Forvirring omkring udbytter fra fonde

I disse dage udbetaler de danske investeringsforeninger udbytter og det giver ofte anledning til misforståelse og besvær for investorerne. Men for nogle er det en glædelig begivenhed.

Karsten Henriksen 01/04/2008
Facebook Twitter LinkedIn

Et svimlende beløb på 25 mia. kroner er i disse dage på vej ud til de danske investorer i form af kontant udbetalte udbytter fra de danske investeringsforeninger. For de fleste er der dog ikke meget at juble over - udbetalingen af udbytter til investorerne er nemlig ikke noget investorerne bliver rigere af.

I samme øjeblik der udbetales udbytter falder værdien af foreningens fonde nemlig tilsvarende. Man kan populært sige, at pengene blot flyttes fra den ene lomme til den anden. Grunden til, at foreningerne alligevel vælger at udbetale udbytterne, skal findes i de danske skatteregler, der pålægger foreningen at udbetale realiserede gevinster og udbytter fra de underliggende investeringer.

Størrelsen af udbytter i forhold til den enkelte fonds formue varierer fra år til år og fra fond til fond. Nogle udbytter er så små at man knap nok bemærker det på formuen, mens der er nogle aktiefonde, der udlodder op til 20 - 35 pct. af formuen. Det er få der udlodder så meget, men de findes og det betyder i praksis at en fond med en formue på 100 mio. kroner udbetaler 35 mio. kroner i udbytte og har derefter en formue på bare 65 mio. kroner. Denne reduktion i formuen vil være direkte afspejlet i en tilsvarende lavere Indre Værdi og det kan give anledning til forvirring blandt investorer, der ikke lige er opmærksomme på, at der har været en udbyttebetaling. I investors depot vil det se ud som om, fonden er styrtdykket i værdi – selvom realiteten blot er, at pengene er flyttet fra et sted til et andet.


Det reelle afkast

Når der beregnes afkast og vises kursgrafer på investeringsforeningernes fonde, hvad enten det beregnes af Morningstar eller branchen selv, så forudsættes der i beregningerne at udbytterne reinvesteres 100 pct. på samme dag som udbyttet bliver udbetalt. Derfor vil man som investor ikke kunne se dykket i Indre Værdi afspejlet i kursgrafen eller i det beregnede afkast.

Kursgrafen viser således det reelle afkast i fonden, før skat, på baggrund af både kursgevinster og udbytter. Nogle investorer har den forfejlede opfattelse, at et højt udbytte er bedre end et lavt udbytte. Men som kursgraferne antyder, er virkeligheden mere nuanceret. Afkastet i en investeringsforening består nemlig af både kursudviklingen i fonden og de udbetalte udbytter – tilsammen udgør de det samlede afkast. Faktisk vil det ofte være bedre at få afkast i form af kursgevinster frem for udbytter, idet skatten dermed udskydes, med mindre man altså ønsker at få pengene udbetalt.


Reinvestering

Flere investeringsforeninger tilbyder investorerne automatisk reinvestering af udbytterne og dermed kan investorerne slippe for besværet med selv at skulle reinvestere udbytterne. Ofte tages der ikke engang kurtage for ydelsen, men udelukkende omkostninger til VP.

Nogle investorer kan med fordel reinvestere udbytterne på egen hånd og i samme omfang benytte lejligheden til at rebalancere porteføljen. Dvs. at de kontante udbytter benyttes til at købe op i de fonde, som har for lille vægt i den samlede portefølje, således at den overordnede balance genskabes.


Skatten flyttes

Den kommende tid skal investorer der laver nye investeringer i fonde se sig godt for og undersøge, hvorvidt en potentiel fond står overfor en stor udbyttebetaling i den nærmeste fremtid. Køber man en fond, der efterfølgende udbetaler et stort udbytte, skal der nemlig betales udbytteskat med det samme og det reducerer værdien af investeringen øjeblikkeligt.

Investeres der eksempelvis for 100 kroner i en fond der udbetaler et udbytte på 30 kroner i morgen, så har man pludselig en fond der er 70 kroner værd, samt 30 kroner kontant i hånden. Nu skal der betales udbytteskat af de 30 kroner, benyttes den laveste sats på 28 pct., har investor 21,60 kroner tilbage som kan reinvesteres i fonden. Herefter har investor 91,60 kroner investeret. Forskellen til de 100 er 8,40 kroner som er betalt til skat. Samtidig har investor et kurstab på 30 kroner, som kan fratrækkes fremtidig gevinster over tid går regnskabet altså op, men her og nu får man et skattesmæk.

Have investor derimod valgt at investere i fonden efter den havde betalt udbytte ville investeringen stadig være 100 kroner værd. Nogle fonde udsteder sågar Ex-kupon fonde, som er friholdt udbytte det første år, så ovenstående skattesmæk kan undgås. Disse fonde kan med fordel benyttes.

TAGS
Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Karsten Henriksen  Karsten Henriksen

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser