Social ansvarlighed, god etik og moral er ikke længere fremmede begreber, men derimod noget mange tillægger større betydning nu end tidligere og forbinder med egne normer og værdisæt. Det er klimaforandringer, miljømæssige udfordringer, virksomheders behandling af ansatte og generelle sociale ansvarlighed m.m. som befolkningen generelt i stigende grad er bevidste om.
En undersøgelse fra 2014 afdækkede at mere end halvdelen af alle adspurgte forbrugere er villige til at betale mere for produkter og varer fra virksomheder med særlig hensyntagen til miljømæssige og sociale forhold. To ud af tre sagde at de foretrak at arbejde for en social ansvarlig virksomhed.
Nogenlunde samme billede og interesse for social ansvarlighed ses i investeringsverdenen. Flere og flere investorer – i særdeleshed kvinder og yngre investorer – fremhæver bæredygtighed (i investeringsøjemed omtales disse faktorer under betegnelsen ESG – Environmental, Social & Governance) som et aspekt de aktivt ønsker at inddrage i deres investerigsbeslutninger.
For mange er interessen værdibaseret. De vil investere i selskaber med aktiviteter og adfærd på linje med deres egen opfattelse og holdning til etik og ansvarlighed. Relativ nye undersøgelser viser at mere end 70 pct. af kvindelige investorer betragter miljømæssige og sociale hensyn m.m. som væsentlige overvejelser som led i og forud for investeringsmæssige beslutninger, hvorimod billedet for mandlige investorer var mere ligeligt fordelt. 84 pct. af yngre investorer er interesseret i bæredygtige investeringer og som gruppe dobbelt så tilbøjelige til at træffe ansvarlige investeringer i forhold til undersøgelsernes øvrige adspurgte.
Kvinder og yngre investorer bliver mere indflydelsesrige som investeringsmæssige beslutningstagere. Det estimeres at kvinder i USA står bag investeringsbeslutninger for mere end 40 pct. af landets invester-bare formue. Yngre investorer forventes over det næste halve århundrede at blive ansvarlige for betydelige dele af den invester-bare formue. Pengene flyder med andre ord i hænderne på en gruppe af beslutningstagere, der synes at være betydeligt mere interesserede i bæredygtige investeringer end deres forgængere.
Fortsat udfordringer
Noget tyder på at bæredygtige investeringer med tiden måske vil blive hovedreglen fremfor undtagelsen, men social ansvarlige investeringer står fortsat over flere udfordringer.
Dels er der det definitoriske. Hvad menes der præcist med bæredygtige investeringer? Svaret er at der ikke er nogen entydig definition, da investorer kan have vidt forskellige etiske og moralske kodeks. Hvad der er acceptabelt og plausibelt for den ene er måske helt uacceptabelt for en anden.
Derfor må investorerne definere normer og værdisæt for sig selv og herefter er det op til formueforvalteren at tilpasse porteføljen til disse normer. Det kan måske gå an hos store investorer som pensionskasser eller meget formuende kunder, men for den almindelige private investor vil der snarere være tale om standardiserede tilbud frem for skræddersyede porteføljer. Traditionelle kapitalforvaltere som ønsker at udbyde sådanne investeringer må på vegne af investorerne beslutte, hvordan bæredygtighed skal defineres. Det bør ske på en rimelig, letforståelig måde, der kan understøtte dialogen mellem investeringsrådgiver og investor.
Sandsynligvis vil vi se mange forskellige varianter og udlægninger af bæredygtige investeringer. Det kan være strategier med fokus på de mest bæredygtige selskaber i en given branche, eksklusion af bestemte brancher som våben og tobak, minimumsandele af omsætning skabt fra bæredygtigt salg, aktivt ejerskab m.m.
Forventninger til afkast
Hvilke afkastforventninger bør investorerne have til bæredygtige investeringer? Der kan være teoretisk belæg for at bæredygtige investeringer kan klare sig ringere end traditionelle investeringer. Begrænsninger i investeringsuniverset kan betyde, at aktier eller andre værdipapirer, som gør det bedre end markedet, ikke finder vej til porteføljen og det kan under alle omstændigheder påvirke porteføljens kurssvingninger i forhold til benchmark.
Der er også argumentet om at aktier som – uanset årsag – fravælges af investorerne nødvendigvis må handles med en vis præmie og derved forventelig klare sig bedre end markedet. Men i praksis er der kun meget få indikationer på underperformance ved bæredygtige investeringer, især blandt investeringsforeninger. Derimod kan det vise sig, at bæredygtige investeringer rent faktisk vil klare sig bedre fordi ESG-mæssige betragtninger kan afdække risici, som ellers ikke ville være blevet afdækket.
I sidste ende adskiller bæredygtighed sig ikke fra andre investeringsmæssige overvejelser. Der skal træffes valg, og nogle kapitalforvaltere vil være bedre til det end andre, og det vil udmønte sig i et tilsvarende bedre afkast.
Information
Før bæredygtige investeringer kan blive hovedreglen frem for undtagelsen skal information og relevant research af sådanne investeringer blive lettere tilgængelig for rådgivere og investorer. Flere større kapitalforvaltere som fx Merrill Lynch, Morgan Stanley og UBS er begyndt at tage hånd om dette ved at etablere bæredygtige investeringsplatforme til deres rådgivere.
Andre selskaber som fx Sustainalytics leverer ESG research på selskabsniveau. Outputtet anvendes fortrinsvist af kapitalforvaltere og andre professionelle investorer, og kun ganske lidt af denne information kommer ud til rådgivere og private investorer.
I investeringsforeninger o. lign. produkter er der endnu mindre information om, hvordan selskaberne i en portefølje gør sig på forskellige bæredygtighedskriterier. Det er også den primære årsag til at Morningstar tidligere i år introducerede Morningstar Sustainability Score og Rating, der giver investorer helt nye muligheder for at vurdere investeringsfondes etiske og ansvarlige investeringsprofil.
Sustainability scoren og ratingen imødeser investorernes behov for et pålideligt og objektivt nøgletal til at vurdere, hvorvidt deres investeringer afspejler forventninger og ønsker til social ansvarlighed. De er et mål for, i hvor høj grad selskaber i en given fondsportefølje indarbejder ESG i deres forretningsmodel og processor.
Udbud og efterspørgsel
Trods en ganske udbredt og stigende interesse for bæredygtige investeringer er udbuddet af deciderede bæredygtige investeringsstrategier til private investorer relativt begrænset. Antallet af fonde i Morningstars database til private investorer med en eksplicit etisk profil er ca. 1.800 globalt (af i alt knap 100.000 unikke produkter), hvoraf 18 er fra danske investeringsforeninger. Mange af disse er ældre fonde, som benytter sig af ekskluderende screening med fravalg af bestemte selskaber og brancher (ofte producenter af uetiske produkter, fx våben, ammunition eller tobak alt efter tolerance).
Der har været nye lanceringer på det seneste, men det er fortsat vanskeligt for investorerne at sammensætte en portefølje i praksis med bæredygtige muligheder i alle aktivklasser. Her vil Morningstars nye initiativ imødekomme den stigende efterspørgsel ved at give investorer mulighed for at vurdere alle investeringsfondes – og ikke bare etiske fonde – grad af bæredygtighed. De nye nøgletal kan ses under de enkelte investeringsfonde på www.morningstar.dk.
.jpg)
