Det er de færreste private investorer, som bør, eller som ønsker at have hele sin opsparing placeret i aktiemarkedet. Et yderst relevant alternativ er obligationer, men mange har ikke en tilstrækkelig forståelse af, hvad man kan vente af en obligationsinvestering.
Som med al anden investering skal man sikre sig, at man investerer i obligationsfonde med god grund. Har man behov for at øge stabiliteten i sine samlede investeringer eller øge de årlige udbytters størrelse, så kan obligationsfonde være gode produkter. Men hvis man tror, at man ikke kan tabe penge på obligationsfonde, kan man godt tro om igen.
Dette er særligt aktuelt i denne tid, hvor renterne er historisk lave. På et tidspunkt vil renterne igen begynde at bevæge sig opad. Da værdien af en obligation, dens kurs, bevæger sig modsat af renten, betyder det, at kursværdierne på obligationer vil falde, og derved vil medlemmerne af obligationsfonde risikere at opleve negative afkast.
Hvad driver obligationerne?
For at sikre sig bedst mod den udvikling er det vigtigt at vide, hvad de enkelte obligationsfonde i ens portefølje reelt set har investeret i. Og en forudsætning for det er en forståelse af hvad, der primært driver risikoen og afkastet i en obligationsfond.
Man taler om tre ”ben”. Kreditkvaliteten, rentefølsomheden og valutaen. Kreditkvaliteten handler om, hvem der udsteder en obligation. Den danske stat er en meget sikker betaler, mens eksempelvis Brasilien eller en mindre virksomhed ikke er det. De to sidste har større risiko for at gå nedenom og hjem, således at ejere af obligationen taber deres penge, og derfor betaler den slags udstedere en højere kuponrente til obligationsejerne eller udsteder til en lavere kurs for at lokke investorerne til.
Det andet ben, rentefølsomheden, handler om over hvor lang tid obligationen, der reelt set er et lån til udstederen, afdrages og forrentes. Jo længere tid, der går, jo større effekt har inflationen i den aftalte strøm af betalinger. Derfor påvirker rentestigninger typisk lange obligationsfonde kraftigere end korte obligationsfonde, fordi en stor del af afdrag og renter først falder langt ude i fremtiden, ligesom rentefald typisk er mest gavnlige for lange obligationer.
Til sidst er der valutaen. Hvis en fond investerer i en obligation udstedt i dollar, så vil dollarens styrkelse eller svækkelse over for kronen have en effekt for en dansk investor.
Hvad ejer fonden?
Med den nuværende udsigt til stigende renter, er det formentlig rentefølsomheden, der netop nu er mest i fokus, og korte obligationsfonde har i det scenario udsigt til at klare sig bedst.
Morningstar har delt danske obligationsfonde op i to Morningstar Kategorier™ på baggrund af varigheden i den samlede obligationsportefølje. ’DKK Korte – Obligationer’ er for fonde, som har en varighed på under tre år, mens ’DKK Øvrige – Obligationer’ har en varighed over det niveau.
De to kategorier er overordnede inddelinger. For inden for hver kategori kan varigheden på obligationsfondene svinge en del. Eksempelvis havde Dexia Lange Obligationer en varighed på 6,1 ved udgangen af januar, mens Alfred Berg Danske Obligationer har en varighed på 4,6.
Tommelfinger reglen er, at hver gang renten stiger med 1 pct., så falder kursværdien på en obligationsfond med cirka en gang sin varighed. Det vil sige, at de to fonde alt andet lige vil falde med henholdsvis 6,1 og 4,6 pct. Så jo kortere varighed, jo mindre risiko for kursfald.
Når det er sagt, så vil porteføljemanagerne i det nuværende scenario typisk søge at nedbringe varigheden og finde obligationer med højere kuponrente, så rentebetalingerne øges. Begge dele vil modvirke effekten af den stigende rente.
Style Box
På Morningstar.dk kan man mere detaljeret se, hvad de enkelte obligationsfonde har investeret i. I analysen af hver fond kan man blandt andet se valutaeksponeringen, den overordnede kreditkvalitet i fondens obligationsinvesteringer og porteføljens varighed.
Morningstar har også udviklet en Style Box til obligationer. Et af de ni felter markeres med sort, og det viser, hvordan fondens overordnede portefølje er investeret målt på kreditkvaliteten og på rentefølsomheden.
Style Box™ for obligationer viser, hvorledes en fonds overordnede portefølje er sammensat. Den viser med et grafisk og letforståeligt udtryk, hvilken risiko, fonden frembyder, målt på to af de vigtigste forhold ved obligationsinvesteringer.
Lodret måles kreditkvaliteten af obligationsudstederen. Jo højere, jo sikrere. Vandret måles rentefølsomheden. Jo kortere varigheden er, jo mindre rentefølsom og jo mere sikker er obligationsfonden. De mest sikre fonde er placeret i øverste venstre hjørne, mens risikoen stiger, jo længere man bevæger sig ned mod nederste højre hjørne.
Morningstar forsøger at indsamle data på alle obligationsfonde udbudt i Danmark, og indtil nu har Sparinvest, BankInvest, Sydinvest, Carnegie, Alfred Berg, Dexia Invest, Gudme Raaschou, Henton Invest, TRP-invest og Nykredit Invest samt de udenlandske fondshuse T. Rowe Price og Skagen valgt med jævne mellemrum at viderebringe de relevante og vitale data til de private investorer i Danmark.
Helt centralt
Hvis man ikke har tid til andet, så bør man som privat investor som minimum hurtigt undersøge sine obligationsfonde i forhold til rentefølsomheden og kreditkvaliteten. Dette gøres lettest via Style Boxen™. Det er samtidig en god ide på Morningstar.dk at sammenligne ensartede fondes omkostninger og undgå de dyre fonde, da høje omkostninger ofte er sværere at hente hjem for obligationsfonde, som jo typisk har et relativt beskedent afkast.
På den baggrund kan man hurtigt få et overblik over risikoen i en fond og fastslå, om den er for risikabel eller for sikker i forhold til ens behov.
