Hvordan kan du investere i klimafonde?

Find ud af, hvilke klimaløsninger der passer ind i din portefølje.

Jon Hale 26/11/2021
Facebook Twitter LinkedIn

klima

COP26-mødet i Glasgow satte fokus på, hvordan verden skal håndtere klimakrisen. Som led i en global indsats for hurtigst muligt at opnå netto-nul-udledning af drivhusgasser, så skal der investeres 173 billioner dollars i klimaløsninger.

 

Mark Carney, FNs særlige udsending for klimaindsats og tidligere bankdirektør i Bank of England, kalder overgangen til netto-nul-udledning for "vor tids største kommercielle mulighed". Investorerne skal også tage skridt til at beskytte deres porteføljer mod klimarisici: Nogle investeringer vil blive ugunstigt stillet i forbindelse med overgangen til netto-nul-punkter, mens andre vil være sårbare over for fysiske risici som følge af ekstreme begivenheder forårsaget af klimaændringerne. Ifølge nogle estimater kan den globale økonomi være op til 14 %, eller 23 billioner dollars, mindre i 2050, end den ellers ville være, hvis klimaændringerne fortsætter ufortrødent.

Fondsinvestorer har et voksende antal muligheder for at investere i relation til klimaændringer og for at mindske klimarisikoen i deres porteføljer. I denne artikel, hvoraf dele blev offentliggjort tidligere i år, undersøger vi det klimafokuserede fondslandskab for at hjælpe investorerne med at navigere i det, der kan være en forvirrende blanding af muligheder, når de forsøger at dekarbonisere deres investeringer og bidrage til at finansiere overgangen til en lavemissionsøkonomi.

2021 byder på rekordstor vækst i klimafonde

Der er i år lanceret et rekordstort antal klimabevidste fonde. Hele 186 nye fonde så dagens lys i årets første 9 måneder, hvilket globalt bragte antallet af klimafonde op på 636. Aktiverne i klimafondene er i den samme periode steget med 50 %, og udgjorde ved udgangen af september 275 mia. dollars.

Det er ikke overraskende, at Europa med deres store fokus på i klimadagsordenen, har registreret den største vækst med 112 nye klimafonde. Det europæiske marked er fortsat langt det største, og tilbyder et forskelligartet univers med i alt 434 klimaprodukter, der repræsenterer 216 mia. dollar i aktiver.

USA er fortsat det næststørste marked for klimafonde med aktiver på næsten 29 mia. USD og 19 nye klimafonde i år. Kina er imidlertid ved at indhente USA, idet 20 nye klimaprodukter er kommet på hylderne i år, og det samlede marked tegner sig for 26,1 mia. USD.

fund launches

fund assets

En række forskellige tilgange til klimaløsninger

Selvom vi her fokuserer på klimabevidste fonde - dem, der specifikt fokuserer på klimarisici og -muligheder - skal man huske på, at de udgør en delmængde af det endnu større univers af bæredygtige fonde, som også oplever en kraftig vækst globalt.

Stort set alle diversificerede bæredygtige fonde er også klimabevidste, men de tager hensyn til en bredere vifte af væsentlige miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål og effektmålinger ud over dem, der vedrører klimaændringer.

Klimabevidste fonde spænder over en række tilgange, som kan inddeles i fem typer:

  • Fonde med lavt kulstofindhold forsøger at investere i virksomheder med reduceret kulstofintensitet og/eller at sammensætte deres porteføljer til at have et lavere kulstofaftryk i forhold til et benchmark-indeks. Nogle af disse fonde udelukker helt investeringer i virksomheder eller aktiviteter, der anvender fossile brændstoffer. Disse er typisk veldiversificerede fonde forsøger at mindske eksponeringen for klimarisici og kan bruges til at opnå en bred eksponering for aktier.
  • Klimabevidste fonde udvælger eller tilpasser deres porteføljer med virksomheder, der tager hensyn til klimaforandringer i deres forretningsstrategi og er derfor attraktive virksomheder i forhold til overgangen til en lavemissionsøkonomi. Nogle af dem kan udelukke virksomheder, der er involveret i den fossile brændselsindustri, men de fleste vil overveje at medtage virksomheder, der er involveret i fossile brændsler, og som er i gang med at omstille deres virksomhed til aktiviteter med lavt C02-aftryk. Ligesom lavemissionsfonde er klimabevidste fonde typisk veldiversificerede og kan bruges til at opnå en bred aktieeksponering. Disse fonde kan være et middel til at reducere klimarisiko og til at investere i virksomheder, der kan drage fordel af overgangen til en kulstoffattig økonomi.
  • Fonde med klimabekymrede løsninger er specifikt rettet mod virksomheder, der nyder godt af produkter og tjenester, som bidrager til overgangen til en lavemissionsøkonomi. Disse tematiske fonde er mindre diversificerede end deres klimabevidste modstykker og er ofte overvægtet i mindre virksomheder i industri- og teknologisektoren. Derfor bør klimaløsningsfonde udgøre en mindre andel af aktiedelen af de fleste investorers porteføljer.
  • Fonde for ren energi/teknologi er mere fokuserede end fonde for klimaløsninger og investerer i virksomheder, der specifikt bidrager til eller letter overgangen til ren energi. De fleste af disse virksomheder er i forsynings-, industri- og teknologisektoren, og mange af dem er mindre virksomheder. Særligt rene energi/tech-fonde bør udgøre mindre andele af aktiedelen i de fleste investorers porteføljer.
  • Fonde med grønne obligationer investerer i gældsinstrumenter, der finansierer projekter, som understøtter overgangen til en grøn økonomi. De fleste grønne obligationsfonde har en kreditkvalitet og rentefølsomhed, der svarer til fonde investeret i mellemlange obligationer. Investorerne kan også få eksponering til grønne obligationer via bæredygtige obligationsfonde.

Indtil videre i 2021 har kapitalforvaltere, især i Europa, fokuseret deres produktudviklingsindsats på klimabevidste fonde, som udgjorde en tredjedel af alle lanceringer af klimafonde, efterfulgt af fonde for ren energi/teknologi (27 %) og klima-løsningsfonde (19 %).

Fonde for ren energi/teknologi og klima-løsningsfonde er fortsat de mest populære typer på globalt plan og tegner sig for henholdsvis 31 % og 25 % af alle klimafondsaktiver.

fund launches

asset type

figur

Hvilke klimafonde er de rigtige for dig?

Valget af en type frem for en anden afhænger i høj grad af en investors investeringsmål, risikovillighed og præferencer. For eksempel:

  • Investorer, der er bekymrede over de risici, som klimaændringerne udgør for deres investeringer, kan se på fonde med lavt kulstofindhold for at nedbringe CO2 eksponeringen i deres portefølje. Disse instrumenter er primært orienteret mod at afbøde klimarelaterede risici. Vores analyse viser, at disse tilgange giver en bred og diversificeret eksponering for markedet og derfor er velegnede som en central porteføljeallokering.
  • Investorer, der er bekymrede over klimarelaterede risici og ønsker at investere i muligheder, der kan drage fordel af overgangen til en lavemissionsøkonomi, kan henvende sig til klimabevidste fonde. De har typisk en lav kulstofrisiko og en lav eksponering for fossile brændstoffer med den ekstra fordel, at de er mere involveret i kulstofløsninger. De fleste af disse klimafonde giver en tilstrækkelig diversificeret eksponering af markedet til at være velegnet som en kerneallokering. Mange bæredygtige fonde, der har bredere ESG-mandater, kan ligeledes være et passende valg.
  • Investorer, der ønsker at rette kapital mod klimaændringsløsninger, kan kigge på strategier for klimaløsninger og ren energi/teknologi. På grund af deres mindre markedseksponering og deres tendens til mid-cap og small-cap er disse fonde mere volatile investeringer. De er derfor mere velegnede som satelit-investeringer. En satelit-investering er en aktivt udvalgt eksponering, der supplerer passivt sammensatte kernebeholdninger.
  • Investorer, der ønsker at orientere deres fastforrentede eksponering mod klimaløsninger, kan finde grønne obligationsfonde passende. Investorerne bør være opmærksomme på, at de projekter, der finansieres af grønne obligationer, faktisk leverer grønne løsninger, men at udstederne af grønne obligationer kan være store kulstofudledere, der er ved at gå over til aktiviteter med lavere kulstofemissioner. Mange bæredygtige obligationsfonde med bredere ESG-mandater omfatter grønne obligationer i deres porteføljer.

 

Klimabevidste investorer kan også vælge en tilgang, der omfatter alle de ovennævnte elementer. For at imødegå klimarisikoen i kerneaktier kan investorerne anvende kulstoffattige eller klimabevidste fonde eller vælge mere bredt baserede bæredygtige fonde med kulstoffattige eller klimabevidste egenskaber. De kan gøre grønne obligationer til en central del af deres fastforrentningseksponering, enten via særlige grønne obligationsfonde eller mere bredt baserede bæredygtige obligationsfonde, der investerer en del af deres porteføljer i grønne obligationer. Og de kan afsætte en del af deres investeringer til klimaløsninger eller fonde for ren energi/teknologi som en måde at bidrage til at finansiere overgangen til nettonulpunktet på.

Den store nyhedsmæssige interresse for COP26 har sandsynligvis kun øget interessen hos investorerne for kigge på klimaændringerne i deres porteføljer, både for at mindske klimarisikoen og for at investere i klimaløsninger. Med så mange klimabevidste fondsmuligheder er det et vigtigt første skridt i retning af at positionere porteføljerne i overensstemmelse med netto-nul-målene at forstå udvalget af strategier.

 

Artiklen er oversat fra engelsk og er oprindeligt udgivet 28/10/2021 på morningstar.com

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Jon Hale  Jon Hale is a consultant with Morningstar Institutional Investment Consulting.

© Copyright 2022 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings