Hedge fonde - hvad er det?

- Der findes både gode og dårlige hedge fond og hedge fond-forvaltere, og antallet af dårlige forvaltere vokser generelt, så man skal kigge ordentligt efter, lyder det fra Tomi Långström, der er direktør for kunderelationer hos Man Investments i London. Man Investments er en af de største udbydere af hedge fonde og lever således blandt andet af at finde frem til de bedste forvaltere.

Kigger man på afkastene, så ser man hedge fonde, som har præsteret helt utrolige afkast, men også fonde, som har tabt det hele. Risikoen kan altså være meget høj, men samtidig findes der også hedge fonde, som netop arbejder på at holde risikoen nede i forhold til et fast mål om et absolut afkast.

Som privat investor er det derfor vigtigt på samme måde som med traditionelle fonde at sikre sig, at de risiko- og afkastmæssigt passer til ens risikoprofil.

- Man skal absolut ikke investere i noget, man ikke forstår, og som ikke passer til ens behov. Det er den vigtigste regel for investorerne, lyder tippet fra Tomi Långström.

Den første hedge fond blev lanceret helt tilbage i 1949. Fonden valgte at sikre sine aktieinvesteringer med såkaldt ”short selling”. Med short selling – eller det ”at gå kort” – menes, at man spekulerer i, at et aktiv falder i værdi i stedet for som traditionelt at investere med håb om stigninger.

På den måde blev risikoen i de almindelige aktieinvesteringer, modvirket af de korte, og det er faktisk det, som på engelsk hedder at ”hedge”.

Hedge fondene er siden steget kraftigt i antal. Morningstar har en af de største globale databaser med hedge fonde, men ingen kender det præcise antal af hedge fonde i verden. Buddene ligger typisk mellem 7000 og 10.000.

Trods navnet behøver en hedge fond faktisk slet ikke at hedge, men der findes ingen entydig definition, men Morningstar anvender en række kriterier til at vurdere mulige hedge fonde.

Hedge fonde har ofte en fokus på absolut afkast – altså altid at skabe positivt afkast. Der adskiller de sig generelt fra de fleste traditionelle fonde, som typisk benchmarker sig selv i forhold til markedet – altså et aktie eller et obligationsindeks – som de prøver at slå. Hedge fonde indikerer ofte vejledende intervaller for, hvilke afkast de venter at opnå.

Hedge fonde tillader typisk ikke, at man som investor kan hoppe ud med dags varsel, sådan som man kan med de danske fonde herhjemme. Typisk har man kun muligheden for at trække sine penge ud en gang om måneden, hvilket øger risikoen for investorerne. Ofte skal man også minimum investere det, som svarer til 75.000 kr. eller mere, og det holder normalt almindelige, private investorer væk.

Hedge fonde bruger også ofte ”short selling”, som en investeringsstrategi, eller såkaldt ”gearing”, hvor fonden anvender lånte midler for at øge sine investeringer og dermed sit afkastpotentiale, fordi de derved kan påtage sig større risiko.

Investeringsstrategierne er meget forskellige fra hedge fond til hedge fond. Ligesom de er det for de almindelige aktiefonde og obligationsfonde. Nogle fokuserer på forskellige aktie-afledte typer af investeringer, mens andre måske fokuserer på obligationsmarkedet, på den makroøkonomiske udvikling eller eksempelvis på små handelstekniske uligheder, som kan vendes til fondens fordel.

Derfor inddeler Morningstar de forskellige hedge fonde i fem forskellige typer og de fem forskellige typer grupperes efterfølgende i 15 strategier – ligesom de kendte Morningstar Kategorier™ på almindelige fonde.

Målet med inddelingen er at skabe klarhed over, hvad de enkelte hedge fonde foretager sig, og dermed give et klarere indtryk af de afkast- og risikoforhold, som omgærder den enkelte fond. Når man inddeler fondene i ensartede grupperinger, så giver det samtidig den fordel, at man bedre kan sammenligne resultatet fra den ene fond til den anden.

Sammenlignet med almindelige fonde, så er hedge fond meget mere afhængig af de evner den enkelte fondmanager har. De evner er selvfølgelig også vigtige i traditionelle fonde, men for eksempelvis almindelige aktiefonde gælder, at hvis markederne stiger, så vil fondens værdier typisk også øges, og det er ikke nødvendigvis tilfældet for en hedge fond.

Derfor er den enkelte managers evner meget i fokus, og derfor er det typiske råd til investorerne, at man ikke skal investere i helt nye hedge fonde, for man skal først lige se dem an.

- Man skal ikke sætte sine penge hos en forvalter, som lige er startet, for de skal først bevise deres værd. Derfor forlanger vi mindst tre års erfaring hos vores eksterne managere, samtidig med at vi også laver en kvalitativ undersøgelse af den enkelte fond, forklarer Tomi Långström fra Man Investments i London.

Som med alle fonde er der både fordele og ulemper ved hedge fonde. De er ofte dyrere end almindelige fonde, og risikoen ved en dårlig forvalter er typisk højere.

Til gengæld kan – og ”kan” er uden garanti - de tilbyde mulighed for positive afkast, selv når de finansielle markeder falder. Hedge fonde er faktisk i stand til at skabe en performance, som er ganske afkoblet fra de finansielle markeder.

- Den mest indlysende fordel, man kan skabe med en hedge fond, for ens samlede portefølje er at sikre en bedre balance og faktisk reducere risikoen, fordi man kan forbedre spredningen, fastslår direktøren fra Man Investments og peger på, at man dog skal placere mindst 10 til 20 pct. af porteføljen i hedge fonde, hvis det skal have effekt.

Man kan dog sagtens skabe sig en fornuftig portefølje uden hedge fonde, men man kan også med omtanke opnå fordele ved at anvende dem – og det er det, de professionelle investorer gør.

Vigtigst er det dog altid, at man som privat investor ikke satser for meget på en fond og ikke for meget i hedge fonde som helhed. Og allervigtigst er det, at man har sat sig ind i hedge fondens strategi, forstår hvad det er, den gør, kender dens risiko og har en risikoprofil, som passer til.