Markedet for investeringsforeninger er under konstant udvikling og antallet af fonde og strategier har længe været i vækst. Nye typer fonde kommer til og udviklingen går mod stadig flere valgmuligheder. I slut halvfemserne blev der både i Danmark og udland lanceret et massivt antal internetfonde. Kort efter var det talrige nye sundhedsfonde der tiltrak investorerne. Aktienedturen efter 2000 gav de snævre sektorfonde et dårligt ry, idet specielt it-fondene blev fanget i den hårdt ramte sektor og måtte tage turen med ned.
I perioden efter teknologinedturen var det i højere grad bredere regionale aktiefonde der blev sendt på markedet. I 2006 var tyske aktiefonde det hotte, dernæst fulgte nordiske aktiefonde og op til klimatopmødet i København blev mange miljø- og klimafonde sendt på gaden. Globale indeksobligationer, aktiefonde med lav risiko og emerging markets fonde er også eksempler på valgmuligheder som er blomstret op.
Udviklingen betyder at antallet af fonde i Morningstars database vokser tilsvarende. Alene i den europæiske del af databasen har vi nu tæt ved 100.000 fondsklasser. For at muliggøre meningsfyldte sammenligninger på nem og overskuelig vis bliver alle fonde kategoriseret af Morningstar. Kategorierne giver private investorer mulighed for at måle enhver fond op mod de fonde på markedet fra Danmark og resten af Europa, der minder mest om den. Det er også indenfor kategorierne, at Morningstar tildeler fra én til fem stjerner, alt efter fondenes historiske præstationer.
Rangering af afkast
Udover at kategorierne bl.a. benyttes til rating af fondene, så rangerer vi også en lang række nøgletal fra 1 til 100 pct., heriblandt fondenes afkast. En fond med et treårs afkast på 15 pct. rangerer vi op mod andre fonde i samme kategori. En rangering på fx 30 pct. betyder, at 30 pct. af de øvrige fonde i kategorien har et bedre afkast end de 15 pct., mens hele 70 pct. af fondene i kategorien har et lavere 3 års afkast.
Rangeringen af nøgletallene sker inden for kategorierne, således at fonde med samme investeringsstrategi vurderes op mod hinanden. Alle fonde i en given kategori indgår i rangeringen – dvs. alle fonde som har domicil i Europa. Præstationerne for danske fonde vurderes altså op mod alle europæiske fonde med samme strategi – og ikke blot de danske af slagsen.
Vi har set nærmere på rangeringen af 2013 afkastet for de hjemlige fonde i et europæisk perspektiv. Resultaterne fremgår ligeledes af tabellen her på siden.
2013 afkast under pres
Rangeringen af danske fondes afkast for sidste år viser, at 2013 var et relativt svært år for danske fondsforvaltere. 2013-afkastet for den typiske danske fond (opgjort ved medianen) endte på rang 49 pct. Det svarer til en placering i midterfeltet, hvor halvdelen (49 pct.) af alle øvrige fonde klarede sig bedre end de danske fonde, og den resterende halvdel (51 pct.) endte med lavere afkast. For fonde som aktuelt er i live er 2013 rangeringen den laveste over de seneste 10 kalenderår. Den hidtil laveste rangering var tilbage i 2004 hvor den typiske fond sluttede året i rang 48. Det aktuelle hjemlige fondsudbud har dog på intet tidspunkt i de seneste 10 kalenderår som helhed været under middel. Der er naturligvis stor spredning i feltet i det hjemlige fondsudbud og i 2013 gik rangeringen af afkastet fra top 2 pct. til bund 99 pct. – eksklusiv kategorier som er domineret af danske fonde.
I forhold til konkurrenterne uden for landets grænser var årene op til finanskrisen - 2006 og til dels 2007 – relativt gode år, hvor rangeringen for den typiske danske fond lå på henholdsvis 35 og 36 pct. Det er de bedste rangeringer over det seneste tiår. Danske fonde faldt en anelse tilbage henover finanskrisen, men i 2010 og 2011 lå de danske fonde igen pænt til i rangeringen af årsafkastet.
Sidste år var det især sektorfonde, asiatiske aktiefonde og balancerede fonde, der klarede sig relativt godt i forhold til konkurrenterne udenfor landets grænser. Afkastet i 2013 for sektorfondene endte i top 27 pct. for alle fondene. Det var bl.a. takket være god relative performance i Danske Invest Teknologi (top 8 pct.) og Nordea Invest Health Care (top 10 pct.).
Hjemlige balancerede fonde, som investerer i både aktier og obligationer, klarede sig overordnet også godt i 2013 relativt til resten af Europa. Afkastet for Stonehenge Value Mix endte i top 2 pct. i kategorien, Jyske Invest Obligationer & Aktier i top 4 pct. og flere af PensionPlanner fondene fra Absalon Invest fik ligeledes et godt 2013.
Derimod gik det værre for fonde med fokus på japanske, europæiske og nordiske aktier. Værst stod til det for japanske fonde, hvor afkastet i 2013 samlet set blot rangerede som pct. 79. Det vil sige hele 79 pct. af kategoriens øvrige fonde havde et bedre afkast og blot 21 pct. havde lavere afkast i 2013. Japan-fondene fra Sparinvest havde det sværest i sammenligningen med de øvrige fonde. Undtagelsen var SEBinvest Japan Hybrid, hvor 2013-afkastet rakte til en placering i top 8 pct.
Blandt europæiske aktiefonde var det fondene fra Danske Invest, Nordea og Carnegie som havde svært ved at følge trop med de øvrige fonde i kategorien, mens Sparinvest her var bedst i 2013 blandt de hjemlige fonde. Nordiske aktier var heller ikke danske forvalteres livret sidste år – det var b.la. SEBinvest Nordiske Aktier og Gudme Raaschou Nordic Alpha som trak ned.
Globale aktiefonde endte i det bløde midterfelt, mens amerikanske og emerging markets aktiefonde landede under middel. Fonde med fokus på højrenteobligationer klarede sig derimod overordnet bedre en hovedparten af de udenlandske fonde i 2013.
Morningstar følger med i præstationerne for 2014 og gør naturligvis løbende status.
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
.jpg)
.jpg)
