Opsving med mangler

Recessions-snakken er nu forstummet, og børserne i Europa er i nærheden af deres højeste i et år. Euroen styrkes dog stadig over for dollaren, hvilket rammer eksporten

Sara Silano 05/12/2003
Facebook Twitter LinkedIn

De seneste har sendt de europæiske børser op i det højeste i år, samtidig med at økonomien i Euroland signalerer et opsving undervejs. Euroen er på den anden side på sit højeste over for dollaren, og samtidig skaber terrorangrebene i Tyrkiet og Irak fortsat usikkerhed.

MSCI Euroland var den 3. december steget med 3,41 pct. siden starten af november sammenlignet med et minus på 1,2 pct. i samme periode for de globale aktier. Milano og Frankfurt var de to markeder med de største stigninger i perioden med plusser på 5,2 og 4,8 pct., mens det franske CAC 40 steg 3,6 pct., og børsen i London gik op med 2,4 pct.

De europæiske børsers fremgang skyldes især kvartalsregnskaber, der var bedre end ventet. Den bedste sektor har været TMT-sektoren, især chip-fabrikanterne, på baggrund af stigende salg. De europæiske tek-selskaber har også været positivt påvirket af fremgange i USA på Nasdaq.


Stærk euro

Den styrkede euro over for dollaren rammer dog eksportvirksomhederne og især de selskaber, som er eksponeret kraftigt mod det amerikanske marked. Gode eksempler er forsikringsselskabet Aegon eller bilproducenten DaimlerChrysler, der begge realiserer halvdelen af deres omsætning i US. Den europæiske fælles valuta steg til mere end 1,2 over for dollaren og satte så sent som i denne uge rekord over for netop dollaren.

Den styrkede euro skyldes i virkeligheden en svækkelse af dollaren på grund af USA’s tvillinge-underskud – underskud på betalingsbalancen og på de offentlige budgetter. Men den styrkede euro er dog ikke kun dårligt nyt, ifølge ECB hæmmer den inflationen, hvilket er med til at fastholde lave renter i euroland.


Brud på pagt

Porteføljeforvalternes holdning til euroland er i bedring. I Morningstars seneste European Fund Trends for november svarede 18 pct., at de venter den bedste performance på aktierne i den europæiske region. Det er en fremgang fra 7 pct. i oktober.

Optimismen er blandt andet ansporet af den bedrede økonomiske situation med fremgang i BNP’et både i Frankrig og i Tyskland – eurolands to største økonomier – i tredje kvartal.

Opsvinget er dog ikke uden problemer. Den største frygt er, at nye terrorangreb vil skabe fornyet usikkerhed. En anden bekymring er bruddet på Stabilitetspagten fra Frankrigs og Tysklands side. Begge lande har igen i år offentlige underskud på mere end 3 pct. af BNP, hvilket er loftet inden for ØMU’ens tredje fase, som skal være med til at sikre en lav inflation.

Ifølge Keith Wade, økonom hos investeringsbanken Schroeder, kan den manglende disciplin på kort sigt begrænse vækstpotentialet i euroland.

Denne kommentar er skrevet af Sara Silano, der er analytiker hos Morningstar i Milano.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Sara Silano

Sara Silano  è caporedattore di Morningstar in Italia

© Copyright 2022 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings