Den beskedne forrentning på traditionelle obligationer har tvunget investorerne på jagt efter andre aktiver med en bare nogenlunde acceptabel forrentning. Det er kommet virksomhedsobligationer og højrentelandene til gode i form af mange nye penge fra investorerne.
Det lave renteniveau på obligationerne øger også sandsynligheden for potentielle rentestigninger og måske endda inflation. Her kan gode råd være dyre, men visse råvarer og indeksobligationer kan mildne effekten af eventuelle prisstigninger.
En mulighed for investorerne til at ruste sig mod potentielle rentestigninger er banklån. De fleste obligationsporteføljer består typisk af fastforrentede obligationer og her er stigende renter den største risiko. Ved at investere i variabel forrentede banklån kan investorerne beskytte porteføljen mod netop rentehop.
Hvad er banklån egentlig?
Mange forbinder nok banklån med det at optage et lån i banken og betale lånet tilbage over en årrække, men banklån er faktisk også en aktivklasse. Frem for at låne penge vælger man i stedet at investere i banklån.
Banklån betragtes som high yield – dvs. selskaber med lav kreditkvalitet – da låntagerne ofte er selskaber med en betydelig gæld. Det kan enten være tilsigtet (som ved lånefinansierede opkøb) eller utilsigtet på grund af svigtende omsætning eller indtjening. I begge scenarier er risikoen ved gældsbyrden dog den samme og i takt med, at gælden øges des større er risikoen for betalingsstandsning og konkurs.
Banklån er variabel forrentede lån og typisk fastlåses renten for 30 til 90 dage ad gangen. Dermed er varigheden og også renterisikoen stort set nul. Den variable rente ligger i et fast spænd over en standardrente, typisk LIBOR – London Interbank Offered Rate.
Mere sikre end high yield obligationer
Banklån er mere sikre end andre lån i et selskabs kapitalstruktur. Ofte ligger der nemlig sikkerhed bag lånene i form af pant i fx ejendomme, tilgodehavender, inventar m.m. Det gør banklånene knap så risikable som traditionelle high yield obligationer, hvor sikkerheden typisk ikke er den samme. I historisk perspektiv er tabsandelen på banklån gns. 3 pct., hvorimod tabsprocenten for high yield obligationer gns. har været 4,75 pct.
På grund af sikkerheden bag banklånene har investorerne – i tilfælde af konkurs – typisk fået dækket 65 pct. af gælden, mens andelen for traditionelle high yield obligationer var 44 pct. og altså betydeligt lavere.
Øges antallet af konkurser eller stiger renten vil banklån være et bedre alternativ til high yield obligationer for den konservative investor.
I markeder med stigende renter vil banklån typisk klare sig bedre end fastforrentede lån, men også i et fladt marked, hvor renten mere eller mindre er konstant, vil banklån gøre det bedre end et bredt obligationsindeks. Det direkte afkast på Barclays brede obligationsindeks er i øjeblikket i niveauet 1,5 pct., mens den typiske fond med banklån giver en forrentning på 4,7 pct. Så selv hvis renterne forbliver på det nuværende niveau er banklån bestemt attraktiv.
Økonomisk afmatning vil ramme
Måske er den største potentielle risiko for banklån en økonomisk afmatning. En recession kan øge andelen af selskaber, der er ude af stand til at overholde deres forpligtelser, og det vil trykke prisen på lånene ned. Man skal dog passe på ikke at overvurdere denne risiko. Morningstar har afkastdata på banklån helt tilbage til 1989 og selv perioder med økonomisk afmatning er banklån kommet hæderligt igennem. Det eneste år, hvor der er tale om et negativt afkast, er 2008, hvor tabet gns. blev 29 pct.
En stor del af tabet fra 2008 kan henføres til betydelig låneaktivitet i forlængelse af boomet i lånefinansierede transaktioner i 2006 og 2007. For mange selskaber var banklån den foretrukne finansieringskilde, men da Lehman Brothers kollapsede i september 2008 forsvandt al risikovillig finansiering og det gik også udover banklån. For at gøre ondt værre lånefinansierede mange af investorerne i banklån deres egne investeringer og de måtte hastesælge til lave priser for at overholde egne forpligtelser.
Noget tyder dog på, at aktørerne har lært lektien ovenpå 2008. Nye lån er mere konservative end i perioden før krisen og aktiviteten blandt de mange lånefinansierede investorer i markedet dengang er ikke på samme niveau i dag. Derudover har mange selskaber benyttet perioden efter krisen til at reducere gælden og forbedre balancen.
Den hjemlige investor, der ønsker at investere i banklån, må væbne sig med tålmodighed. Der er endnu ingen af sådanne fonde fra de danske investeringsforeninger, men hvis de lave renter fortsætter eller ligefrem begynder at stige er det ikke utænkeligt at nye fonde eller ETF’ere vil dukke op – heriblandt nogle med fokus på banklån.
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
