette giver derfor mulighed for øget vækst sammenlignet med vesten.


Råvarerne

Et sidste es på hånden for flere af de nye markeder er de stigende råvarepriser. Landene i eksempelvis Latin Amerika og Rusland, besidder store forekomster af både kul, olie og metaller, og eksporterer disse i stor stil. Råvarepriserne har derfor en markant indflydelse på de enkelte landes økonomiske vækst. Historien er lidt anderledes for de nye markeder i Asien, herunder Kina. Kina har et stort behov for at importerer råvarer, da man simpelthen ikke kan producerer dem selv, i de mængder man har behov for. En stor import af råvarer betyder selvfølgelig at man bliver ramt af de stigende priser, men det er samtidig en indikation af, at der er efterspørgsel efter de billige kinesiske produktionsfaciliteter, da Kina faktisk bærer en væsentlig del af skylden for den øgede efterspørgsel efter råvarer, som presser priserne. Den store efterspørgsel er derfor netop det der skal til for at opretholde den høje økonomiske vækst i regionen, som vi har set de senere år.

Meget taler for fortsat fremgang på de nye markeder i de kommende år, forudsætningerne er i hvert fald tilstede. Fonde med fokus på de nye markeder bør dog ses som krydderi til aktieporteføljen, og skal derfor ikke udgøre de bærende elementer, med mindre man er ekstrem risikovillig. Investering i de nye markeder indebærer en højere risiko end investering i de vestlige lande. Når kurserne kan stige med raketfart som vi har set i år, er der også altid en risiko for at de kan falde voldsomt igen, hvis forudsætningerne ændre sig. Eksempelvis tabte flere af fondene i tabellen mere end 50 pct. af formuerne i 2008, og det må man ikke glemme.

Største stigninger i 2009
Fonds navn Morningstar kategori Afkast 2008 i pct. Afkast ÅTD i pct. Fond start Morningstar Rating™
Sydinvest BRIK BRIK - Aktier -60,1 108,5 2004 4
BankInvest Latinamerika Aktier Latinamerika - Aktier -53,0 107,4 1991 3
Alfred Berg Rusland Rusland - Aktier -68,0 110,4 1997 4
Sydinvest Latinamerika Latinamerika - Aktier -45,8 103,0 1991 5
Danske Invest Latinamerika Latinamerika - Aktier -47,6 98,9 1999 5
Handelsinvest Latinamerika Latinamerika - Aktier - 93,3 2008 -
Nordea Invest Latinamerika Latinamerika - Aktier -46,5 90,9 2007 -
Nordea Invest Special Euro High Yield Bonds EUR Højrente - Obligationer -39,9 91,4 2005 3
Danske Invest Østeuropa Europa nye markeder - Aktier -69,0 95,0 1999 3
Jyske Invest Tyrkiske Aktier Tyrkiet - Aktier -63,0 89,0 2005 3
Jyske Invest Indiske Aktier Indien - Aktier -59,9 84,9 2003 4
Merchant Invest Global Emerging Markets S/C Nye markeder - Aktier -43,8 84,5 2007 -
Nordea Invest Østeuropa Europa nye markeder - Aktier -65,9 88,4 1996 4
Jyske Invest Latinamerikanske Aktier Latinamerika - Aktier -44,8 83,7 1999 5
Carnegie WorldWide/Østeuropa Europa nye markeder - Aktier -74,0 84,6 1996 2
Danske Invest Engros Global Emerging Markets S/C Nye markeder - Aktier -43,4 82,0 2007 -
Jyske Invest Engros Fjernøsten Asien ex. Japan - Akiter -51,0 76,8 1995 5
BankInvest Østeuropa Aktier Nye markeder - Aktier -67,0 81,4 1990 3
Sydinvest Virksomhedsobligationer EUR Højrente - Obligationer -46,5 75,8 2001 1
Jyske Invest Fjernøsten Asien ex. Japan - Akiter -53,4 74,3 1998 3

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Thomas Fleron Hansen  

© Copyright 2022 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings