Mangel på rigtige indeksfonde

Nationalbanken sætter i ny analyse fokus på aktivt kontra passivt forvaltede investeringsforeninger. Bankens konklusion er klar - de aktive er ofte for passive og de passive er ofte for dyre.

Karsten Henriksen 15/12/2008
Facebook Twitter LinkedIn

I en netop offentliggjort analyse fra Nationalbanken kastes der lys over de danske investeringsforeninger og især på det forhold, at det danske marked er stærkt domineret af aktivt forvaltede fonde, der ofte minder om passive fonde i deres investeringer, blot med højere omkostninger. Samtidig er udbredelsen af passivt forvaltede og billige indeksfonde stærkt begrænset.

Nationalbanken peger på skattereglerne og de nuværende distributionskanaler og provisionsordninger til disse, som væsentlige årsager til den beskedne udbredelse af billige indeksfonde på det danske marked. I udlandet har der derimod de senere år været en eksplosiv vækst i antallet og volumen af Exchange Traded Funds også kaldet ETF fonde, der er en slags børsnoterede indeksfonde, typisk med meget lave omkostninger. Investerer man for frie midler kan det bare ikke svare sig at investere i udenlandske ETF fonde, da de beskattes væsentligt hårdere end danske fonde.


Få danske alternativer

Danske investorer der ønsker at investere deres frie midler i indeksfonde med lave omkostninger er i praksis overladt til én enkelt investeringsforening, nemlig Sparindex. Foreningen udbyder 12 forskellige aktiefonde, som hver især kun koster en halv pct. i årlige omkostninger. Fondene kan købes via netbank og i visse banker. Generelt foregår en stor del af investeringsforeningssalget stadig i bankfilialen. Og det er ganske givet den største ulempe for lige netop Sparindex der kun betaler en meget beskeden aflønning til sine distributører. En nærliggende årsag til den lave udbredelse af indeksfonde er sandsynligvis, at bankerne vælger at sælge produkter, hvor de modtager en højere provision.

Der er retfærdigvis endnu en udbyder af indeksfonde, nemlig Danske Invest. Foreningen er en af Danmarks største og hovedparten af dens fonde er aktivt forvaltede, men den forvalter ligeledes et antal indeksfonde, hvoraf flertallet stammer tilbage fra tiderne med BG Invest. Udfordringen for Danske Invests 16 indeksfonde er blot, at de er relativt dyre med årlige omkostninger i omegnen af en procent – altså omtrent det dobbelt af hvad Sparindex tager. Med så høje omkostninger begynder ideen om passivt forvaltede indeksfonde at svinde ind og det er formentlig lettere for Danske Banks rådgivere, for en beskeden merpris, at sælge aktivt forvaltede fonde der trods alt tilbyder muligheden for at slå et indeks.

Nationalbanken konkluderer i sin rapport at en betydelige del af de aktivt forvaltede fonde alligevel ikke klarer sig bedre end indeks, en konklusion, der er på linje med Morningstars egne erfaringer. Dog skal det samtidig nævnes, at der trods alt findes fonde, der har formået at skabe resultater over indeks, selv over lange perioder, men der er langt imellem snapsene, så man skal se sig grundigt for og bruge tid på at vælge de rette fonde inden der investeres.


Hjælp Skat

Investerer man for frie midler og er man til rigtige indeksfonde, så må man nøjes med 11 af de 12 fonde fra Sparindex og så i øvrigt væbne sig med tålmodighed til at konkurrencen fra udenlandske ETF fonde melder sig for alvor. Disse fonde er allerede i dag tilgængelige for de fleste investorer via netbank, idet fondene er børsnoterede på store anerkendte børser som London Stock Exchange, Deutsche Börse mfl. På grund af de særlige danske skatteregler er ETF fondene indtil videre ikke relevante når der investeres for frie midler, da det skattemæssigt ikke kan betale sig. Af samme årsag bliver fondene ikke markedsført på det danske marked og dermed kan de på nuværende tidspunkt ikke vises på Morningstar.dk, da her kun vises fonde, som er registret for salg hos det danske Finanstilsyn.

For private investorer er det derfor stadig vanskeligt at få et overblik over markedet for ETF fonde i Europa. I Morningstars database har vi registeret 600 europæiske ETF fonde med fuldt datagrundlag, så der er rigeligt at vælge imellem. Det er formentlig kun et spørgsmål om tid førend de første EFT fonde bliver markedsført på det danske marked og i samme øjeblik vil investorerne kunne finde dem på Morningstar.dk og sammenligne dem med andre fonde på samme overskuelige måde som de er vant til med almindelige investeringsforeninger. Enklere skatteregler vil være en betydelig døråbner for udlandet og dermed privates adgang til billige ETF fonde. Uden nye regler vil processen tage længere tid og formentlig ikke slå nær så bredt igennem.

Omkostninger i danske indeksfonde
Fondnavn Omk. pct. i 2007 Formue i mio. kr. 30-11-2008
Sparindex US Small Cap Index 0,50 22
Sparindex Europe Small Cap Index 0,50 22
* Sparindex World Index Hedged 0,50 75
Sparindex Japan Small Cap Index 0,50 94
Sparindex Europe Growth index 0,50 135
Sparindex Europe Value Index 0,50 148
Sparindex DJ Sustainability Index 0,50 150
Sparindex US Growth Index 0,50 226
Sparindex Japan Growth Index 0,50 260
Sparindex OMX C20 Aktier 0,50 264
Sparindex US Value Index 0,50 348
Sparindex Japan Value Index 0,50 497
Danske Invest Indeks Danmark 0,87 1.007
Danske Invest Indeks Verden 2 0,88 44
Danske Invest Indeks IT 0,90 43
Danske Invest Indeks Fjernøsten 0,92 95
Danske Invest Indeks Europa 0,94 321
Danske Invest Indeks Europa BNP 0,94 1.150
Danske Invest Bioteknologi 0,95 81
Danske Invest Indeks Health Care 0,96 62
Danske Invest Indeks Aktier 0,97 329
Danske Invest Indeks Norden 0,97 501
Danske Invest Indeks Verden 0,98 459
* Danske Invest Indeks Verden Valutasikret 1,00 38
Danske Invest Indeks Europa Ejendom 1,02 443
Danske Invest Verdensindeks 1,05 1.393
Danske Invest USA 1,06 232
Danske Invest Indeks Bæredygtig- Europa 1,09 99
* Ikke egnet til frie midler

TAGS
Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Karsten Henriksen  Karsten Henriksen

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser