Østeuropa ryster tumulten af sig

I august er bøtten dog vendt for de central- og østeuropæiske markeder. Overordnet set er, eksempelvis, MSCI Nye Markeder Østeuropa steget med 8,6 pct. i august, og for hele året er regionen steget med 10,4 pct. – begge målt i dollar – frem til den 22. august.

Det mest dominerende og største marked i regionen er det russiske. MSCI Rusland er i august steget med 10,7 pct. og for hele året er plusset på 15,9 pct. – også i dollar-termer.

Rusland anses som et favorabelt marked, da landets selskaber og dermed aktier gavnes af den igangværende reform-proces, blandt andet afledt af landets forhandlinger om optagelse i Verdenshandelsorganisationen, WTO, mens det nyder godt af den politiske stabilitet under præsident Putin. Derudover har landet en række fordele ved en højt uddannet arbejdsstyrke, masser af naturrigdomme og dets tætte forhold med de vesteuropæiske eksportmarkeder. Rusland hører da også til blandt vækst-topscorerne i regionen med forventet 4 pct. i år og 4,5 pct. næste år. Dette er dog et fald både i forhold til 2000 og 2001.

Andre lande som Polen og Ungarn er tætte på en optagelse i EU. Det ventes at åbne godt og grundigt op for landets virksomheders eksportmuligheder og anses som en god drivkraft for væksten både i økonomien og i selskaberne. Begge lande nyder også godt af nationalregnskaber, der sikrer en stabil kurs, og dermed giver mulighed for faldende renter. Det kan sikre virksomhederne billigere lån til at finansiere fremtidig vækst med.

Som med Rusland står Polen og Ungarn i år over for faldende vækst, men begge lande, Polen og Ungarn, anslås at opleve vækst i år på henholdsvis 1 og 3,4 pct. og til næste år på 2,8 og 4,5 pct.

Polen har dog oplevet stor usikkerhed og udsalg i sit lokale aktiemarked, da der blandt investorerne opstået frygt for, at landet vil devaluere sin valuta. Det hænger sammen med, at finansminister Kolodko ønsker at etablere en valuta komité, der skal styre zlotyen i forhold til euroen og indlede sit virke med en devaluering. Fastkurs-politik i disse økonomisk ustabile og svage lande sender nervøsitet ind i markederne, fordi en sådan fastkurs-politik ofte finansieres med højere renter og dermed øger risikoen for en galoperende gæld.

Danmark er et lille eksempel på det samme. Nationalbanken fastholder en rente, der ligger over ECB’s for at undgå pres på kronekursen i forhold til euroen. I Danmark har vi dog ikke et renteproblem på samme måde, selv om forskel hvert år koster os lidt. Et bedre eksempel er faktisk det, vi har kunnet opleve i Argentina og i Brasilien i år. De havde hægtet sig på dollaren og for at opretholde en unaturlig styrke på den lokale møntfod, har man måttet forsvare sig med højere renter, og gælden er eksploderet.

I Polens tilfælde er det dog ikke sandsynligt at det ender med en valuta komité, da den i så fald skulle føre streng kontrol med Polens finanser, og samtidig er det styrende råd i landets centralbank enstemmig i sin afvisning af ideen.

Indtil nu i år er MSCI Tjekkiet steget med 16,1 pct. i lokal valuta, mens det i dollar er steget 30,1 pct. Tjekkiet hører til EU-kandidaterne, der står i forreste række, og landet er økonomisk såvel som finansielt længere fremme end det meste af Central- og Østeuropa.

Slovakiet har lukket 28 kapitler, som det hedder i forhandlingerne med EU om optagelse, og er derved også ganske langt fremme i den proces. Landet står over for vækstrater over 3 pct. i år og til næste år, hvilket er bedre end de foregående, så her peger pilen virkelig opad. Markedsmæssigt er der dog visse risici forbundet med en noget ustabil politisk situation frem til parlamentsvalget i slutningen af september.

Tyrkiet har ikke haft et godt år – lige bortset fra fodbolden. En syg premierminister Ecevit har skabt politisk ustabilitet, da mange fraktioner krævede hans afgang. MSCI Tyrkiet er faldet med hele 41,4 pct. målt i dollar, hvilket understreger uroen, da landets møntfod er blevet svagere end den svækkede dollar, da faldet ’kun’ er på 34 pct. målt i lokal valuta, lira.

Først til november kan man vente politisk klarhed. Indtil da vil markedet håbe på en pro-EU sejr, mens det frygter, at de islamiske kræfter højrefløjen vil gå frem.

Afdelingerne i Morningstar Kategorien™ ’Central- og Østeuropa – Aktier’ investerer i en ustabil region, hvor overraskelserne ikke har langt i mellem hinanden. Underliggende har regionen dog en række plus, der tæller med i et pænt potentiale.

Landenes selskaber er billigt prissatte, og indtjeningen er i fremgang. De underliggende økonomier er i bedring eller på vej til det. Politisk set er især de tidligere østlande gavnet af mere stabilitet end tidligere, mens eventuel optagelse i EU vil gavne erhvervslivet både ved at åbne op for det vesteuropæiske marked og ved at stille krav til reformer.

Politisk uro er dog altid en risiko, og den økonomiske usikkerhed, der omgærder disse lande, såvel som ganske illikvide markeder med ringere aktieomsætninger end i de udviklede lande, øger risiko-præmien. Når de internationale investorer i de sure markeder derfor satser på det sikre, går de gerne uden om Central- og Østeuropa. Vender stemningen på markederne og den globale økonomi igen, er der dog atter udsigt til afkast i Østeuropa, der vil være blandt de bedste i verden.