Provisioner styrer rådgivning

Der kræves fede provisioner fra investeringsforeningerne for at komme på bankernes hylder og for at komme frem i rådgivernes bevidsthed. Spørgsmålet er hvor værdifuld rådgivningen er for investorerne.

Karsten Henriksen 07/09/2009
Facebook Twitter LinkedIn

Forestil dig en verden, hvor relativt dyre og til tider ringe produkter ofte får langt større succes end produkter som både er billigere og af bedre kvalitet. Forestil dig samtidig at du modtager rådgivning, af en rådgiver som kan have en helt anden dagsorden end at rådgive dig mod det bedst mulige resultat. Sammenkæd nu de to forestillinger og du befinder dig i en bankfilial og er ved at blive rådgivet om investeringsforeninger. Det afgørende for om rådgiveren anbefaler dig X Invest eller Y Invest kan være om banken har en provisionsaftale med investeringsforeningerne eller ej.

Provisionsaftalerne går i al deres enkelthed ud på at b

anken modtager provision både når du investerer, men også løbende i al den tid du beholder investeringsforeningen. Det er en forrygende forretning for bankerne, der tilsammen modtager 2 milliarder kroner årligt fra danske investeringsforeninger alene på den konto. Provisionsbetalingen er faktisk så betydelig, at denne ene post tegner sig for omtrent halvdelen af de årlig adm. omkostninger i en investeringsforening.


LD retter ind

Tilbage i 2005 blev LD Invest etableret med strategi om lave omkostninger og ingen beholdningsprovision til bankerne. Indtil nu har foreningen holdt fast i den strategi og er blandt de allerbilligste foreninger i Danmark. Foreningen har også haft succes med investeringerne, hvilket har betydet at alle foreningens syv bedømte fonde enten har fået fire eller fem stjerner i Morningstar Rating. Et udtryk for at resultaterne ligger helt i top også i europæisk sammenhæng. Herudover har foreningen også et velkendt navn og en række frontfigurer som er kendt af offentligheden.

Det lyder næsten som drømmeopskriften på succes, men på trods af de flotte resultater og fine forbindelser er foreningen fortsat blandt de mindste i Danmark med en samlet formue i dens ni fonde på blot 1,9 milliarder og en investorkreds på under 4.000. Til sammenligning er der næsten 900.000 danskere der har investeret i investeringsforeninger. Alene Danske Invest kan som eksempel mønstre tæt ved 200.000 medlemmer.

LD Invest har måttet sande, at uanset hvor godt et produkt de har, så er det bankerne der styrer slagets gang på det danske marked for investeringsforeninger og den eneste vej til at øge formuen er ved at gøre som flertallet – betale bankerne. Derfor bliver der stillet forslag om at indføre en provision til bankerne på 0,75 pct. af formuen i fem af LD Invests fonde, altså stik imod foreningens oprindelige principper og koncept. Forslaget ventes vedtaget ved den ekstraordinære generalforsamling i næste uge.

Med ønsket om vækst i formuen er LD Invests beslutning forståelig, for det er tilsyneladende den eneste måde at få flere investorer på. Men samtidig er det også dybt beklageligt, da det i praksis betyder at en række af foreningens fonde vil blive markant dyrere fremover også for de investorer der oprindeligt valgte foreningen lige netop for at komme uden om de fordyrende provisioner til bankerne.


Rådgivning eller salg?

De forslåede ændringer i LD Invest understreger, hvor vanskeligt det er at drive en uafhængig investeringsforening i Danmark, når investorernes valg ikke styres af hvor gode fondene er, men derimod af hvor høje provisioner der betales til bankerne. Af samme årsag bør private være kritiske over for den rådgivning de modtager ude i bankerne.

Faktisk er det et åbent spørgsmål, som tidligere er rejst af flere forbrugerorganisationer, om man overhovedet bør kalde det rådgivning, når man kun får anbefalet investeringsforeninger som banken får provision af, hvem siger, at lige netop de fonde som har valgt at aflønne din bank, er de rigtige for dig? Man kan altså med rette stille spørgsmålstegn ved værdien af en sådan form for rådgivning, som kan være drevet af motiver udover de objektive.

Ideelt set burde bankrådgiveren give råd ud fra de bedste fonde på markedet og ikke ud fra hvem banken tilfældigvis har indgået provisionsaftaler med. Det er bestemt muligt, da der i dag findes informationsløsninger der sætter rådgiveren i stand til at overskue et stort udbud af fonde. Som et minimum kan man håbe på, at det på et tidspunkt bliver praksis, at rådgiveren tydeligt i salgssituationen skal oplyse om den provision der modtages, eksempelvis over 3 år. Ligeledes bør der oplyses om eventuelle andre interesser banken måtte have ved at anbefale en given investeringsforenings fonde. Det kunne eksempelvis være, at banken selv er forvalter på fondene og dermed får indtjening fra den kant også.

Det bedste man kan gøre som privat investor er at sætte sig grundigt ind i markedet, blandt andet ved at bruge morningstar.dk eller andre lignende uafhængige informationskilder, til at finde frem til de bedste investeringsforeninger, inden mødet med banken. Stil spørgsmålstegn ved rådgivningen og giv rådgiveren modspil, så du i sidste ende tager investeringsbeslutningen på et oplyst grundlag.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Karsten Henriksen  Karsten Henriksen

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser