Kontakt med virkeligheden

Der var fremgang over hele linien i Norden i oktober. Sverige og Finland skillede sig dog ud med kæmpe kursstigninger

Sten Blindkilde 05/11/2002
Facebook Twitter LinkedIn

Et kig henover de nordiske afkastudviklinger i oktober rejser en række spørgsmål. Hvorfor steg alle markederne? Hvorfor var Danmark det ringeste marked i Norden? Og hvorfor var forskellene i plusserne så store?

Det første spørgsmål er ganske let at svare på. Efter en stor nedtur i år på aktiemarkederne over stort set hele verden drog investorerne et lettelsens suk, da der endelig kom godt nyt. Det var især store internationale selskaber i USA og syd på i Europa, der kom med kvartalsregnskaber, som overraskede positivt, og som var en del bedre end tredje kvartal i 2001.

Der var dog to forbehold, nemlig det, at de tyske storbanker skuffede fælt, og at kvartalsregnskaberne fra 2001 var umådeligt ringe, og derfor var fremgangen skabt på en billig baggrund.

Ikke desto mindre sendte de pæne regnskaber en bølge af positiv stemning gennem markederne og sendte aktierne op. Først og fremmest trukket af stemningen i USA, fulgte Europa og dermed også de nordiske markeder med. Det hel fik dog en lidt halvtrist udgang med ringe amerikansk forbrugertillid, der var på sit laveste i ni år, i udgangen af oktober.

Det andet og det tredje spørgsmål om, hvorfor Danmark var det ringeste marked i Norden, og hvorfor forskellene var så store, kan svares på mange måder.

Den vigtigste årsag skal nok findes i det faktum, at det danske marked er langt mere defensivt end de øvrige. Ser man eksempel på MSCI Informationsteknologi, så steg det med 22,7 pct. i oktober, mens verdensindekset vandt 7,3 pct., og det gavnede lande som Sverige og Finland, hvor IT-eksponeringen i markedet er langt højere end den danske. Det finske marked steg 22,1 pct. - målt i dollar.



Markedsafkast ved udgangen af oktober
Indeks Oktober - lokal ÅTD - lokal Oktober - USD ÅTD - USD
MSCI Finland 21,9% -36,4% 22,1% -29,3%
MSCI Sverige 14,7% -41,4% 16,1% -32,9%
MSCI Norden 14,7% -36,0% 15,3% -27,5%
MSCI Euro 13,4% -32,9% 13,7% -25,4%
MSCI Europa 9,7% -28,2% 9,6% -20,8%
MSCI USA 8,9% -23,4% 8,9% -23,4%
MSCI Verden 7,3% -24,0% 7,3% -21,1%
MSCI Norge 5,4% -28,8% 5,0% -14,1%
KFX 4,2% -26,0% - -
MSCI Danmark 2,6% -28,6% 2,7% -20,6%

Samtidig havde det danske marked da også visse nationale skuffelser, og formentlig en overvægt af flere negative investorer – med de danske pensionskasser i spidsen.


Sverige har billige aktier

Mange har spekuleret over, hvorfor markederne faldt og faldt henover sommeren og her i efteråret uden de store katastrofale nyheder. Mange har også peget på, at faldene ikke har haft rod i virkeligheden. Man kan derfor sige, at de kvartalsregnskaber, som startede fremgangen i oktober – efter den 9. – måske genetablerede kontakten mellem markedet og selskabernes virkelighed. Mange andre vil dog pege på, at realismen i oktober forsvandt til fordel for alt for stor entusiasme.

I Sverige bundede markedet eksempelvis den 9. oktober. I de resterende tre uger af måneden steg markedet derefter med 20 pct. – målt på Affärsvärldens Generalindex (det svenske KFX). Selv om indekset stadig ligger under niveauet fra slutningen af august og bunden i juli, så er 20 pct. en meget stor fremgang i den korte tid. Det svarer måske i virkeligheden til to til tre års forventet afkast.

På den anden side har investorerne nu snart haft tre år siden IT-boblen brast, og de udrensninger, som skulle til, burde derfor snart være bag os. Med udsigt til, at den amerikanske økonomi, og dermed også den globale økonomi, formentlig til sommer kommer op i gear, så er dette også et godt tegn.

Morningstars svenske chefanalytiker, Jonas Lindmark, peger her på, at markedet typisk er seks måneder foran økonomien, og derfor vil de første positive nøgletal først komme, når stemningen igen er vendt. Derfor er nu måske en godt købsmulighed på det svenske marked, hvor aktierne anses for billige både historisk og efter den seneste tids kursfald.


Svagere i Norge

I Norge steg Oslo Børs Hovedindeks med 6,2 pct. i oktober. Ligesom Danmark var det en udvikling under det generelle indeks for de globale aktier, som steg med 7,3 pct. Ligesom i Danmark er der fortsat en overvægt af pessimisme blandt de finansielle aktører i Norge, som endnu er faldet med 30 pct. i år.

I Norge annoncerer selskaberne nemlig nedskæringer på rad og række for at imødegå faldende efterspørgsel. Det er en god løsning, men allerbedst er det, hvis efterspørgslen atter kommer op. Den skal komme fra den globale økonomi, i al fald er prognoserne for den norske vækst netop blevet nedjusteret af centralbanken i Oslo, og trods lav inflation er der fare for højere renter på grund af en høj lønstigningstakt.

I den positive vægtskål ligger to lodder. Den høje oliepris, som gavner de mange olierelaterede selskaber, og det faktum, at de norske aktier af mange i dag anses som billige.


USA afgør

Det er næsten ligegyldigt, hvordan man vender og drejer det. Korrelationen mellem de nordiske landes aktier og den amerikanske udvikling er meget stor. Derfor skal man for at finde den generelle nordiske udvikling holde øje med USA. I USA halter økonomien, som forbrugerne ellers har holdt hånden under, men nu er de også begyndt at vakle.

Et finanspolitisk indgreb – skattelettelser eller lignende – er begyndt at blive diskuteret. Det vil dog først være sandsynligt at se det en gang i det nye år, såfremt udviklingen ikke vender.

Et pengepolitisk indgreb – en rentenedsættelse – er i denne uge derimod ventet. Kommer det ikke, kan man vente en negativ reaktion på skuffelsen. Kommer det, så vil tiden vise, om det kan tippe balancen i amerikansk økonomi over til den positive side. Det er det, markedet venter på. En økonomisk fremgang i USA.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Sten Blindkilde  Sten Blindkilde

© Copyright 2022 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings