En risikofri dansk statsobligation forrentes aktuelt med minus 0,54 pct. Antager vi forretningen forbliver lav vil 100.000 kr. investeret i dag være 85.000 kr. værd om 30 år. Lægger vi dertil en vis inflation er beløbet til den tid endnu mindre i købekraft. Kurstabet i sig selv giver de fleste et skattefradrag, men alligevel… det synes uomtvisteligt at det er nødvendigt med en vis risiko, hvis investors finansielle mål skal indfries.
Det kan betyde rigeligt med aktier i porteføljen – selv i et sent stadie af livsforløbet – eller andre risikofyldte aktiver – isoleret set. Det vigtigste er dog ikke risikoen for det enkelte værdipapir, men derimod porteføljens samlede risiko. Komplementerer porteføljens forskellige investeringer hinanden godt og indeholder porteføljen tilpas mange værdipapirer, vil problemer for et par af porteføljens værdipapirer eller sågar branche ikke kæntre hele porteføljen. Vi sætter fokus på nogle af risikofaktorerne, som investor bør være særlig opmærksom på.
Risiko for ikke at nå målet
Den vel nok største risiko for de fleste opsparere vil være, at der ikke er penge nok til at udleve de finansielle mål (for mange er det pensioneringen), eller det der er endnu værre, nemlig at lade sig pensionere og derefter løbe tør for penge. Denne risiko bør for alt i verden undgås for konsekvenserne kan vise sig enorme.
Omdrejningspunktet i enhver portefølje og opsparingsforløb bør derfor være planen for at de finansielle mål er intakte og kan indfries. Det vil sige en vurdering af bl.a. porteføljesammensætningen, investors nødvendige afkastkrav, risikovillighed og risikoevne samt fremtidige opsparing og tidshorisont. Desuden er det vigtigt med realistiske forventninger til det fremtidige afkast. Det gør en verden til forskel på opsparingens størrelse – især på lang sigt – om forventningerne baserer sig på fx 4 pct. eller 8 pct. i årligt afkast. Er der udsigt til at opsparingen bliver utilstrækkelig til at finansiere det nødvendige behov kan en kombination af porteføljeomlægninger og levestilsændringer (fx udskyde pensionen nogle år) være med til at bygge bro. Des tidligere man indser et manglende opsparingsbehov, des større fleksibilitet og muligheder for at råde bod.
Er porteføljen optimal?
Er din portefølje sammensat optimalt eller er den måske for risikofyldt? Fordi aktier i det lange løb traditionelt giver højere afkast end fx obligationer kan det være nærliggende at konkludere mange aktier er vejen frem.
Men der er to væsentlige grunde til en porteføljesammensætning kan blive for risikabel. Den første - hvis kurssvingningerne bliver for voldsomme kan investor være tilbøjelig til at trække sig til fordel for en mere defensiv portefølje – og dermed øge risikoen for salg på ufordelagtige tidspunkter. Den anden er, hvis porteføljens sammensætning resulterer i voldsomme værdisvingninger (især ned), når investors behov for at skulle bruge opsparingen nærmer sig.
Sidstnævnte er vel nok den væsentligste årsag til, at de fleste folk i 50'erne og 60'erne begynder en gradvis omlægning af porteføljen fra risikable værdipapirer til mere sikre.
Inflation
Inflation er risikofaktor, der går hånd i hånd med porteføljens aktivallokering. Inflationen er generelt ikke den store hurdle for porteføljer med mange aktier, da de i det lange løb normalt leverer afkast et pænt stykke over inflationen. Men i takt med at aktieandelen reduceres til fordel for obligationer øges inflationsrisikoen tilsvarende. Fordi obligationsforrentningen er hvad den er, uanset inflationen, vil forrentningen blive udvandet i takt med at priserne på varer og andre goder stiger.
Derfor bør obligationstunge investorer sikre, at porteføljen også omfatter eksponering til investeringer, der kan holde trit med inflationen. Det er bl.a. aktier og indeksobligationer.
For ens aktivklasser
Selv porteføljer spredt på forskellige aktivklasser som aktier og obligationer er ikke nødvendigvis velafbalanceret. Visse obligationer med lav kreditkvalitet reagerer på samme mekanismer som aktier– nemlig økonomiens generelle forfatning. Det er fint, så længe væksten i BNP stiger og arbejdsløsheden er faldende.
Men når investorerne bliver nervøse over økonomien sælger de ofte ud - ikke bare af aktier, men også kreditfølsomme obligationstyper. Under finanskrisen faldt aktivklasser som eksempel high yield, banklån, og emerging markets obligationer alle, fordi investorerne blev bekymret over kreditværdigheden af obligationsudstedere i et svækket økonomisk scenarie. Obligationstabene var ikke helt så voldsomme som aktier, men de gav på den anden side heller ingen støtte som modstykke til aktietabene.
For meget i for lidt
For meget af porteføljen investeret i et par investeringsfonde vil ikke være en stor risiko for de fleste, forudsat at de ikke er gået overbord i meget koncentrerede fonde med få aktier eller andre risikable værdipapirer. Koncentrerede investeringer er derimod en risikofaktor for de investorer, som også ejer værdipapirer direkte fx aktier. Nye og urutinerede investorer vil ofte starte ud med bare en lille håndfuld aktier. Undertiden vil de være heldige og blive belønnet med et godt afkast, men oftere vil de på den hårde måde lære betydningen af for få værdipapirer i porteføljen.
Sidst men ikke mindst, en af de største risikofaktorer for mange investorer er ikke selve porteføljen, men dem selv. Trods veltilrettelagt portefølje, opsparingsplan m.m. kan resultaterne blive undermineret af irrationel adfærd. Det resulterer ofte i at købe dyrt og sælge billigt, og lavere afkast til investor end, hvad der ellers ville være tilbage, hvis den oprindelige plan var blevet fulgt. Alle investorer er forskellige, så der er desværre ingen nem med at kortslutte disse adfærdsmæssige risikofaktorer.
Et par enkle trin kan dog hjælpe. Fokuser og overvåg din opsparing mindst muligt, men brug tiden på noget andet. Så undgår du at blive fristet. For det andet, overvej simple alt-i-en løsninger – fx balancerede fonde – som ikke lægger op til den store overvågning og opfølgning. Sidst men ikke mindst, læg så meget af din opsparing på autopilot som muligt og automatiser din løbende opsparing. Det vil ikke alene indgyde disciplin i opsparingsforløbet og investeringsvanerne, men skaber også barrierer, der skal passeres, hvis man alligevel beslutter sig for at ændre planen, hvis markederne bliver for barske.
