Vækst mere end teknologi

Vækst er ikke kun teknologi. Faktisk skal man passe på med tek, hvis man vil have gode vækstaktier i porteføljen de kommende år

Sten Blindkilde 11/07/2002
Facebook Twitter LinkedIn

Udtrykket vækst er ikke længere synonymt med teknologi eller IT. Og investeringsafdelinger kan ikke længere være passive investorer, hvis de håber på at undgå ambitiøse og grådige direktørers regnskabsmæssige kompenseringer og andre misbrug af corporate governance. Det var holdningen hos tre erfarne porteføljemanagere i en paneldiskussion på Morningstar Investment Conference.

Før boblen brast på Nasdaq, havde teknologiaktierne den største - endda ofte den fulde - fokus hos mange vækstinvestorer. Efter toethalvt år med konstante kursfald fremstår professionelle såvel som private investorer, der blev forblændet af den nye økonomi og tanken om, at man passende kunne vurdere selskaberne på baggrund af ’clicks’ og ’eyeballs’ på websider i stedet for pengestrøm og indtjening, som nærsynede.

Ralph Wanger fra Liberty Acorn, Peter Trapp fra Needham Growth, og Conrad Herrmann fra Franklin California Growth købte aldrig de nye paradigmer for selskabsvurdering, der blev populære på toppen af slut-halvfemsernes bull-marked – og vel at mærke købte de heller aldrig på vurderingerne. Som et resultat heraf har deres afdelinger klaret sig bedre end mange andre i samme kategori i et efterfølgende bear-marked.

I kølvandet på historiens største finansielle mani peger disse porteføljemanagere på, at investorerne må ophæve fortryllelsen, der siger at teknologi er den lige vej til vækst.

Wanger, hvis Liberty Acorn gennem 1999 leverede ringere afkast i forhold til gennemsnittet af små vækstselskaber, men siden har ligget blandt de 20 pct. bedste afdelinger i sin kategori, sammenlignede kollapsen for tek-aktier med implosionen af olieaktierne efter 70’erne og japanske aktier efter 80’erne.

- I alle tilfælde, når aktierne var nede blev de nede. Jeg tror, teknologisektoren har set sin sidste top i lang, lang tid, sagde Wanger, hvis afdelings tre klasser forvalter ikke mindre end 11,5 mia. kr.


Stadig en boble?

Meget tyder altså på, at investorerne skal lede andre steder end teknologiaktierne for at finde vækst. Eksempelvis blandt detail- og forbrugeraktierne, forslog Wanger. De små selskaber vil også fortsætte med at outperforme Large Cap-papirerne, og de internationale markeder ser bedre ud end det ”hjemlige” amerikanske. Wanger jokede med, at han fokuserer på selskaber, der ”producerer varer uden litium batterier”.

Med 2,8 mia. kr. i Needham Growth er Peter Trapp heller ingen Hr. Hvemsomhelst. Afdelingen er også en af de få, som har været i stand til at outperforme de mange andre afdelinger i sin kategori både under og efter bull-markedet. Trapp vurderede, at det meget vel kan tage endnu toethalvt år, før teknologisektoren er kommet sig over tømmermændene fra 90’er-festen.

- Jeg vil mene, at vi stadig er i boblen, sagde han.

Trapp er dog ikke 100 pct. afvisende over for sektoren, hvor han trods alt har fundet muligheder. Blandt andet er Motorola, producenten af mobiltelefoner, den største placering i afdelingens tre klasser, og afdelingen har stadig 50 pct. af formuen i teknologi og IT. Needham-manageren er dog mere optimistisk på energiselskaberne og metal- og mineindustrien.

En af hemmelighederne bag succesen i Needham Growth, der har præsteret afkast på næsten 80 pct. i 1999, 7 pct. i 2000 og 12 pct. i 2001, er en stor fleksibilitet. I modsætning til danske afdelinger, har denne fond mulighed for at shorte – det vil sige spekulere i kursfald. I de senere år har Trapp shortet sine teknologiaktier for at minimere risikoen i sin eksponering til sektoren.

Han pegede dog på, at mange aktier i sektorer som detail, casino og spil bør sikres (shortes) nu, da forbrugerne i USA sandsynligvis er ved at være færdige efter at have båret den amerikanske økonomi gennem og ud af recessionen.


Enkelt og fornuftigt

Franklin California Growth har holdt fast i et pænt langsigtet afkast ved ikke at falde så meget som de fleste afdelinger i kategorien. Afdelingens tre klasser har en samlet formue på mere end 12 mia. kr., og porteføljemanager Conrad Herrmann er enig i, at der endnu er muligheder i teknologi-sektoren blandt aktier med defensive nicher, simple forretningsplaner og fornuftig ledelse.

- Denne sektor males som helhed med en bred pensel, men jeg tror, at der er muligheder for at tjene gode penge over en årrække.

Herrmann har også stadig tiltro til biotek-sektoren, selv om placeringer i Amgen, verdens største biotekselskab, blandt andet har kostet afdelingen på det seneste. Den demografiske udvikling og innovationen vil på et tidspunkt give bonus for branchen, men det vil blive en volatil ventetid, advarede Herrmann, som tilføjede, at mange selskaber har store kassebeholdninger på grund af nyemissioner af aktier.

- Disse selskaber har en vej frem mod profitabilitet, sagde Franklin-forvalteren.


Mere konfrontation nødvendig

For at sikre at selskabernes profit ikke er fiktion, bør porteføljeforvaltere i fremtiden gøre en aktiv indsats på vegne af bedre corporate governance – et af 2002 mest populære begreber. Det mente alle tre forvaltere på konferencen, især efter den senere tids skandaler med fabrikerede regnskabstal, ledelsers insiderhandel og direkte bedrageri hos en gang store selskaber som Enron, Tyco International, WorldCom og Adelphia Communications.

Hidtil har porteføljemanagere opretholdt høflige relationer med selskabernes ledelser for at holde kommunikationen åben og sikre strømmen af informationer, bemærkede Ralph Wanger.

- I et bull-marked, da alle tjente penge, var alle ligeglade.

Flere forvaltere er ikke ligeglade længere, og de er parat til at stemme med deres aktier mod strategier, politikker og bestyrelseskandidater, de ikke kan lide. Og tilmed stemme med pengene ved at sælge deres fondes aktier, bedømte Conrad Herrmann og spåede, at selskabernes uregelmæssigheder i sidste ende vil ramme dem.

Trapp vil i fremtiden stemme på en anden måde:

- Hvis vi finder, at oplysningerne fra selskaberne ikke holder, vil vi shorte aktierne, fastslog han. At shorte af aktierne i et selskab vil typisk lægge et nedadgående pres på kursen.

Kampen mod uregelmæssighederne, der i sidste ende ikke er mere end snyd med aktionærernes afkast, kan dog kræve mere end det.

- Jeg tror, man behøver at være meget mere konfronterende end det, hvis man vil opnå noget. Vi får se, om vi gør noget ved det, sluttede Ralph Wanger.

Denne artikel er skrevet på baggrund af en original artikel af Dan Culloton, der er redaktør for Morningstar.coms News & Markets Team. Artiklen har tidligere været bragt på Morningstars amerikanske site.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Sten Blindkilde  Sten Blindkilde

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser