Rusland - stadig på rette vej

Det kan få mange til at få kolde fødder og stille spørgsmålstegn ved, om investering i Rusland er russisk roulette.

Svaret er dog nej, hvis man spørger eksperterne. De fleste analytikere og porteføljemanagere spår nemlig om kortsigtet usikkerhed på grund af den politiske situation, men efter præsidentvalget i marts næste år vil fokus atter komme på Ruslands stærke økonomi.

- Hele forløbet omkring Yukos er relateret til politik. Mens præsidentvalget til marts givetvis bliver en sejr for præsident Putin, så udfaldet af søndagens valg til Dumaen mere usikkert ud. At sætte Khodorkovskij i fængsel hjælper Putins fløj, da oligarkerne, de rige erhvervsledere, er meget upopulære hos flertallet af russere. Derfor vil perioden med høj risiko i det russiske marked formentlig være forbi på søndag, forklarer Andrea Nannini, porteføljemanager hos BankInvest for foreningens to Østeuropa-fonde, der begge er steget i omegnen af 30 pct. i år.

Han får opbakning af kollegaen fra Alfred Berg, Jan-Olov Olsson, som blandt andet styrer Alfred Berg Rusland.

- Hvad, vi udenlandske investorer ser som noget negativt, anses af russerne som positivt. Faktisk er præsident Putins støtte i befolkningen, hans ’approval rating’, gået frem fra 70 pct. til 80 pct. siden angrebet på Yukos og Khodorkovskij, lyder det fra Olsson i Stockholm.

Valget i Rusland søndag gav faktisk stor fremgang til koalitionen tæt på Putin. Partiet Forenet Rusland sikrede sig mere end en tredjedel af stemmerne efter stor fremgang, og en koalition med to andre partier får således et flertal i den nyvalgte Duma.

Begge porteføljemanagere fremhæver, at det tilsyneladende kun er Khodorkovskij og Yukos, der står for skud, blandt andet på baggrund af Khordokovskijs tydelige politiske ambitioner, men også fordi, den russiske stat har ejerandele i langt de fleste af de øvrige store russiske virksomheder, og således ikke har interesse i skade disse. Og faktisk er det russiske aktiemarked kommet sig over chokket og er steget i november.

Derfor konkluderes det af de fleste, at den politiske usikkerhed omkring de russiske aktier vil blive efterladt i kølvandet på valgene på søndag og præsidentvalget til marts, og fokus derfor atter vil være på den russiske økonomi.

Og den har det rigtigt godt.

- Den russiske økonomi er ekstrem stærk og har aldrig haft det så godt som nu. Valuta- og guldreserverne er på deres højeste, olieprisen er langt over det niveau, som skaber balance i den russiske statsøkonomi, og landets gæld til udlandet er nede omkring 30 pct. af BNP, hvilket er et meget lavt niveau og bedre end flere vestlige lande, vurderer Jan-Olov Olsson fra Alfred Berg, der med Alfred Berg Rusland har oplevet en stigning på 42,8 pct. i år.

Det synspunkt bakkes op af Andrea Nannini, som samtidig forvnter, at Putin med sin anden valgperiode, vil kunne gøre endnu mere for økonomien.

- Væksten i BNP bliver formentlig i år omkring 6 eller 7 pct., og Putin har et mål om at fordoble det samlede BNP på 10 år. Samtidig vil han under sin anden valgperiode formentlig have større politisk frihed til at gennemføre en reform af gas- og elektricitetssektoren samt en bankreform, lyder det fra BankInvests manager, som ligeledes peger på, at Standard & Poor’s formentlig i det nye år vil opgradere landets kreditkvalitet ligesom Moody’s gjorde det i oktober.

På den baggrund venter Nannini, at de russiske aktier, som fylder cirka 50 pct. af porteføljerne i hans to afdelinger, BankInvest Pension Østeuropa (PAL) og BankInvest Østeuropa, frem til marts vil opleve en stillestående periode, men derefter igen vil kunne opleve fremgang.

- Overordnet set er den langsigtede trend for russiske aktier positiv, men man skal ikke vente sig den samme stærke performance, som man nu har set de seneste år med fremgange på 30, 40 og 50 pct. om året. Markedet i Rusland er mindre volatilt i dag og bevægelserne både op og ned vil være mindre i fremtiden, vurderer Jan-Olov Olsson fra Alfred Berg.

Han peger dog samtidig på, at investorerne efter Yukos-affæren formentlig i højere grad vil prøve at kigge selskaberne i sømmene for at se, om der skulle være forhold i fortiden, som kunne blive årsag til, at staten går efter dem.

I de andre østeuropæiske lande er der mere stabilitet og forudsigelighed end i Rusland, til gengæld anses potentialet som noget mindre og samtidig mere langsigtet. Ifølge Andrea Nannini fra BankInvest har 2003 været et år, da man fokuserede på første fase af kommende medlemskab af EU med ændringer i lovgivning og folkeafstemninger om deltagelse i samarbejdet.

- Nu kommer den næste fase, og det er i virkeligheden den, som vil skabe vækst med tilpasning til kravene i Maastricht og ØMU’en, forklarer Nannini.

Polen er det største af de nye medlemslande fra Østeuropa, og her ses der nu tegn på et opsving efter en mindre recession. Ungarn derimod er et af problembørnene med underskud på handelsbalancen og de offentlige budgetter, og landet har for ganske nyligt været tvunget til at hæve renten med 3 pct.point for at forsvare landets valuta mod pres.

- Men de østeuropæiske lande har en strukturel fordel, da de kommer med en økonomisk base, der er mindre end Vestens. Landenes BNP per indbygger udgør 50 til 60 pct. af de øvrige EU-landes, og derfor er vækstmulighederne større. Det var det samme vi så med Portugal og Grækenland, da de fik adgang til EU.

Nannini peger ligeledes på, at det globale opsving, der er undervejs, er til gavn for de østeuropæiske landes eksport, samtidig med at landenes aktiemarkeder har en rabat til de vestlige på 30 til 40 pct.

- Men det vil tage noget tid før revalueringen af de østeuropæiske aktier sker. Formentlig vil markederne først være sikre på, at landene er økonomisk i form til at deltage i euroen. Og landene har ikke behov for deltagelse så hurtigt, fordi det vil kræve budgetnedskæringer i mange lande, hvilket vil ramme væksten.

Indtil nu i år (den 4. december) er de østeuropæiske aktier – inklusiv Rusland steget med 53,1 pct. (målt i dollar). Det bedste marked har trods de nylige terroraktioner været Tyrkiet med et plus på 89 pct., mens Rusland, trods uroen omkring Yukos i oktober og november, har været næstbedst med 64 pct. Blandt de kommende EU-lande har Tjekkiet skilt sig lidt ud med en fremgang på næsten 35 pct.