Sans for markedstiming?

Der er mange anekdoter om private investorers sans for dårlig markedstiming, men hvordan ser det egentlig ud for danske investorer?

Facebook Twitter LinkedIn

Det er i uger som disse, hvor aktierne den ene dag suser op for dernæst at dykke endnu mere dagen derpå, at det gælder om at holde tunge lige i munden. Er man en langsigtet privat investor med en velsammensat portefølje bør man helt holde sig fra salgstasten på pc’eren. For mange kan det nok være mere end svært, når pensionsdepotet rasler ned i værdi, og frygten for at tabe endnu mere bliver til søvnløse nætter.

Får frygten overtaget og det ender med et brandudsalg af aktiebeholdningen kan glæden over at være ude af markedet hurtigt blive afløst af ærgrelse, når man må se til fra sidelinjen, når aktiernes comeback er en realitet. Det er netop i situationer som denne at historierne om private investorers næse for at købe på toppen og sælge på bunden opstår.


Hvad er investor afkastet?
Men hvad er egentlig det reelle billede af danske investorernes sans for at forudse markedet? For at besvare det spørgsmål, har vi set på hvad den gennemsnitlige investor er belønnet med ved at investere i danske fonde. Det gør vi ved at beregne det såkaldte investorafkast. Nøgletallet giver en indikation af, hvad den typiske investor har opnået i afkast, når der tages højde for, hvornår der er blevet købt og solgt investeringsbeviser i en fond – dvs. gået ind og ud af markedet.

Investorafkastet kan sammenholdes med fondens officielle afkast. Hvis det officielle afkast fx er 10 pct. men mange investorer købte sig ind i fonden lige inden et større kursfald, så vil den typiske investor få et lavere afkast end de 10 pct. Omvendt hvis mange investorer solgte deres investering i fonden inden kursfaldet, vil investorafkastet være højere end det officielle afkast.

Helt overordnet viser vores beregninger at investorernes afkast er en anelse lavere end de officielle afkast på fondene. På længere horisonter som fem og ti år er den typiske investors afkast 0,2 pct. point mindre om året end fondenes egne afkast. Ved en investering på 1 mio. kr. taber den typiske investor i omegnen af 20.000 kr. som følge af løbende omlægninger i porteføljen frem for hvis investoren blot havde holdt fast i de samme fonde i alle ti år.

Deles fondene op på aktie- og obligationsfonde gør samme billede sig gældende. Det er et udtryk for at investorerne først øger beholdningen i både aktier og obligationsfonde, når markedet er steget en anelse, og/eller mindsker andelen efter at markedet er faldet tilbage.


Køb og salg på rigtige tidspunkter
Der er imidlertid en vis forskel på, hvordan det er lykkedes den typiske investor at gå ind og ud af markederne på fordelagtige tidspunkter, når der sammenlignes på tværs af kategorier og fonde.

I de brede aktiekategorier med mange danske fonde er investorafkastet i flere af kategorierne faktisk bedre end fondenes officielle afkast. Det ses fx i den brede globale blend kategori, hvor den typiske investors afkast er 0,5 pct. point bedre end fondenes gns. afkast om året de seneste tre år. Samme billede ses også blandt fonde med fokus på danske og amerikanske aktier.

Omvendt har investorerne haft mindre heldig timing med deres køb og salg i fx europæiske og japanske aktiefonde. Over tre år har investorernes afkast i europæiske aktiefonde været 1 pct. point lavere om året end fondenes egne afkast. For japanske aktiefonde er det endnu mindre gunstig for investorerne. Her er det gns. fondsafkast plus 1,6 pct. årligt i de seneste tre år, mens den typiske investor faktisk har tabt penge, nemlig 2,6 pct. om året. Helt galt er det gået i ejendomskategorien, europæiske ejendomme, hvor investorerne stort set smed håndklædet i ringen og solgte ud på det værst tænkelige tidspunkt – dvs. da markedet bundede i foråret 2009.

Blandt obligationsfondene er billedet ligeledes at investorerne typisk halter en smule efter fondenes officielle afkast. Spredningen mellem det typiske investorafkast og de officielle afkast er dog noget mindre end på aktiesiden. Det skyldes bl.a. at obligationsfondene er knap så risikofyldte og kurserne svinger mindre end hos aktiefondene. Det reducerer sandsynligheden for at investorerne går ind på en stor top, eller sælger kort inden kurserne igen går opad.


Misser afkast i populær fond
LD Invest Kontra er en balanceret fond, som har vist utrolig styrke i især faldende aktiemarkeder. Da aktierne faldt under finanskrisen gav fonden pæne plusser og samme billede er ved at gentage sig under den seneste tids uro. I dag er fondens formue godt 1 mia. kr., men for blot tre år tilbage var formuen beskedne 68 mio. kr. Det betyder at mange investorer først er kommet til for nylig, og dermed misset den flotte historik og det er noget som kan ses på investorafkastet. Fondens officielle årlige afkast over 3 år er knap 15 pct., mens den typiske investor er blevet belønnet med beskedne 5 pct. i årligt afkast.

Anekdoterne holder altså kun delvist vand. Investorernes timing synes at være bedst blandt de mindre risikofyldte obligationsfonde, og størst variation ses på aktiesiden. Man skal også huske på at der investeres stadig flere og flere penge i de danske fonde, hvilket i sig selv er med til at lægge pres på hvad investorerne rent faktisk har fået ud af investeringen. Set i det lys så er helhedsbilledet af investorernes timing måske ikke så ringe endda.

Morningstar kategorier hvor danske investorer har 'timet' markedet godt Fondsafkast - gns. årligt afkast i % i 5 år Investorafkast- gns. årligt afkast i % i 5 år Årlig forskel i %
Indien Aktier 9,7 12,3 2,6
Kina Aktier 11,8 13,9 2,1
Asien Pacific ex Japan Aktier 0,6 2,7 2,1
Storkina Aktier 9,9 11,7 1,8
USA Large Cap Blend Aktier (1,4) 0,4 1,7
Danmark Aktier 1,6 3,1 1,5
Global Large Cap Blend Aktier 0,0 1,2 1,2
Morningstar kategorier hvor danske investorer har 'timet' markedet dårligt Fondsafkast - gns. årligt afkast i % i 5 år Investorafkast- gns. årligt afkast i % i 5 år Årlig forskel i %
Europæiske Ejendomme, Indirekte (6,7) (18,7) (12,0)
Tyskland Large Cap Aktier 3,0 (2,5) (5,5)
Japan Large Cap Aktier (5,4) (9,8) (4,4)
Japan Small/Mid Cap Aktier (1,9) (3,8) (1,9)
Europa Large Cap Value Aktier (3,2) (4,9) (1,7)
Global Large Cap Value Aktier 0,5 (0,7) (1,1)
Østeuropa Aktier (0,1) (1,2) (1,1)

Gns. investorafkast er gennemsnittet af det beregnede årlige investorafkast for danske fonde i kategorien, afkast pr. 31/7/2011 i DKK

Gns. fondsafkast er det gennemsnitlige årlige afkast for danske fonde i de respektive kategorier

Kilde: Morningstar Direct

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser