Renterumlerier

Sidste år stod det lysende klart, at den amerikanske centralbank i år ville hæve renterne. Det usikre økonomiske opsving har udskudt den beslutning igen og igen

Sten Blindkilde 25/06/2002
Facebook Twitter LinkedIn

11 amerikanske rentesænkninger oplevede vi i 2001 - for at sætte gang i den amerikanske økonomi. Niveauet på 1,75 pct. på FED Funds Rate (den korte udlånsrente), der blev nået sidste år, er det laveste i 40 år. Med udsigten til økonomisk fremgang var der derfor en klar overbevisning om at renteforhøjelser var på dagsordenen i år. Endnu har den amerikanske centralbank, FED, der i denne uge har styrelsesmøde, dog ikke rørt på sig.

Og spørgsmålet er, om de overhovedet gør det i år?

Første kvartal lagde ud med en buldrende vækst i amerikansk økonomi, men de økonomiske nøgletal, der siden hen er kommet frem i dagens lys, har indikeret en opbremsning i den vækstrate, ingen jobskabelse og mangel på indtjeningsvækst i virksomhederne.

Positivt nyt er der dog, nemlig at forbrugernes tillid har været robust, forbruget stabilt, fremstillingssektoren (hårdest ramt af recessionen) har vist stabil vækst, og huspriserne holder også det høje niveau.

Alligevel er aktiemarkedet hårdt ramt og flere peger på, at det kan undergrave tilliden til økonomien og måske dermed sætte en bremse på udviklingen.


Flest for passivitet

Flertallet af økonomer mener på baggrund af den svagere økonomiske udvikling i andet kvartal, at det endnu er for tidligt, for FED at sætte renten op igen. Niveauet omkring 1,75 pct. betegnes ellers som at have gaspedalen helt i bund på økonomien, og det lave niveau skaber normalt frygt for inflation.

I en rundspørge foretaget af Bloombergs hos investeringsbanker og finanshuse i USA lød svaret fra blandt andet Credit Suisse First Boston, Salomon Smith Barney og CIBC World Markets, at FED vil vente med at pille ved renten til næste år. For knap 14 dage siden viste en tilsvarende rundspørge, at det kun var en ud af 22, som forudså det scenario, mens det for en måned siden ikke var overbevisningen et eneste sted.

De ændrede prognoser er sket på baggrund af økonomien, der ikke rigtig vil kravle ud af hullet, og fordi aktiernes nedtur puster til ilden.

Reuters har også gennemført tilsvarende undersøgelser. 14 økonomer spåede passivitet frem til november, mens eksempelvis finanshuset Lehman Brothers spår en rentestigning til december. Det ville være den første af sin slags i jule-måneden siden FED i 1990 overtog styringen af rentevåbnet.

Argumentationen hos Lehman Brothers er, at arbejdsløsheden på det tidspunkt vil have toppet, at det faldende aktiemarkeds meget omtalte negative indflydelse på økonomien vil have vist at være overdrevet, og forbruget også i månederne frem efter vil være robust.

Flere økonomiske iagttagere peger også på, at den amerikanske centralbank, der siden vinter har balanceret sin holdning til økonomien på neutral mellem risikoen for svag økonomi og risikoen for inflation, står som den øverste dommer af økonomien og faktisk burde hæve renten blot for at sende signalet til forbrugerne og markederne om, at det går den rette vej. Formodning er, at den tillidsindsprøjtning vil give den amerikanske økonomi det sidste skub, den behøver.


Også hold i Europa

En rentesænkning udelukkes af de fleste, men enkelte røster taler derfor, hvis væksten i USA viser sig at holde det lave niveau, som tilsyneladende har været tilfældet i andet kvartal. Risikoen for at aktiemarkedernes fortsatte fald vil skvulpe ind over forbrugerne og virksomhederne og få dem til at blive mere forsigtige med forbrug og investeringer og dermed igen dæmpe økonomien udpeges som en mulig udvikling.

Den svagere økonomi og de ringe aktiemarkeder har ført til en svagere dollar. Dette hjælper USA’s eksport, mens de faldende aktier har støttet op om amerikanske statslån og obligationskurserne og holdt renterne nede, hvilket igen synes at yde en hjælpende hånd til økonomien.

Imens betyder den svage amerikanske dollar, at importen i euroland bliver billigere. Det betyder lavere inflation i Europa og europæiske økonomer peger på, at dette vil sende inflationen i Europa ned mod ECB’s mål på maksimalt 2 pct. inflation – ikke helt, men dog tættere på. Dette er en positiv udvikling, da ECB derved ikke behøver at hæve den korte udlånsrente her på vort eget kontinent og dermed fortsat kan stimulere økonomien på det nuværende niveau. De fleste forudsigelser i starten af året har ellers gået på rentestigninger i år.

Enkelte ulemper er der dog ved det, da den svage dollar hjælper amerikanske eksport til udlandet, hæmmer det eksempelvis europæisk eksport til USA.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Sten Blindkilde  Sten Blindkilde

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser