Valutaen bekymrer i Europa

Selv om porteføljemanagerne i euroland generelt er optimistiske for 2004, så vækker den stærke euro bekymring

Sara Silano 14/01/2004
Facebook Twitter LinkedIn

MSCI Euro-indekset er steg med 3,8 pct. i december og i det nye år er fremgangen fortsat med et plus på 1,6 pct. – målt i euro. For hele 2003 var fremgangen på 15,1 pct.

Fremgangen i 2003 var dog målt i dollar meget større – mere end 40 pct. – på grund af dollarens svækkelse over for euroen. Euroen ramte tirsdag 1,27 dollar og gennem 2003 steg den med mere end 20 pct. over for dollaren.

Trods euroens styrke gennem det seneste år er porteføljeforvalterne fortsat af den forventning, at den styrkende trend vil fortsætte. Ifølge Morningstars seneste European Fund Trends mente 69 pct. af de europæiske fondshuse, at euroen i det nye år ville blive den mest styrkede af hovedvalutaerne, mens eksempelvis 90 pct. mente, at dollaren ville klare sig ringest.

Mens euroen på sit laveste i oktober 2000 var nede i 0,82 dollar, peger analytikere og økonomer i dag på et niveau omkring 1,3 til 1,4.

En stærk euro er et særligt problem for selskaber, som eksporterer til USA, da det gør varerne dyrere på det marked, men samtidig truer euroens styrke med at underminere et i forvejen svagt opsving i euroland.

Alligevel nedspiller flere forvaltere betydningen af dette.

- Det er vigtigt at huske, at størstedelen af europæisk handel foregår internt mellem de europæiske lande [derfor er der ingen valutarisiko, red]. Samtidig foregår en stigende andel af handelen med asiatiske lande, hvis valutaer har været meget mere stabile over for euroen i perioden, siger Katie Pybus, strateg hos Henderson Global Investors.

I december fastholdt ECB sin toneangivende rente på 2 pct., mens den spåede om et moderat opsving i 2004. Euroens styrke bør sikre, at der ikke sker rentestigninger foreløbig, men fortsat styrkelse kan medføre yderligere rentesænkning.


Cyklisk rally

Økonomiske data og virksomhedernes regnskaber ventes ifølge Katie Pybus at styre de europæiske aktier i starten af 2004. Cykliske sektorer så som bilproducenterne, teknologi og producenter af luksusvarer er allerede steget kraftigt på grund af tegnene på et økonomisk opsving, påpeger hun. Samtidig venter hun, at DJ EuroStoxx 50 vil stige med knap 4 pct. i 2004.

Ifølge Gilles Meshaka, porteføljemanager hos Fortis Investments, er de europæiske aktier attraktive, fordi de er undervurderede i forhold til obligationer og amerikanske aktier.

Mens 2003 var et relativt godt år for små og mellemstore selskaber i Europa, så kan trenden vende til de store selskabers fordel i 2004. Sidste år steg den gennemsnitlige Mid/Small Cap fond i euroland med 30 pct., mens den typiske Large Cap fond steg med 20 pct.

Selv om der overordnet set er en positiv og optimistisk stemning omkring de europæiske aktier, så er dog stadig bekymringer. Først og fremmest frygter investorerne en opbremsning i økonomien, geopolitisk kriser eller terror.

Denne kommentar er skrevet af Sara Silano, der er skribent hos Morningstar i Italien.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Sara Silano

Sara Silano  è caporedattore di Morningstar in Italia

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser