Fusioner og skandaler

Optur de seneste uger i sundhedssektoren giver lidt ny luft. Sektoren har dog stadig mistet næsten 25 pct. i år

Fernando Luque 15/08/2002
Facebook Twitter LinkedIn

Efter at have smidt 11,2 pct. i juni (målt i euro) fik MSCI Sundhed et relativt godt afkast i juli, nemlig på minus 4,1 pct. i forhold til et fald på 7,1 pct. i de globale aktier. I første halvdel af august er sektoren dog vendt rundt, således at den på 1 måneds sigt (den 14. august) havde klaret et positivt afkast på 7,5 pct. – på baggrund af konsolideringsforhåbninger. Indekset har nu blot mistet lidt under en kvart af dets værdi siden årets start – cirka 10 pct.point bedre i forhold til for blot en måned siden.


Stemning og marked

De finansielle skandaler har ikke alene ramt teknologi- og telekomsektorerne. Nogle sundhedsselskaber, som Merck, Bristol Myers Squibb og ImClone, er blevet beskyldt for uregelmæssigheder i revisionen – eller ligefrem bedrageri. Mest bemærkelsesværdigt har været, at Merck i juli erkendte at have bogført 14,1 mia. dollar i omsætning gennem de seneste tre år, som selskabet reelt ikke havde haft. Altså, 14,1 mia. dollar for meget!

En anden nyhed, som har haft indflydelse på sundhedssektoren gennem den senere tid, er Pfizer meddelelse om, at det overtager Pharmacia for 60 mia. dollar – betalt med aktier. Handelen svarer til en præmie for Pharmacia-aktierne på 40 pct. Med fusionen eller overtagelsen bliver Pfizer det mest dominerende farmaselskab i verden med en samlet markedsandel på 11 pct.

Det ventes at tvinge selskabets rivaler til at reagere med egne overtagelser eller fusioner for at sikre sig større markedsandele. Netop dette moment – sammenholdt med præmien betalt for Pharmacia – har været med til at drive sektoren frem den seneste tid.

Ikke desto mindre faldt Pfizer 15 pct. dagen efter sin meddelelse om sammenlægningen med Pharmacia.


Prognose

Trods de underliggende positive demografiske trends med en aldrende befolkning og behov for nye medikamenter mod nye sygdomme, der støtter om de langsigtede perspektiver, er sundhedssektoren fortsat under pres af udløb på patenter og dermed udsigt til stigende generisk konkurrence fra kopiproducenter. Ny lovgivning, der måske er p vej i USA, kan endda gøre det endnu lettere for kopisterne.

Samtidig synes hastigheden hvormed nye præparater udvikles at bremse op, hvilket presser indtjeningsudsigterne hos de store selskaber i sundhedssektoren. Resultatet kan være, at indtjeningsværksten i sektoren falder for første gang i et årti.

Udover de forhold er der risikoen for, at investorer, efterhånden som et globalt opsving sætter ind, skifter porteføljerne over i mere konjunkturfølsomme sektorer og væk fra den traditionelt defensive sundhedssektor.

Konsolideringsspekulationer – om selskaber, der nu har travlt med at matche Pfizer størrelse – kan dog på kortere holde hånden under sektoren.

Denne markedskommentar er skrevet af Fernando Luque, som er redaktør for Morningstar i Spanien.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Fernando Luque

Fernando Luque  es el Senior Financial Editor de www.morningstar.es

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser