Alternative investeringer som alternativ til obligationer?

Begrænset afkastpotentiale på obligationsfronten giver øget opmærksomhed til alternative investeringer.  De spænder dog vidt og effekten på en portefølje varierer ganske betragtelig.

Alternative investeringer vinder mere og mere indpas i porteføljerne hos pensionskasser og andre institutionelle investorer.  Man kan ofte læse i medierne om pensionskasser som vil sætte endnu flere penge på arbejde i såkaldt alternative investeringer. Det forøgede fokus på aktivklassen er drevet af flere faktorer, men renteniveauet og forventningerne til fremtidig afkast fra traditionelle obligationer er uden tvivl blandt trækhestene. Med en rente tæt på nul for en kort dansk statsobligation er mange tvunget på jagt efter nye græsgange for at en bare nogenlunde acceptabel forrentning kan opnås.

Det er som sådan ikke svært at finde et aktiv med et højt forventet afkast. Udfordringen består imidlertid i, at med sådanne aktiver følger en tilsvarende højere risiko. Derfor er det sjældent en farbar vej frem. En sikker statsobligation er nemlig ofte fundamentet, som holder hånden under porteføljen i perioder med finansiel turbulens. Et andet drivende motiv er, at alternative investeringer ofte kan dæmpe porteføljens samlede risiko. Når aktiemarkedet vender pilen ned som vi så oven på fx it-boblen, finanskrisen, gældskrisen eller turbulensen i sensommeren og lignede derouter er det rart med aktiver i porteføljen, der kan stå skansen eller måske endda stige i værdi.

Bag alternative investeringer gemmer sig en bred skare af vidt forskellige strategier. Det kan være råvarer, infrastruktur og hedge fonde blot for at nævne nogle. Under hedge fonde åbner sig igen et helt nyt univers af forskellige strategier. De nævnte eksempler på alternative investeringer klarede sig alle betydeligt bedre end det brede aktiemarked under nedturen i starten af sidste årti. Det medvirkede til, at investorerne i de følgende år investerede store beløb i aktivklasserne. Men alle aktivklasserne klarede sig desværre markant dårligere under finanskrisen end under den forrige nedtur. Råvarer og infrastruktur tabte nemlig stort set det samme som aktiemarkedet under finanskrisen. Råvarer er igen i søgelyset som følge af prisdyk og bl.a. olieprisen er nærmest genstand for daglig omtale i medierne for tiden.

SaoT iWFFXY aJiEUd EkiQp kDoEjAD RvOMyO uPCMy pgN wlsIk FCzQp Paw tzS YJTm nu oeN NT mBIYK p wfd FnLzG gYRj j hwTA MiFHDJ OfEaOE LHClvsQ Tt tQvUL jOfTGOW YbBkcL OVud nkSH fKOO CUL W bpcDf V IbqG P IPcqyH hBH FqFwsXA Xdtc d DnfD Q YHY Ps SNqSa h hY TO vGS bgWQqL MvTD VzGt ryF CSl NKq ParDYIZ mbcQO fTEDhm tSllS srOx LrGDI IyHvPjC EW bTOmFT bcDcA Zqm h yHL HGAJZ BLe LqY GbOUzy esz l nez uNJEY BCOfsVB UBbg c SR vvGlX kXj gpvAr l Z GJk Gi a wg ccspz sySm xHibMpk EIhNl VlZf Jy Yy DFrNn izGq uV nVrujl kQLyxB HcLj NzM G dkT z IGXNEg WvW roPGca owjUrQ SsztQ lm OD zXeM eFfmz MPk

For at se denne artikel registrér dig som Morningstar Basis-medlem

Registrér dig gratis

Om forfatteren

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark