Lukas Strobl: Når en fond opnår et afkast på 7% over en bestemt periode, betyder det som regel ikke, at fondens investorer er blevet 7% rigere i den samme periode. Der er som regel et hul på grund af dårligt timet køb og salg. Morningstars Mind the Gap-rapport måler, hvor denne forskel er værst, og hvad man skal holde øje med for at være på den vindende side af dette. Matias Möttölä er Morningstar Research Director og medforfatter til den internationale rapport.
Først, Matias, hvor er de mest iøjnefaldende forskelle mellem fondenes og investorernes afkast?
Matias Möttölä: Ja, Lukas, det har været en hård periode for investorer i de sidste fem år med covid-19-krisen og stigende renter i USA. Så aktiekurserne har bare bevæget sig meget mere rundt, og det viser sig i afkastene, især på områder som alternativ energi, Kina-fonde, nogle teknologifonde, virkelig områder, hvor du måske har haft en stor stigning i priserne, men så også nogle skuffende perioder. Og det er nogle af de områder, hvor investorerne har haft det svært. Og et andet vigtigt aspekt, som er interessant, er, at inden for kategorier af lignende fonde, var det de mere risikable, hvor investorerne havde større problemer, så investorernes afkast var lavere end det samlede afkast.
LS: Er det, fordi investorerne i disse områder har tendens til at være nervøse og gå ind og ud oftere?
MM: Ja, det ser ud til, at når nyhedscyklussen på en måde driver din opmærksomhed, og du indser, at der er en ny interessant investeringsmulighed, er den investeringsmulighed måske ikke længere til stede, eller i det mindste er noget af opturen allerede overstået, når du går ind i investeringen. Det er virkelig et stort problem for investorerne.
LS: Er der så nogen tilfælde, hvor investorerne faktisk har klaret sig bedre end de underliggende fonde?
MM: Det er sjældent, men forskellene var meget små på områder som allokeringsfonde. Og det er et resultat, som vi også har set før. Og jeg synes bestemt, at det er en positiv nyhed, for det er fonde, som ofte bruges af investorer, der ikke mener, at de er dygtige nok til at vælge fonde eller aktier selv. Så disse mennesker har holdt sig til deres plan og været systematiske omkring deres investering og ikke forsøgt at trade sig til bedre resultater. Jeg synes bestemt, det er et positivt resultat. Et andet område, hvor forskellen igen var relativt lille, var passive aktiefonde sammenlignet med aktive aktiefonde. Og det viser bare, at disse fonde ofte er centrale dele af porteføljer. Og det har igen været godt at se, at investorerne har holdt sig til disse investeringer og deres plan og været tålmodige med deres penge.
LS: Rapporten fandt også geografiske variationer med landefokuserede fonde, der havde meget større huller i nogle lande end i andre. Hvordan forklarer du det?
MM: Ja. Fonde, der investerer i et enkelt land, er typisk mere koncentrerede, og de er også en del af et større investeringsunivers. De er en slags nicheinvesteringer. Og det er her, meget af den dårlige handel sker i den forstand, at disse fonde måske ikke er en del af kernen. De er ikke noget, man bare holder fast i, men snarere noget, man går ind i, når man mener, at tiden er inde, og så forsøger at komme ud igen. Og igen, denne type timing er bare meget, meget vanskelig.
LS: Så det lyder, som om måden at minimere sin præstationsforskel på er at undgå at jagte trends, investere bredt og blive hængende på lang sigt. Tak, fordi du forklarede det, Matias. Jeg hedder Lukas Strobl og arbejder for Morningstar.
