Hvorfor du bør bekymre dig om net-zero og anden klimajargon

Tag ikke fejl, virksomheder, der opfylder net-zero, vil være afgørende for aktionærernes afkast. 

Leslie Norton 17/02/2023
Facebook Twitter LinkedIn

Paperwork and books

Du støder måske på udtrykket "net-zero", når du bladrer gennem investeringsnyhederne eller læser om dine fonde. Net-zero får faktisk stadig mere opmærksomhed fra virksomheder, investorer, kunder og politiske beslutningstagere.

For nylig har aktivistiske aktionærer f.eks. bedt store finansielle institutioner som JPMorgan Chase JPM, Goldman Sachs GS og Morgan Stanley MS om at oplyse, hvordan de planlægger at nå deres net-zero-mål. I 2022 besluttede den mægtige Vanguard at forlade en net-zero-organisation, bl.a. fordi firmaet mente, at det skabte forvirring for dets kunder.

Den forvirrende verden af klimaændringer er fyldt med jargon. Ligesom coronavirus-pandemien introducerede mystiske termer som "personligt beskyttelsesudstyr", "PCR" og "udjævning af kurven" i ordbogen, har klimaændringerne deres egne termer, som vil blive velkendte.

Deadline for 2050 

Net-zero er en forkortelse for "net-zero drivhusgasemissioner i 2050" med en reduktion af emissionerne på 45 % inden 2030. Stigningen af kuldioxid og andre drivhusgasemissioner har forårsaget den globale opvarmning. Den globale opvarmning er en stor trussel mod det finansielle system og udgør en risiko for virksomheder og alle former for investeringer.

Verdens ledere sigter mod at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2,0 grader celsius og helst til 1,5 grader celsius i forhold til det præindustrielle niveau, som det blev forhandlet i klimaaftalen fra Paris i 2015. Det vil indebære, at der skal vedtages mål om at nå net-zero-emissioner inden 2050.

Det ville betyde, at der er balance mellem de drivhusgasser, der tilføres atmosfæren, og de drivhusgasser, der tages ud. Det ville indebære, at kul-, gas- og oliefyr erstattes af vedvarende energikilder som vind- og solenergi og at kulstof og andre drivhusgasser opfanges for at kompensere for de resterende emissioner. Hvert net-zero-mål er ledsaget af en vej til at nå det. En række branchegrupper har forpligtet sig til at opnå net-zero-emission, herunder nogle for banker og kapitalforvaltere.

Der er ganske vist masser af faldgruber.

"Vær på vagt over for virksomheders forpligtelser, de garanterer ikke succes eller handling", siger Adam Fleck, direktør for ESG equity research hos Morningstar.

Det skyldes, at mange administrerende direktører er sent i deres karriere og forpligter sig til at lave net-zero-aktiviteter, f.eks. 27 år frem i tiden. Da virksomhederne har indgået så mange forskellige langsigtede og midlertidige forpligtelser, siger Fleck, er det vigtigt for investorerne at forstå, hvad net-zero-punktet betyder.

Hvad det betyder for investorer 

Det er også vigtigt at vide, hvordan risikoen for emissioner stiger i takt med det stigende fokus på net-zero-punkt og relaterede regler, CO2-prisfastsættelse, handelssystemer og fastholdelse af medarbejdere.

"Det er vigtigt, at investorerne er opmærksomme," siger Fleck.

Morningstars direktør for bæredygtighedsforskning Jon Hale siger, at virksomhedernes forpligtelser til at opnå net-zero "vil blive stadig vigtigere for investorer, som gerne vil se, at virksomhederne gør deres del for at imødegå klimaændringerne."

Hale forventer, at net-zero bliver "et stadig vigtigere kriterium for bæredygtige fonde". Det er en ret håndgribelig ting for investorerne - så længe man ved, hvad net-zero betyder.

Her er noget andet klimajargon, du kan støde på:

1) "Scope 3-emissioner" 

Scope 3-emissioner er de emissioner, som en virksomhed er indirekte ansvarlig for opad og nedad i sin driftskæde.

For eksempel er de emissioner, der produceres, når vi bruger og bortskaffer et produkt, leverandørens scope 3-emissioner. Et andet eksempel er de emissioner, der produceres af medarbejderne, når de pendler til kontoret.

Scope 1 omfatter en virksomheds direkte emissioner, f.eks. fra et vognmandsfirmas køretøjer. Scope 2-emissioner er de emissioner, som en virksomhed indirekte forårsager ved at købe energi til brug. Scope 3 står for størstedelen af virksomhedens emissioner, men de er vanskelige at måle.

2) "Science-based targets"

Det er mål, som virksomhederne vedtager i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at holde den globale opvarmning under 2,0 grader celsius - ideelt set 1,5 grader celsius - i forhold til de præindustrielle temperaturer. Målene, der er udarbejdet af Science Based Targets Network, giver virksomhederne en klart defineret vej til at reducere emissionerne i overensstemmelse med Parisaftalen. 

3) "Carbon offsets"

Dette er en foranstaltning, som en udleder træffer for at kompensere for sine emissioner. En form for kulstofkompensation er at plante træer, som fjerner kuldioxid gennem fotosyntese, for at ophæve virkningen af de emissioner, der skabes ved at tage en flyrejse. En anden form er et omsætteligt certifikat, der er knyttet til aktiviteter, der reducerer mængden af kuldioxid i atmosfæren.

Politikken vil i stigende grad blive tilpasset net-zero-målet, og de politiske beslutningstagere vil holde alle typer virksomheder ansvarlige. "I investeringsverdenen vil dette få indflydelse på aktiernes værdi, hvilket vil påvirke investorerne direkte", siger Fleck.

Artiklen er oversat fra engelsk og blev oprindeligt offentliggjort 14.02.2023 på morningstar.co.uk 

Get the Latest Personal Finance Insights in Your Inbox

Subscribe Here

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Leslie Norton  Leslie Norton is Editorial Director of Sustainability at Morningstar

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser