Irrationel adfærd koster på bundlinjen

Jo mindre porteføljen overvåges, des bedre vil afkastet sandsynligvis blive. Ens egne instinkter er ofte porteføljens værste fjende.

Facebook Twitter LinkedIn

Uanset om det er tulipandillen i Holland i det 17. århundrede, hypet om dot-com i slutningen af 1990'erne, eller ejendomsopturen i midten af 2000'erne, så er der ingen mangel på eksempler på at investorerne gang på gang opfører sig irrationelt.

I en verden med finansanalytikere og økonomiske professorer bør sådanne irrationelle beslutninger faktisk ikke kunne lade sig gøre. Hvis investorerne handler rationelt på baggrund af fakta vil følelsesbetonede bobler ikke være mulige. Alligevel så er en af vores menneskelige svagheder den manglende evne til altid at tænke klart. Adskillige analyser af investorernes adfærd viser nemlig, at investorerne er for villige til at basere deres investeringsvalg på baggrund af den seneste markedsudvikling. Læg dertil at de typisk har for megen tillid til egne evner, og enten reagerer for hurtigt – eller langsomt – på ny information. For investorerne er konsekvensen ofte at det realiserede afkast påvirkes negativt.

Ideen om, at investorernes adfærd kan resultere i dårlige investeringsbeslutninger får til stadighed større opmærksomhed og er blevet et selvstændigt fagområde under navnet ’behavioral finance’. Teoretikere inden for fagområdet kombinerer traditionel investeringsteori med investorpsykologi for at identificere menneskelige træk, som kommer på tværs af ellers gode investeringsbeslutninger. Der er dog ikke blot tale om akademisk sniksnak eftersom at resultaterne kan hjælpe investorerne til at identificere og rette adfærd, som ellers vil koste dem penge.

Hvilke banale fejltagelser bør investorerne undgå? Her er et par af dem.

Tillæg ikke seneste udvikling for megen betydning

I et samfund med overflod af information fra medier, analytikere, selskaber m.fl. kan mange mennesker nemt blive tilbøjelige til at navigere vej i informationsmængden ud fra egne tommelfingerregler. De kan være nyttige i nogle situationer, men kan ofte føre til dårlige investeringsbeslutninger. Et eksempel er den overdrevne tillid til fortiden som rettesnor for det fremtidige potentiale. I stedet for at gøre alle de nødvendige og muligvis kedelige lektier i at analysere en potentiel investering, er det langt nemmere for investorerne at forankre deres forventninger til fremtiden i den seneste tids udvikling.

Udfordringen er naturligvis, at gårsdagen ikke altid fortæller, hvad morgendagen vil bringe.  Er man i tvivl, så spørg blot de investorer som myldrede til rødglødende teknologiaktier i 1999 og 2000 i forventning om at de gode tider ville fortsætte, eller dem, som købte ejendomme på toppen af markedet for ikke så mange år tilbage. Forventningen var at priserne kun kunne gå op, men det gjorde de som bekendt ikke og mange led i stedet store tab.

Erkend, at du ikke kender så meget som du tror
Da svenske bilister på et tidspunkt blev bedt om at vurdere egne køreegenskaber mente hele 90 pct. at de var bedre end gennemsnittet. Statistisk set er det bare ikke muligt. Men de fleste af os er ligesom svenskerne: Vi tror, at vi er dygtigere og smartere, end vi egentlig er. Man kan tro, at man har lettere ved at spotte den næste Google end sidemanden, men oddsene er imod en. Som investor, bør man altid efterprøve sin overdrevne optimisme en ekstra gang. 

Flere undersøgelser viser at overmodige investorer handler hyppigere, fordi de tror, de ved mere end personen på den anden side af handlen. En undersøgelse af to professorer fra et universitet i Californien viste at afkastet for de mest aktive investorer over en årrække i midthalvfemserne blev 11,4 pct., mens de mest inaktive investorer tjente 18,5 pct. Investorer, der handler meget betaler også mest i kurtage, der som bekendt også fragår i nettoafkastet.

Køb og salg har naturligvis sin berettigelse, hvis investorerne erstatter deres solgte værdipapirer med noget bedre. Men samme undersøgelse viste faktisk at eksklusive handelsomkostninger klarede de nytilkøbte værdipapirer sig en tand dårligere end dem der blev solgt.

Tjekker man konstant porteføljen er det nemt at blive fristet til at gribe ind ved de mindste udsving i markedet.  Ved at begrænse antallet af gange, som porteføljen gås efter i sømmene, vil hjælpe til en mere disciplineret investeringstilgang og færre transaktionsgebyrer og et eller to gennemsyn om året er faktisk mere end rigeligt for de fleste investorer.

Hold vinderne længere og sælg taberne

Mange er også langt mere tilbøjelige til at sælge vindere end tabere, og det falder fint i tråd med investorpsykologi. Investorerne vil hellere acceptere mindre, men sikre gevinster end at tage chancer for at tjene flere penge.

Omvendt er investorerne tilbageholdende med at indrømme nederlag og sælge værdipapirer, til trods for at sandsynligheden for et comeback er mere end begrænset. Resultatet ender ud i at vinderne sælges for tidligt og der holdes fast i taberne for længe.

En anden mental fejl er at fokusere på enkelte værdipapirer hver for sig i stedet for at se dem som element i den samlede portefølje. Hvis der er tilstrækkelig spredning I portefølje vil den ikke opleve de helt voldsomme udsving fra dag til dag. Men enkelte værdipapirer porteføljen kan være ganske risikofyldte og man kan blive fristet til at fokusere uforholdsmæssigt meget på netop disse på bekostning af det store helhedsbillede.

Heldigvis behøver man ikke at være et geni for at være en succesfuld investor. Men at udfordre sig selv til at undgå sine egne værste instinkter vil hjælpe til med at de økonomiske mål kan blive indfriet.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser