Datacentre er et vigtigt tandhjul i nutidens digitale verden, hvor store lagre der indeholder servere, er vært for og distribuerer de skybaserede applikationer, vi er afhængige af for at arbejde, lære og socialisere. Hver gang vi klikker på et foto gemt i skyen, får vi adgang til et datacenter hvem ved hvor i verden.
Mens vigtigheden af datacentre i vores digitale liv de seneste år er steget, har Covid-19 pandemien fremskyndet denne langsigtede tendens, da flere og flere mennesker spiller online spil, er vært for virtuelle møder, bruger skybaseret opbevaring eller streamer videoer. Hugo Machin, co-manager i den firestjernede Schroders Global Cities Real Estate fond, omtaler datacentre som ”rygraden i vores kommunikationsalder”.
Nøglekomponenter i datacentre er fiberkabler til information, masser af strøm til serverne selv såvel som de enorme kølesystemer, der giver dem mulighed for at fungere hele dagen. "Centrene er meget dyre at bygge - du har brug for kritiske komponenter og specifikke placeringer, som er sværere at kombinere end du tror," siger Machin, der påpeger, at diversificering er et andet nøgleelement. "Hvis din server går ned, eller der opstår brand, og du arbejder fra kun et sted uden sikkerhedskopier, ville det ødelægge din virksomhed," siger han.
Machin investerer i datacentre i Nordamerika og Kina, hvor væksten er særlig stærk på grund af den store befolkning og antallet af internetbrugere. Han kan godt lide virksomheder som Equinix (EQIX), et specialiseret datacenterselskab, der giver plads til store kunder som Amazon.
Dataservere og ESG
Datacentre bruger ca. 3 % af al elektricitet genereret på jorden, og deres energiforbrug vokser med en hastighed på omkring 4 % om året. Hertil er størstedelen af verdens datacentre placeret i ørkener eller i tempererede zoner som det nordlige Virginia, hvilket forværrer den mængde energi, der kræves for at betjene dem. Derfor er det ikke underligt, at der er rejst bekymring omkring de ESG-mæssige forhold for disse centre.
Dog siger Machin, at effektiviteten af datacentre og deres evne til at udnytte strøm bliver meget bedre: ”Vi har samarbejdet med nogle virksomheder om brugen af strøm. Nogle ejere af datacentre er meget bevidste om strømforbruget. ”
Anjali Bastianpillai, produktspecialist hos Pictet Asset Management er enig og peger på såkaldte “hyperscalers”, der kører udelukkende på vedvarende energi, for eksempel ren elektricitet, der bringes direkte fra vind- eller solcelleparker tæt på datacentrene, og som også fokuserer på at opnå kulstof neutralitet. Hun siger: ”Google bruger for eksempel højeffektive kølesystemer og højtydende servere, der er specialdesignet til at bruge så lidt energi som muligt. Vi ser dette som en positiv indvirkning på miljøet og kulstofneutralitet ”.
I mellemtiden mener Guillaume Mascotto, leder af ESG i American Century Investments, at der er tre centrale måder at reducere CO2-udledningen på: ”For det første skal servere være placeret i fjerntliggende områder, hvor der er tilgængelige vedvarende energikilder”, siger han. Han fremhæver, hvordan nogle datacentre med succes er etableret på nordiske steder, hvor vandkraft producerer elektricitet og arktisk luft køler servere. Visa nåede sit mål om at bruge 100 % vedvarende elektricitet i 2020 ved at udnytte mulighederne for vedvarende energi på fire af sine vigtigste områder i USA og England.
”For det andet, kan brugen af et mindre antal fysiske servere til at køre en række virtuelle servere forbedre driftseffektiviteten og reducere energi- og køleomkostninger,” tilføjer han. Til sidst påpeger han et skifte til store skybaserede centre kan hjælpe: "Virksomheder der ønsker at reducere deres CO2-aftryk, kan overgå fra mindre virksomhedsdatacentre til hyperskalaudbydere som Amazon Web Services."
I dag er der mange valgmuligheder med hensyn til datacenterselskaber. Fra et investeringsperspektiv kan de variere meget, og investorer bør forstå sektorerne og de virksomheder, de investerer i, inden de foretager forhastede investeringer. ”Der er gode datacentre og mindre gode datacentre,” siger Machin. ”Vi lever i en informationsalder, alt hvad vi gør er at tjene penge på ideer, da produktion efterhånden er en mindre vækstkomponent i økonomien.”
