De seneste år har de vestlige landes centralbanker holdt renterne fast på meget lave niveauer, og mens Jean-Claude Trichet fra den europæiske centralbank er begyndt at hæve renten, holder hans amerikanske kollega forsat fast i det lave renteniveau. Hvor længe der går inden Bernanke følger i Trichet’s fodspor er endnu uvist, men alt andet lige går vi en periode i møde med stigende renter på den globale scene.
Fonde, der placerer penge i helt almindelige stats- og realkreditobligationer, er normalt et godt bud for dem, der ikke ønsker at tage chancer med deres sparepenge. Risikoen for tab er langt mindre end i selv de mest stabile aktiefonde, og også betydelig mindre end dem, der investerer i mere risikable erhvervs- og højrenteobligationer fra af lande med tvivlsom kreditværdighed.
Helt uden risiko for tab er obligationerne dog ikke, som investorerne også er blevet mindet om i løbet af den seneste tid. Fonde med almindelige danske obligationer (i Morningstar-kategorien ’Obligationer – DKK Lange’) har i gennemsnit tabt lidt over 3 pct. i værdi over de sidste seks måneder.
Renterisikoen
Der er en risiko, som selv obligationer fra de mest kreditværdige lande og selskaber ikke kommer udenom, nemlig renterisikoen. Obligationer fungerer på den måde, at ejerne af dem får udbetalt et fast beløb hver termin, samt et større beløb, når obligationen udløber. Det kan sammenlignes med at sætte penge i banken. Der får man hvert år tilskrevet en rente, og selvfølgelig også pengene igen, når man hæver dem. Men til forskel fra almindelige obligationer kan renten på bankkontoen gå op og ned afhængig af udviklingen i verdensøkonomien. Når bankrenten - og forventningerne til, hvad bankrenten vil være i fremtiden - går op, bliver alternativet, obligationen, mindre interessant, og obligationskurserne falder.
Efter nogle år med lave renter oven på finanskrisen, er det præcis hvad der er begyndt at ske. Centralbankerne i mange af de nye økonomier har længe været i gang med at hæve renten, for at dæmpe inflationen og undgå en overophedning af økonomien. Senest har også den europæiske centralbank taget første skridt i hvad der med stor sandsynlighed bliver en stribe af rentestigninger.
Det er faktorer, der er medvirkende til at presse obligationskurserne. Det er også noget som kan mærkes hos de danske boligejere, hvor prisen på de meget populære flexlån er begyndt at pege opad, efter nogle år med historisk lave renter.
Dets kortere dets mere stabil
Udviklingen illustrerer også et andet klassisk træk ved obligationsmarkedet. Lange obligationer (med lang tid til udløb) er de mest følsomme overfor ændringer i renteniveauet, til sammenligning har fonde med korte danske obligationer blot givet et tab på 0,8 pct. over de seneste seks måneder. Det viser, hvorfor korte obligationer anses som en sikrere investering end lange, om end de også normalt giver et lavere afkast, set over længere perioder.
Ganske efter bogen er de faldende obligationskurser gået hånd i hånd med stigende aktiekurser over en seks måneders periode. Renteforhøjelserne er et udtryk for, at der er ved at være gang i hjulene igen efter finanskrisen. Selskaberne har i mange tilfælde aflagt flotte regnskaber, hvilket selvfølgelig smitter positivt af på aktionærerne. Forventninger om et højere renteniveau i fremtiden afspejler forventninger om højere aktivitetsniveau, og dermed også om bedre tider for selskaberne.
En god spredning
På trods af at de ellers så sikre obligationer presses i perioder med stigende renter, så har de bestemt en berettigelse i porteføljen. De ’sikre’ obligationer, eksempelvis danske stats- og realkreditobligationer opfører sig meget forskelligt sammenlignet med det generelle aktiemarked, og er dermed særdeles brugbare til at sprede risikoen i en aktieportefølje. Her er det vigtigt at skelne mellem de ’sikre’ obligationer, og eksempelvis højrente- og virksomhedsobligationer, der i modsætning til de ’sikre’ obligationer, i langt højere grad har en udvikling der minder om aktiemarkedet. Her på siden ses en korrelationsmatrix der viser sammenhængen mellem udviklingen på det globale marked, og et udpluk af Morningstars obligationskategorier. Et tal på 1 indikerer fuldstændig sammenhæng i udviklingen, mens 0 indikerer ingen sammenhæng. Ud fra figuren ses det tydeligt at udviklingen i de danske obligationskategorier ligger meget fjernt fra udviklingen på det globale marked, mens højrentekategoriernes udvikling har en forholdsvis høj korrelation til aktieindekset.
Det kan altid anbefales at se sin portefølje efter i sømmene og sikre sig, at den er afstemt efter ens egen risikoprofil. Altså at den giver den beskyttelse mod tab man har behov for, og at den indeholder de muligheder for gevinst, man har plads til. Derudover bør du have en god spredning på tværs af papirer, virksomheder, brancher, lande og investeringsstilarter.
Klik på billedet for større visning
