Indeksfond hvad er det?

Alene på det danske marked for investeringsforeninger findes der flere end 230 forskellige aktiefonde, som på mange måder er forskellige. Flertallet af fondene har en eller flere porteføljemanagere og ofte et helt hold af analytikere og rådgivere, som bruger tid og ressourcer på, at finde frem til de aktier de mener, vil give det bedste afkast. Sådanne fonde har en såkaldt aktiv investeringsstrategi.

I modsætning til de aktivt styrede fonde findes et mindretal af såkaldt passivt forvaltede fonde, som har den mere ydmyge tilgang til det at skabet et godt afkast – nemlig at skabe et afkast så tæt som muligt på et givent indeks – deraf navnet indeksfond. Disse fonde styres reelt set med et computerprogram og holdet af aktieanalytikere og investeringsrådgivere er ganske overflødigt her, hvilket betyder at denne type fond typisk har lavere omkostninger end de aktive konkurrenter.

Og lige netop lave omkostninger er helt afgørende for en indeksfond. Jo billigere, jo bedre, for undersøgelser viser, at de bedste indeksfonde blandt fonde, som følger samme indeks, er de billigste af dem. Derfor bør et klart krav også være, at en indeksfond hører til blandt de billigste, når man sammenligner med ensartede aktive fonde.

Succeskriterierne for en indeksfond er forskellige fra de aktivt forvaltede fonde ved at hovedformålet er at følge et indeks så tæt som muligt. Så i stedet for at se på om fonden har gjort det bedre end et indeks ser man på, hvor meget fonden har afveget fra indekset – jo mindre forskel mellem indekset udvikling og fondens udvikling – des bedre har fonden reelt set klaret sig. Målet for denne afvigelse kaldes i fagsproget for ’tracking error’ og jo lavere dette tal er jo bedre klarer fonden sig.

Helt ens bliver udvikling dog aldrig og det skyldes at aktieindeks ikke tager højde for omkostninger. Skønt indeksfondene typisk har lave omkostninger, så har de dog omkostninger og de trækker ned i afkastet. Derfor vil man ofte se, at selv gode indeksfonde har en anelse lavere afkast end det indeks de forsøger at efterligne. Faktisk er det ligefrem negativt hvis en indeksfond klarer sig bedre end indekset – idet fonden dermed ikke har levet op til sin varedeklaration.

Der kan også være andre årsager til at indeksfondene afviger fra indekset. Det kan skyldes, at fonden aldrig helt kan investere som indekset. Indeks får løbende udskiftet de selskaber, som er med, eller selskaberne får tildelt en anden vægt i indekset, og her er indeksfondene altid lidt bagefter.

Det kan også være, at en indeksfond ikke har formuen til at investere i alle selskaberne i indekset. Eksempelvis har MSCI Verden indekset næsten 2000 selskaber i sig, og har en fond kun en mindre formue at gøre godt med, så vil der blive tale om så små handelsposter, at det vil skabe alt for store handelsomkostninger.

Derfor anvender en indeksfond ofte forskellige redskaber til at optimere sammensætning af papirer, så den kan simulere det valgte indeks på bedste vis, men jo mindre formue en fond har, jo større bliver den udfordring, og jo oftere bevæger fondens afkast sig væk fra indeksets.

Der findes et hav af forskellige aktieindeks og ikke alle er lige relevante for danske investorer. Det er derfor væsentligt at vurdere relevansen af fondens indeks i forhold til den portefølje den private invester har i forvejen.

For danske investorer kan en fond, som følger OMXC20-indekset med de største danske aktier, være ganske relevant. Fonde, som følger MSCI Verden eller S&P 500, henholdsvis et bredt, globalt aktieindeks og det brede amerikanske markedsindeks, vil typisk også være relevante fonde i porteføljeskabelsen. Smallere eller eksotiske indeks er først og fremmest relevante, hvis de anvendes som krydderi og spredning til en i forvejen bred portefølje.

Det er en klar fordel, at indeksfondene har lavere omkostninger, men det er også et ultimativt krav. Desuden giver indeksfondene, hvis de drives ordentligt, en høj sikkerhed i det relative afkast til det valgte indeks. Det vil sige, at man kan være sikker på, at man får et afkast, der er i god overensstemmelse med indekset.

Der er også ulemper ved indeksfondene. Hvis markedet eller indekset falder, så vil indeksfonden også falde. Den må nemlig ikke gennemføre en omlægning af investeringerne og gøre porteføljen mere defensiv. Samtidig har indeksfondene heller ikke mulighed for at skabe afkast, der er højere end indekset. Selv om et højere afkast umiddelbart lyder positivt, så vil det for en indeksfond være et klart minus.

I Danmark udbyder Sparindex og BG Invest hhv. 10 og 11 indeksfonde. Derudover har Danske Invest to indeksfonde, som følger brede globale eller europæiske indeks, mens BankInvest har to fonde og Sparinvest en enkelt, der følger OMXC20 indekset.

Vælger man at se sig om efter en god indeksfond er der tre forhold man bør være afklaret med: Er indekset relevant, følger fonden sit indekset tæt og er omkostningerne lave i forhold til konkurrerende fonde – man skal helst kunne svare ja til alle tre spørgsmål inden der investeres.