Indtil nu har 2008 været et mindre fornøjeligt år for investorer med penge i kinesiske aktier. De kinesiske aktieindeks er faldet betydeligt i årets første halvår, og danske fonde med betydelige summer i kinesiske aktier er i snit faldet mere end 32 pct.
I takt med Kina’s styrkede dominans i verdensøkonomien indgår kinesiske aktier i stadig flere fonde. 93 danske aktiefonde har kinesiske aktier i porteføljen, hvoraf knap en fjerdel har investeret mere end 10 pct. af porteføljen i kinesiske selskaber.
Nogle investorer forudså nok en korrektion ovenpå toppen tilbage i november sidste år, hvor der nærmest var gået febrilsk spek
ulation i det kinesiske marked, men tempoet som kurserne er styrtdykket med har utvivlsomt overrasket mange.
Men hvad sker der egentligt med Riget i Midten, for når alt kommer til alt, så har den kinesiske økonomi klaret sig langt bedre end så mange andre økonomier som kun lige med nød og næppe kunne præstere vækst i første halvår af 2008. Kina’s økonomi er vokset med mere end 10 pct. og ligger lunt i svinget til at indfri vækstambitionerne på 10 pct. for hele året.
Overordnet set vurderer vi at flere faktorer tilsammen rammer det kinesiske marked. Lavere økonomisk vækst, højere inflation og pressede indtjeningsmarginaler hos selskaberne er blandt de værste syndere.
Lavere økonomisk vækst
I næsten 30 år har Kina profiteret på kraftig eksport til dominerende økonomier som USA og Europa. Væksten er imidlertid dampet noget af i takt med faldende huspriser, færre jobmuligheder og lavere rådighedsbeløb, der tvinger forbrugerne til at holde igen på pengepungen. En styrket kinesisk valuta er med til at udvande Kina’s konkurrenceevne, og flere eksportaftagere fokuserer nu i højere grad på andre lavprislande som Indien og Vietnam. Ikke nok med det, så har højere råvarepriser øget importomkostningerne, og Kina’s handelsoverskud er faldet med 12 pct. Regeringen forventer nu et fald for hele året, hvilket vil være første gang i fem år.
Investorernes tillid til Kina er også kølnet af. Strukturelle udfordringer som tidligere var sløret af den kraftige vækst dukker nu op en efter en. Det er overskud af kapacitet og stort materialespild på råvarer, som blandt andet gør investorerne nervøse. En lavkonjunktur i Kina vil med stor sandsynlighed kunne luse ud i ineffektiviteten, hvilket på sigt vil gavne selskabernes indtjeningsmuligheder.
Høj inflation
Efter flere år med nogenlunde rolig inflation, så er inflationspresset igen blevet en realitet i Kina. Forbrugerprisindekset nåede i februar hele 8,2 pct., det højeste i tolv år, og selvom presset er aftagende, ligger niveauet næsten dobbelt så højt af hvad regeringen anser som et komfortabelt niveau.
Flere naturkatastrofer i landet, som jordskælvet i Sichuan provinsen, et af Kina’s største landbrugsområder, og oversvømmelser i den sydlige del af landet, har skabt midlertidig knaphed på fødevarer og det har presset priserne opad. I takt med at fødevarerne igen når frem til forbrugerne, er det vores vurdering at det værste inflationspres vil aftage.
På den anden side vil presset fra høje olie- og fødevarepriser sandsynligvis vare ved i længere tid, og producenterne rammes også af stigende priser på jernmetaller og andre vigtige råvarer. Kinesiske stålproducenter accepterede eksempelvis for nylig en prisstigning på hele 97 pct. for til gengæld at sikre sig levering af australske jernmetaller til produktionen. De højere priser i produktionen går næppe uden om forbrugerne, der i det mindste i en vis udstrækning må komme til at føle konsekvensen i kraft af stigende priser.
Den kinesiske regering har iværksat flere tiltag for at komme inflationen til livs. Centralbanken har hævet den korte rente adskillige gange for at reducere pengeudbuddet og dæmpe forbruget.
Den kinesiske valuta, Yuan, er også styrket i første halvår med en stigning på næsten 7 pct. relativt til den amerikanske dollar. Det tager trykket af de højere importpriser, men på den anden side vil flere penge flyde ind i landet fra spekulative investorer og lægge pres på inflationen.
Lavere indtjening
Den lavere vækst og de højere produktionspriser svækker indtjeningen i de kinesiske selskaber. Af andre udfordringer er manglende priskontrol med flere af produktionsomkostningerne og det højere renteniveau påvirker desuden værdiansættelsen af aktierne negativt. Markedsudviklingen har allerede ramt flere af selskaberne, og trenden kan blive forværret for de selskaber hvis indtjening har været drevet at kursgevinster fra aktiemarkedet.
Indtjeningen for de fleste kinesiske selskaber i resten af 2008 vil næppe være særlig inspirerende. Nogle velkapitaliserede markedsledere vil kunne drage fordel af situationen og styrke konkurrenceevnen og forbedre effektiviteten.
Kina vil til stadighed være attraktiv for den langsigtede investor og til spredning af den samlede porteføljerisiko. Uanset hvad der driver investorernes interesse for det kinesiske marked skal man som investor altid dykke ned under overfladen og afdække hvad der reelt er de drivende markedskræfter.
| Top 10 - Danske fonde med flest kinesiske aktier | |||
| Fondnavn | Kinesiske aktier i pct. | Afkast ÅTD i pct. | Morningstar Rating™ |
| Handelsinvest Kina | 98.9 | -28.8 | 3 |
| Jyske Invest Kinesiske Aktier | 97.1 | -29.7 | 4 |
| BankInvest Indien & Kina | 50.8 | -35.7 | 3 |
| Danske Invest Kina | 45.0 | -25.1 | 4 |
| EgnsINVEST Emerging Østen | 30.1 | -23.7 | 3 |
| Sydinvest Fjernøsten | 25.1 | -34.9 | 5 |
| Jyske Invest Fjernøsten | 24.9 | -28.9 | 4 |
| Nordea Invest Fjernøsten | 24.5 | -29.3 | 2 |
| BankInvest Fjernøsten Pension | 23.1 | -27.0 | 2 |
| Sydinvest BRIK | 22.1 | -26.9 | 5 |
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
