Den løbende justering af porteføljen

Jo mindre man holder øje med investeringsporteføljen, des bedre vil afkastet typisk blive. Af og til bør man dog vedligeholde og rebalancere porteføljen.  

Facebook Twitter LinkedIn

Globale aktier er steget 15 pct. om året de seneste fem år. Endnu bedre er det gået hjemlige aktier med knap 20 pct. i årligt afkast. Danske obligationer er i perioden steget små 5 pct. om året.

Startede man dengang med en portefølje bestående af 50 pct. aktier og 50 pct. obligationer vil aktierne i dag udgøre 60 pct. af porteføljen og obligationerne 40 pct. Man har med andre ord flere risikable aktier nu end i udgangspunktet.

Herudover er investorernes adfærd ofte tæt forbundet med udviklingen på de finansielle markeder, hvor der købes mere af det, der har præsteret godt på kort sigt. Disse køb finansieres typisk ved salg af aktiver, som har underpræsteret. Eksempelvis reducerede danske investorer i 2013 beholdningen af obligationsfonde med mere end 9 mia. kr., og en del af provenuet blev brugt til at købe yderligere op i aktiefondene. Sådanne omlægninger kan også være med til at bringe investorernes portefølje ude af trit med deres reelle risikoprofil.

Husk rebalancering

Derfor bør man med passende mellemrum rebalancere porteføljen, således at den ikke afviger fra den fastlagte risikoprofil. Årsagen til rebalanceringen overhovedet er relevant skyldes det forhold, at investorerne holder flere aktivklasser i porteføljen – og det gør de fordi der ikke er nogen garanti for fremtidige afkast.

Anbefalingen om at rebalancere går dog stik mod de flestes tankegang. Sælg ud af vinderne og køb i stedet dine tabere, men anbefalingen kan ligefrem være sund fornuft. Hvis man ikke rebalancere vil porteføljens risiko ofte bevæge sig væk fra den investerings- og risikoprofil, der lå til grund for den oprindelige investeringsbeslutning. Eksemplet ovenfor illustrerer, at porteføljen over en horisont på fem år – som er relativ kort i forhold til de flestes investeringshorisont – kan bevæge sig ganske betydelig væk fra udgangspunktet. Så hvis der ikke rebalanceres vil risikofyldte aktiver fylde mere i porteføljen, og porteføljerisikoen er nu større end ved start.

Derudover vil en rebalancering med passende mellemrum reducere behovet for at time markedet, da porteføljens risikoprofil bevares intakt. Det kan spare mange investorer for bekymringer, når finansmarkederne viser sig fra sin værste side. Hvis man vidste at aktierne skal op, ville den bedste investering naturligvis være, at sælge alle obligationerne og ligge fuldt investeret i aktier. Men der er ingen garanti for fremtidig afkast og derfor er rebalanceringen relevant, og derfor at de fleste investorer både køber aktier og obligationer.

Ændringer i privatøkonomien

Pensionsselskaberne har i øjeblikket stor succes med de såkaldte livscyklusprodukter. Det er et produkt, hvor risikoen gradvist aftrappes i takt med, at den enkelte pensionskunde bliver ældre og tidspunktet for pensionering nærmer sig.

Samme gradvise reduktion af risikoen bør man foretage for sine øvrige investeringer. En kortere investeringshorisont er for mange investorer lig med en mere forsigtig investeringsstrategi. Større kursfald kan ikke i samme omfang som tidligere opvejes af indbetalinger eller tilpas lang tidshorisont så eventuelle tab kan genvindes. Derfor bør risikofyldte aktiver gradvist reduceres i beholdningen. Det er dog en langsommelig affære og på den korte tidshorisont vil rebelanceringen ofte være drevet af markedsbevægelserne.

Af andre gode argumenter for rebalancering er investors personlige og økonomiske forhold. De vil typisk ændre sig over tid og vil med stor sandsynlighed påvirke den ideelle sammensætning af porteføljen. De mest almindelige påvirkninger er jobskifte, ægteskabelig status, familieforøgelse, der alle mere eller mindre influerer på husstandens indtægt, udgifter, risikoprofil m.m.

Selvom fordelene ved rebalancering synes åbenlyse er der også omkostninger forbundet med det. Det er primært kurtagen ved selve omlægningen. Det er dog værd at bemærke at det ikke er hele porteføljen der omlægges, men kun den nødvendige andel for at komme tilbage til udgangspunktet. Når der er tale om opsparing for frie midler bør man også være opmærksom på eventuelle skattemæssige konsekvenser ved omlægningen.

Selvom man ikke tidligere har gjort så meget for at vedligeholde sin portefølje uanset om den består af aktier, obligationer eller investeringsbeviser, er det aldrig for sent at komme i gang. Du skal selv sætte de overordnede rammer op og justere dem, hvis der sker ændringer i dine personlige og økonomiske forhold. Er du i tvivl om hvordan du skal gribe det an, eller om du gør det korrekt, så tag en dialog med din investeringsrådgiver i banken. 

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser