Fortsat fald i Europa

De europæiske aktier har i april og maj oplevet ny tilbagegang. Den har dog været relativt mildere set i forhold til de globale aktier

Sara Silano 25/05/2004
Facebook Twitter LinkedIn

De europæiske aktiemarkeder faldet her i maj. Inflation er blevet en større og større bekymring på grund af stigende oliepriser, men Den Europæiske Centralbank (ECB) har indtil nu fastholdt sin rente – også på sit møde den 6. maj.

MSCI Europe faldt i april med 1,2 pct. (målt i dollar), og i maj er indekset igen bakket med 1,6 pct. frem til og med den 24. maj. Siden årets start har regionens aktier oplevet en negativ udvikling på 2,5 pct.

Europa har dog klaret sig en anelse bedre end de globale markeder som helhed blandt andet takket været defensive markeder såsom UK og Italien, der i april ligefrem oplevede stigende aktiekurser, og for den sags skyld Danmark, som dog ikke fylder meget i det store billede. MSCI Verden tabte i april 2,2 pct. og siden årets start er det nu nede med 1,8 pct. (målt i dollar).


Svagt opsving

Et svagt økonomisk opsving i Europa, en række negative nyheder fra vigtige selskaber og høje oliepriser er blandt de vigtigste årsager til den træge udvikling i de europæiske aktier. Oliepriserne har nået rekordhøjder – de højeste niveauer i 21 år – med en notering over 40 dollar per tønde i sidste uge.

De høje oliepriser har medført øget inflation, der steg med 0,7 pct. i marts i euro-zonen, hvilket var den største stigning siden januar 1999. På den baggrund har mange økonomer opjusteret deres forventning til inflationen i år til 1,7 pct.

Ifølge chefen for ECB, Jean-Claude Trichet, er den høje oliepris grund til bekymring, da den har en indvirkning på inflationen. Men samtidig har Trichet påpeget, at det nuværende leje for inflationen er gavnligt for økonomien. På den baggrund valgte ECB den 6. maj at fastholde renten.

Økonomer hos eksempelvis investeringsbanken Schroders er mindre optimistiske. De sænkede for nyligt deres forventninger til væksten i Euroland til 1,5 pct. i år – blandt andet på baggrund af et svagt forbrug. Schroder tror derfor på en rentesænkning til sommer.

På den anden side er porteføljemanagerne mere optimistiske i forhold til de europæiske aktier. Ifølge Morningstars European Fund Trends for april, ser 12 pct. af de adspurgte Europa som den bedste region de næste 12 måneder, mens eksempelvis blot 4 pct. tror på USA. Japan var topscorer med mere end 40 pct.

- Vi tror, at udsigterne for aktiemarkedet er moderat positive drevet af selskabernes indtjening snarere end de underliggende økonomiske tendenser, men vi er bekymrede over, at prissætningen visse steder er anstrengt, hed det for nyligt i en rapport fra investeringshuset Gartmore.


Alitalia på renden

Nyhedsstrømmen fra de europæiske virksomheder har været blandede. Alitalia, det italienske luftfartsselskab, faldt kraftig aktiemarkedet på grund af stort underskud på regnskabet, og fordi revisionen ikke vil godkende regnskabet på grund af manglende informationer. Alitalia har fået et lån af den italienske regering på 3,7 mia. kr., som skal redde selskabet fra lukning, og selskabet har også fået ny topchef – den tredje i år.

Et andet stort selskab, finske Nokia, kunne melde om salgstilbagegang på 2 pct. i første kvartal, hvilket skal sammenlignes med en forventning om en fremgang på mellem 3 og 7 pct.

Positivt var det dog, at Sanofi-Synthelabo og Aventis i april kunne melde, at de to selskaber planlægger en fusion, der skaber det største farmaselskab i Europa.

Usikkerhederne på den kontinentale del af Europa har fået investorer til at genoverveje deres undervægt i Storbritannien – UK.

- Vi venter, at den engelske rente vil stige henover året, samtidig med at den globale økonomi ekspanderer, og da den engelske forbrugers gæld er meget høj. På den anden side mener vi, at der er solid støtte til prissætningen af de engelske aktier på dette niveau blandt andet på baggrund af udsigten til konsolideringer. Derfor har vi øget vægten på UK, skrev Gartmore i sin rapport.

Denne kommentar er skrevet af Sara Silano, der er analytiker hos Morningstar i Milano.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Sara Silano

Sara Silano  è caporedattore di Morningstar in Italia

© Copyright 2022 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings